Det klassiske SU-lån er blevet så billigt, at selv velstående studerende tager lånet for at investere i aktier og for at slippe for et dyrere banklån, når de skal låne til bolig. Professor fra CBS anbefaler studerende at benytte metoden. »Forkasteligt« og »bestemt ikke hensigten«, lyder kritikken. Staten låner ud for billigt, siger cheføkonom.
For mange studerende er studielånet en kærkommen økonomisk håndsrækning til at kunne købe daglige fornødenheder som mad, toiletpapir og skolebøger. For andre er det en billig måde at få staten til at finansiere aktiehandel og senere boligkøb.
Således er renten på studielånet, også kaldet SU-lånet, nu så lav, at en række studerende tager lånet, også selv om de ikke har brug for pengene lige nu. Fordelen ved lånet er, dels at der ikke er nogen gebyrer, og dels at renten er lav. Under studietiden er renten på lånet fire pct., og når den studerende er færdig med at studere, falder renten til blot én pct.
Dermed er det et yderst attraktivt alternativ til et boliglån i banken, som de fleste studerende før eller siden alligevel skal have.
»For en stor del af de yngre gælder, at de før eller siden får brug for at låne en del penge for at etablere sig i en andelsbolig eller ejerbolig. Så det kan være en god idé at tage et lån og betale fire pct. i rente nu og lade være med at bruge pengene. Derved vil de efterfølgende have et lån med en rente på én pct., hvor de ellers risikerer at skulle betale otte eller ti pct. eller måske slet ikke at kunne få et banklån,« siger Michael Møller, der er professor på Copenhagen Business School (CBS) og blandt andet bestyrelsesmedlem i Nationalbanken.
Michael Møllers fidus
Berlingske Business kender til en række studerende på CBS, som bruger SU-lånet på denne måde – og flere af dem siger, at de har fået tippet fra Michael Møller. Han mener, at langt flere studerende bør tage et SU-lån af førnævnte grund.
»Mange studerende undlader at tage SU-lån, fordi de ikke har brug for pengene nu. Men det er lidt som at lade en 500-kroneseddel ligge på jorden, fordi du ikke har brug for den lige nu. Det, man skal overveje, er, om man får brug for dem på et senere tidspunkt,« siger professoren.
Staten har siden 2011 tjent 1,5 mia. kroner på SU-lån, men når pengene lånes ud til studerende, der investerer i aktier, bliver pengene reelt lånt for billigt til de studerende i forhold til risikoen. Det siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.
»Staten har både omkostninger ved at låne penge til studerende, der låner til investering, og der er også en risiko ved det, fordi det kan være, at dem, man låner penge ud til, ikke kan betale tilbage. Giver man folk nogle lån, som de ellers ikke ville kunne have fået, så kunne det være et tegn på, at staten løber en risiko, som den ikke helt får betaling for,« siger han.
De studerende skal begynde at betale tilbage på studielånet godt et år efter, at de er færdige på studiet. Længden på tilbagebetalingsperioden afhænger af, hvor mange penge man har lånt. Har man lånt 180.000 kroner eller mere, er tilbagebetalingsperioden 15 år.
Bedste anbringelse
Nogle af de studerende sætter SU-pengene på en konto i banken, men det giver ikke meget i rente i øjeblikket. Flere studerende investerer pengene i aktier for at få et afkast på minimum de fire procent, som de betaler i rente for at låne pengene under uddannelsen.
Michael Møller understreger, at han ikke rådgiver de studerende om at investere i aktier eller lignende. Hvad man skal gøre med pengene, indtil de skal bruges til boligkøb, afhænger af ens risikovillighed, siger han.
»Jeg har ikke det fjerneste imod, at man investerer i aktier. Men det kommer jo an på, hvor snæver ens økonomi kører. For selvfølgelig kan man risikere, at aktier falder. Så hvis man er meget forsigtig, skal man ikke købe aktier. Hvis man gerne vil løbe lidt risiko i denne verden, er det en udmærket idé at købe aktier, for aktier giver i gennemsnit et større afkast end obligationer,« siger Michael Møller.
Han ser en anden fordel ved at låne pengene på forhånd, inden man skal bruge dem.
»Det gode ved at have pengene stående er, at så er man fuldstændig likvid og har en finansiel reserve, og det er altid godt at have,« siger Michael Møller og fortsætter:
»Vi er jo i den situation, at bankerne kræver, at du skal komme med egenkapital, når du køber bolig. I København er der også mange andelsboliger, som kræver, at du kommer med pengene kontant, plus at det meget ofte er vigtigt, at du har pengene her og nu. Andelsboligerne sælges jo meget hurtigt for tiden,« siger Michael Møller.
Pas på aktiekøb for lånte penge
Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom i Nordea, advarer de studerende mod at investere i aktier for lånte penge.
»Det er gået galt for rigtig mange mennesker, som har lånt penge til at investere for. Man skal godt nok være meget dygtig, fokuserende og vidende, for at det kan gå godt. Det kan godt være, at der er nogle enkelte, der kan få noget godt ud af det, men sådan generelt at sige, at studerende bare skal optage SU-lån og købe aktier, vil du aldrig få nogen fornuftige til at sige,« siger Ann Lehmann Erichsen.
Til gengæld mener hun ligesom Michael Møller, at det kan være en god idé at bruge SU-lånet til at finansiere boligkøb. Særligt hvis der er tale om ejerbolig.
»Det er der en pointe i. Hvis man kan finde ud af at gemme pengene, så man har til udbetaling på en bolig, giver det rigtig god mening at have lånt de penge, fordi renten er billigere, end hvis man skal ud og tage et dyrt lån i banken. Men man skal alligevel tænke sig om, for et andelsboliglån eksempelvis er nede på cirka 3,5 pct.,« siger hun.
Kritikere mener, at SU-lånet er beregnet til at hjælpe de økonomisk udfordrede studerende under deres studier og ikke til at finansiere spekulation i aktier og boligkøb. Det gælder blandt andre den tidligere minister Carsten Koch, der var formand for et ekspertpanel, der tidligere i år kom med forslag til forbedringer af uddannelsessystemet, herunder SU-systemet.
»Det er bestemt ikke hensigten med SU-lån. Det er forkasteligt, at studerende misbruger SU til sådan noget, for det ikke er intentionen,« siger Carsten Koch.
Den moralske diskussion vil Michael Møller ikke deltage i.
»Jeg blander mig ikke i, hvad folk gør af moralske årsager. Jeg siger blot, hvad der er økonomisk hensigtsmæssigt efter de gældende regler,« siger han.
