Lars Løkke Rasmussen opfordrer Mogens Lykketoft til at forklare sig, efter han har svinet både Danmarks tidligere og nuværende statsminister til.

'En lille svindler'. 'Talent- og profilløs'. De to ting må henholdsvis Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt se sig beskyldt for af Mogens Lykketoft.

Den nuværende formand for FN's generalforsamling sagde ordene i en tale i forbindelse med sin 70-års fødselsdag. Men siden talen mandag aften så offentlighedens lys, har Mogens Lykketoft ikke forklaret sine udsagn.

Heller ikke efter han har fået hård kritik fra både sine tidligere partikammerater i Socialdemokratiet og fra oppisitionspartierne.

Derfor opfordrer Lars Løkke Rasmussen nu Mogens Lykketoft til at stå frem og forklare sig. Især efter Mogens Lykketoft bliver lykønsket på sin Facebook-væg for sine udtalelser.

»Netop den attitude legitimerer nu, at der på hans Facebook-side skrives den ene injurierende kommentar efter den anden, som kunne holde den halve advokatstand i beskæftigelse, hvis ellers jeg tog det alvorligt,« skriver Danmarks statisminister på sin Facebook-side og fortsætter:

»Det er - undskyld mig - for sølle. Forklar dig, forsvar dig, men lad være med at gemme dig. Det er på ingen måder værdigt.«

Lars Løkke Rasmussen skriver ydeligere i sit Facebook-indlæg, at han selv har taget kontakt til Mogens Lykketoft. Men her kunne han hverken få udtalelserne be- eller afkræftet.

Mogens Lykketoft tager det dog selv stille og roligt. Tidligere tirsdag var han på Facebook for at fortælle, han ikke har mere at sige i denne sag.

Andre læser også