Den karismatiske iværksætter og ejer af tøjfirmaet Hummel, Christian Stadil, blev lørdag forlovet med kæresten, Alice Brunsø.

- Hun sagde ja.

Sådan skriver Christian Stadil på sin Facebook-profil til et billede, der viser hans forlovede, som sidder med det største smil længe set og stolt viser ringen frem.

Det er ikke kun forretningssansen, som er knivskarp hos 40-årig Christian Stadil. For måden frieriet blev gjort på vidner om en særdeles romantisk anlagt person. Med hvid dug, en mildest talt betagende omgivelse, champagne på køl, en stor buket røde roser og chokoladeovertrukne jordbær havde han, som billedet viser, skarpt de perfekte rammer for sin gøren.

Christian Stadil og Alice Brunsø har dannet par siden sommeren 2012, og siden er de to blevet forældre til en dreng, inden de lørdag altså kunne tilføje endnu et kapitel til deres forhold.

Se flere billeder af de kendte på Twitter og andre sociale medier HER