4,7 eller 4,4 Richter? Det ene er dobbelt så kraftigt som det andet, men alligevel er eksperternes bedste beregninger forskellige.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det nordvestlige Jylland blev fredag aften rystet af et jordskælv, der efter danske forhold var ganske kraftigt. En revnet mur, et væltet fjernsyn og en masse urolige opkald til politiet var ifølge de første rapporter konsekvensen af rystelserne.

Men hvor kraftige var de egentligt? Ingen ved det med sikkerhed. Dobbelt op, eller? Målingen, som hidtil er blevet gengivet i medierne, er fra Seismolologisk Center for Europa og Middelhavet.

Her er skælvets styrke udregnet til 4,7 på Richterskalaen. Men det internationale netværk, der samles af US Geological Survey, og som normalt tages for gode varer, angiver rystelserne til 4,4 på samme skala. Og da skalaen er logaritmisk er det kun halvt så kraftigt som det europæisk udregnede tal.

 - Det er samme mål, og det er samme skala, men det er udregnet med målinger fra forskellige stationer, og derfor er resultatet forskelligt, forklarer statsseismolog Søren Gregersen over for berlingske.dk Ingen ved det Men hvem har så ret?

Vi kan ikke vide det

- Man kan ikke sige, at det ene er mere rigtigt end det andet. Det er to forskellige bud, siger Søren Gregersen, der dog påpeger en tradition for at følge tallene fra US Geological Survey, da de indeholder flest målinger, og på videnskabelig vis løbende ændre resultatet i takt med at nye målinger tikker ind.

Mens der er usikkerhed om styrken på fredagens jordskælv, er der enighed om de øvrige informationer: Skælvet skete præcis klokken 22:08:56, og det fandt sted 10 kilometer under Nordsøen 45 kilometer nordvest for Thyborøn.

Udenfor Sorgenfrei-Tornquist

Det er ifølge statsseimolog Gregersen uden for den mest berømte danske jordskælvsforkastning, Sorgenfrei-Tornquist, men ikke helt uventet, for det er et område, hvor flere efter danske forhold kraftige jordskælv er sket:

- Vi er under konstant sammenmasning. Vi ligger i et spændingsfelt fra mellem jordens pladebevægelser, hvor vi bliver mast fra nordvest - fra Island og Atlanten, mens Europa og Alperne ikke vil flytte sig. Så giver det rystelser det svageste sted, siger Søren Gregersen.

 - Vi kan ikke vide hvad der er rigtigt, men i takt med, at der kommer flere målinger med i beregningerne, vil de blive mere præcise.

Jordskælvet i 2008 - sådan mærkede vi det

Danmark blev i december 2008 ramt af et jordskælv, som målte 4,7 på richterskalaen. Epicentret lå den gang i det sydlige Sverige, og skælvet kunne især mærkes på det østlige Sjælland. Dengang blev der snakket om, at det måske var det værste jordskælv siden 1930.