Langt flere piger end drenge er ofre for mobning over internettet og på mobilen. Samtidig er pigerne også dem, der er bedst til at mobbe andre via de digitale medier.
»Jeg blev beskyldt for at være billig og sælge seksuelle ydelser,« siger 14-årige Freja Magnussen og ryster på hovedet. Ved siden af hende sidder Camilla Jensen og Cathrine Norup.
De går alle i 8. klasse og har alle oplevet, hvor voldsomt digitalt mobberi kan blive. For få måneder siden vågnede Freja op til en statusopdatering på en af hendes venners Facebook-profil. I opdateringen stod der, at Freja solgte visse seksuelle ydelser.
»Det var så ydmygende. Jeg fik henvendelser fra hans venner, som spurgte hvad de kunne få for 200 kroner. Og selv om det ikke er sandt, så har vi hundredevis af fælles venner, som alle kunne læse hans besked, og der var rigtig mange som var inde at kommentere på det, og endnu flere som klikkede »synes godt om« til opdateringen,« siger Freja.
Se også: Det er ikke mobbernes skyld, at de mobber
»Det er bare sådan et lille klik, som gør rigtigt ondt. Det viser, at man har valgt side,« siger Camilla, som både har oplevet løgne og trusler på SMS og på nettet.
Alle tre piger går på Tre Falke Skolen på Frederiksberg, og her var sladder og løgne på Facebook for et halvt år siden så omfattende, at det stjal fokus fra alt andet.
»Jeg tjekkede Facebook i alle fritkvarterene af frygt for, at der var nogen, som havde skrevet noget om mig,« siger Cathrine. Pigerne fra Tre Falke Skolen er langt fra de eneste, som har oplevet digital mobning.
Se også: Elever dømt for mishandling af kammerat
Nyligt offentliggjorte tal fra Statens Institut for Folkesundheds undersøgelse fra 2008 blandt næsten 4.000 9. klasseselever, viser, at digital mobning er udbredt blandt folkeskoleelever – særligt blandt pigerne.
13 pct. af dem, har følt sig mobbet via SMS-beskeder inden for det sidste år, mens det kun gælder fire pct. af drengene. Samtidig har hver syvende pige i 9. klasse fået trusler over mobilen, og også internettet kommer i spil, når de unge piger havner i en konflik. Hver syvende pige i undersøgelsen har oplevet, at andre har spredt rygter eller skrevet onde ting om dem på nettet.
»Konflikter mellem piger er oftere verbale, mens drengene bliver fysiske. Derfor ser vi også flere konflikter mellem piger på de digitale medier, fordi det bygger på sprog. Det er også bemærkelsesværdigt, at de positioner, pigerne indtager over for hinanden, er så foranderlige. De kan være bedste veninder den ene dag, og fjender den næste,« forklarer psykolog Kuno Sørensen fra Red Barnet, som har tolket tallene fra undersøgelsen.
Hos Medierådet for Børn og Unge har man stor fokus på mobning på de digitale medier, og her oplever man også, at pigerne ofte er de største mobbeofre.
»Piger overfører i højere grad måden, de kommunikerer på, til sociale medier og bruger i høj grad sociale netværkstjenester til at udveksle holdninger. Drengene bruger oftere de digitale netværkstjenester til mere praktiske ting som f.eks. computerspil,« siger Camilla Wøldike fra Medierådet for Børn og Unge.
Hun vurderer dog, at digital mobning de seneste år er blevet reduceret en smule, og hun mener, at det ikke mindst skyldes de mange antimobningskampagner politikere og organisationer iværksat de seneste år.
»Det viser sig, at det virkelig hjælper, men det betyder ikke, at vi skal stoppe her. Der kommer hele tiden nye udfordringer i form af nye digitale medier, og der er brug for endnu mere fokus på området, og ikke mindst er der brug for, at børn og unge selv får en forståelse for, hvordan de skal agere på nettet,« siger Camilla Wøldike.
Fred på Tre Falke Skolen
Netop de unges forståelse af digitale medier, var nøglen til at standse det voldsommme digitale mobberi på Tre Falke Skole, hvor anonyme profiler på Facebook offentliggjorde hemmeligheder og løgne om eleverne.
»Man kunne sende en besked til profilen, som så efterfølgende offentliggjorde den. Alle kunne se, hvad der blev skrevet, men ingen vidste, hvem beskeden egentlig var fra,« forklarer Camilla.
»Det kunne være din bedste veninde. Man begyndte at mistænke alle, og så sendte mange selv en besked til siden, om dem de mistænkte,« tilføjer Freja.
Mobberiet bredte sig som ringe i vandet, og pludselig talte man ikke om andet på Tre Falke Skolen, hvor skoleleder Pernille Fabricius måtte bruge tre-fire timer om dagen på alle de problemer, som de anonyme sider skabte.
»De unge kunne slet ikke koncentrere sig om andet end al den sladder. Vi kontaktede Facebook igen og igen, men hver gang vi fik en side lukket, var der en, som oprettede en ny. Til sidst valgte vi at gribe fat i de unge, hvilket virkelig hjalp. Vi skrev breve til forældre, gik i dialog med både ofre og dem som mobbede, og satte fokus på ordentlig sprog i undervisningen. Jeg er faktisk så heldig, at jeg ikke har haft en eneste mobbesag på mit skrivebord i år,« siger hun.
