Den ulmende storkonflikt blev onsdag aften sparket til hjørne, og det er ikke mindst glædeligt for de offentligt ansatte, vurderer professor.
For mens nyheden om, at forligsmand Mette Christensen har udsat de varslede konflikter med to uger, formentlig er en lettelse for eksempelvis børnefamilier med pasningsbehov og danskere med behandlingsaftaler på sygehusene, så tyder udsættelsen også på, at der venter mere i løn til ansatte på det offentlige arbejdsmarked, lyder det fra professor og samfundsforsker på RUC, Bent Greve.
»Det ser ud til, at der nu er en bevægelse i forhold til løn-spørgsmålet, og at parterne nu er ved at finde hinanden. Efter min vurdering er risikoen for konflikt nu endnu mindre end i går. Jeg tror, at løsningen ligger i, at arbejdsgiverne giver lidt mere i løn end det, de først var klar til. For lønmodtagerne er det vigtigt at være sikker på, at man får en reallønsfremgang, og jeg tror, at det er stillet i udsigt, at de får mere købekraft de kommende år,« siger han.
Med udskydelsen af de varslede konflikter kan en strejke nu tidligst udbryde den 22. april og lockout den 28. april. Dog kan forligsmanden undervejs i perioden vurdere, at forhandlingerne er brudt helt sammen, og i det tilfælde vil konflikt udbryde fem dage derefter.
I en sådan situation hvor 100.000 offentligt ansatte strejker og 440.000 er lockoutet, kan regeringen og Folketinget bryde ind og diktere en overenskomstaftale. At den situation helt undgås er højere grad i arbejdstagernes interesse, vurderer Bent Greve.
»Begge parter har hele tiden haft en klar interesse i at finde en løsning. Men man kan sige, at de offentlige arbejdsgivere har haft en mindre interesse, fordi de har kunnet spare lønkroner i tilfælde af strejke og lockout. Omvendt kan man sige, at det derfor ville falde tilbage på arbejdsgiverne, hvis det ender med en konflikt, fordi man så for alvor kunne spørge sig selv, om vi har en model, der gør, at parterne er i stand til at finde en løsning,« siger han.
Uenigheden om lønnen til de offentlige ansatte bunder i, hvor stor en stigning de ansatte skal have.
Med henvisning til et forlig for en halv million privatansatte har de offentlige arbejdsgivere været klar til at give stigninger på 6,7 til 6,9 procent over de næste tre år. Men det offentligt ansatte har forlangt lønstigninger på 8,2 procent med udgangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets prognoser for lønudviklingen på det private arbejdsmarked.
