Det er ikke kun tømmermænd, du kan risikere at vågne op med på årets første dag. Uden de rette sikkerhedsforanstaltninger kan du nemlig risikere at vågne op med udsigten til et glasøje. Sådan lyder advarslen fra professor med et klart budskab: »Husk sikkerhedsbrillerne nytårsaften«.
Det er blevet sagt så mange gange før, men alligevel mener professor i øjensygdomme Henrik Vorum, at det tåler en gentagelse: Husk nu sikkerhedsbrillerne nytårsaften.
Men selvom det gode råd er givet videre et utal af gange, er der alligevel personer, der kommer til skade hvert år som følge af fyrværkeri, der ender som alt andet end et flot og festligt indslag.
Nogle af de skader, der ses hvert år, er øjenskader. Nogle så alvorlige, at øjne bliver ødelagt og i værste tilfælde helt må fjernes. Og så er slutresultatet, at patienten ender med et glasøje.
»De fleste ved godt, man skal bruge sikkerhedsbriller. Det har vi fået fortalt mange gange i forskellige kampagner, hvilket også har nedbragt antallet af skader. Men vi kunne se, at der var en stigning i antallet af skader sidste år, og øjenskader fylder en del i den statistik. Derfor vil vi slå et slag for at, at folk altså skal huske sikkerhedsbrillerne,« siger Henrik Vorum.
Sidste nytår måtte sygehuse landet over behandle i alt 267 skader, hvoraf 75 var øjenskader. I 168 af tilfældene var der ikke anvendt sikkerhedsbriller, da skaden fandt sted. Det viser en opgørelse fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital.
Og det er netop, hvad Henrik Vorum gerne vil sætte fokus på i en ny video, Aalborg Universitetshospital har delt på deres Facebook-side. Her spørger professoren: »Vil du have et glasøje?«
Budskabet ser da også ud til at fange danskernes interesse, for i skrivende stund er den delt knap 6.000 gange og blevet set knap 360.000 gange.
»Vi tænkte, at Facebook var et godt redskab til at komme bredt ud – ikke mindst blandt de unge. Vi var også inspirerede af de her skræmmekampagner, der er på cigaretpakkerne,« siger Henrik Vorum.
Han er glad for, at videoen er kommet så bredt ud. For ham er det en yderst vigtig sag, for øjet er en fin størrelse, vi kun har to af.
»Det værste man kan komme ud for som øjenlæge, det er at fjerne et øje, og det er altid sidste udvej. Heldigvis kan vi mange gange gøre rigtig meget. Men der er tilfælde, hvor øjet er så beskadiget, at vi er nødt til at fjerne det. Men vi vil altid prøve at bevare øjet, nogle gange med et nedsat syn til følge,« siger han.
Spørger man Lotte Saaby, der er direktør for Sikkerhedsstyrelsen, er det svært at finde argumenter for ikke at finde brillerne frem, når champagnen popper.
»Vi ser en hel del øjenskader. Samtidig kan vi se, at hovedparten af dem, der får skader, ikke har brugt beskyttelsesbriller. Derfor har vi massive kampagneaktiviteter i gang, rettet mod især børn og unge mænd. Beskyttelsesbriller koster ikke ret meget,« siger hun.
Hun gør også opmærksom på, at man ikke skal føle sig for sikker, bare fordi man ikke selv står med lighteren i hånden.
»Der er også folk, der kommer til skade, som er tilskuere. Risikoen er selvfølgelig større på Rådhuspladsen i København end langt ude på landet, men der er en del, der bliver ramt af ting, der kommer andre steder fra. Man kan ikke føle sig sikker, fordi man ikke selv fyrer noget af,« siger hun.
Uanset hvor mange gange det er blevet sagt og hvor mange gange, der er kørt kampagner for sikkerhed på årets sidste dag, sker der skader hvert år. Og det er også blandt børn og unge, hvorfor Henriette Madsen, der er generalsekretær hos Børneulykkesfonden har en opfordring til forældrene.
»Forældre skal huske, at de er rollemodeller for børnene. Det er vigtigt, at de også selv opfører sig fornuftigt, for det kan være en vigtig faktor for at lære børnene gode fyrværkerivaner, også på længere sigt. Alle skal huske brillerne – ligegyldigt om man er barn eller voksen, og om man selv fyrer af eller er tilskuer.«
”Vi opfordrer til, at forældre husker de fem fyrværkeriråd og på forhånd laver nogle klare regler med børnene for, hvordan man opfører sig omkring fyrværkeri. De skal tage dialogen med børnene om, hvem, hvor, hvornår og hvordan, man fyrer krudt af,” siger hun.
Henrik Vorum gentager gerne sin opfordring. Brillerne skal på - for det kan koste et øje, og så får man et glasøje retur.
Herunder oplister vi sammen med Henrik Vorum de typiske skader, der ses på et øje:
- Der ses skader på hornhinden, der er det yderste lag af øjet. Det er en type skade, der også ses blandt folk, der arbejder med værktøj som vinkelslibere. Det kan som regel behandles uden de store mén.
- Der ses mere alvorlige skader, hvor øjet får et så kraftigt slag, at der kommer en blødning inde i hele øjet. Ligger blødningen i den forreste del af øjet, kan det forsvinde af sig selv, men ligger blødningen længere inde bag øjet, kan man blive nødt til at suge blodet ud med et kirurgisk indgreb. Det er en meget risikofyldt operation.
- Der ses skader på selve nethinden helt bagerst i øjet.
- Der ses skader på det ydre øje, hvor det er øjenlåget, der skades. Det kan enten være småskader eller svære skader, hvor øjenlåget rykkes over eller helt af. Det er her tårevejene sidder, hvilket kan betyde, at øjet permanent løber i vand resten af livet.
- Der ses de gennemborende skader, også kaldet en perforation. Det kan være en gnist eller et stykke materiale fra fyrværkeriet, der gennemborer øjet. Det laver hul på øjet og kræver operation for at få genstanden ud igen. Det åbner samtidig for stor risiko for infektion i øjet.
- I alle tilfælde er der risiko for så svære skader, at øjet må opereres ud.
Rigtig godt nytår – Husk sikkerhedsbrillerne.
