Lars Bisgaard Lunds søn blev overfaldet af fire teenagedrenge udenfor sin skole, og overfaldet blev videofilmet. Dagen efter stod teenagedrengene der igen, og Lars Bisgaard Lund ringede derfor til politiet. Men beskeden var, at han selv måtte klare situationen.
»Politiet gør ikke noget, når skaden er sket, men vil åbenbart heller ikke gribe ind, når det er helt tydeligt, at nogen skal overfaldes.«
Sådan lyder konklusionen fra Lars Bisgaard Lund, efter at han i forrige uge forgæves forsøgte at få politiets hjælp i forbindelse med, at fire teenagedrenge angiveligt ville overfalde hans 14-årige søn.
Få dage efter episoden læste han Inge Rabenbergs indlæg i Berlingske om et knivoverfald på Islands Brygge. Her beskrev hun, hvordan hun var blevet afvist af alarmcentralen med den samme besked, som Lars Bisgaard Lund havde fået. Nemlig at der ikke var mandskab ledigt til at rykke ud.
Efterfølgende udtalte politiet sig om Islands Brygge-overfaldet til Berlingske og fortalte, at »det kan gå heftigt for sig fredag og lørdag nat i København«.
»Hvis der er travlt, så kan en melding om et overfald, hvor gerningsmændene er flygtet fra gerningsstedet godt blive nedprioriteret i forhold til områder i byen, hvor eksempelvis truende elementer skaber utryghed,« lød det fra Københavns Politi.
Det undrede Lars Bisgaard Lund. For at forstå hvorfor er vi nødt til at spole tiden tilbage til mandag den 10. oktober, hvor hans søn var på vej hjem fra skole.
Da sønnen drejede om hjørnet, blev han passet op af fire drenge. De angreb ham med spark og knytnæveslag, indtil sønnen vristede sig fri og flygtede. De fire teenagere og en række tilskuere stod grinende tilbage og morede sig over episoden. Det fremgår af en video, som Berlingske har set, og som angiveligt er optaget af en af tilskuerne.
Det var en forslået søn, Lars Bisgaard Lund fik hjem. Hans ansigt var hævet af de mange slag, og han havde tydelige blå og gule mærker de steder, hvor knytnæverne havde ramt.
»Jeg ville gerne politianmelde det, men min søn turde ikke. Han var bange for, at de ville komme endnu mere efter ham. Vi lavede en aftale om, at vi ville gå til politiet, hvis det skete igen,« siger Lars Bisgaard Lund.
Ingen hjælp fra politi eller skole
Dagen efter var familien bange for, at de fire teenagere ville slå til endnu en gang, så derfor aftalte de, at Lars Bisgaard Lund skulle hente sønnen fra skole.
Han tog derhen i god tid omkring kl. 14.30, så han kunne nå at tale med skoleledelsen om overfaldet. Men da Lars Bisgaard Lund ankom, kunne han med det samme konstatere, at de fire drenge stod ude foran og ventede.
»Jeg gik lidt væk, ringede 112 og fortalte, at fire teenagedrenge stod og ventede på min søn foran hans skole, og at de havde banket ham dagen før. Jeg fortalte kvinden, at jeg oplevede, at der var en reel risiko for, at min søn ville blive overfaldet og spurgte hende, om de havde en vogn, der kunne kigge forbi ved 15-tiden. Hvis der var et overfald i gang, ville de kunne stoppe det, og ellers ville de måske kunne tage en snak med de fire teenagere om gårsdagens overfald.«
Til hans store skuffelse, fortalte kvinden, at de ikke havde ledigt mandskab, og hun foreslog derfor, at han selv fulgte sønnen ud og eventuelt skilte parterne ad. Men de fire drenge var alle ti cm højere end Lars Bisgaard Lund, og han havde bestemt ikke lyst til at ende i et slagsmål.
»Det var ikke min intention at skulle blande mig i et slagsmål, og desuden ville det jo ikke løse problemet – det ville bare flytte det til næste dag. Jeg spurgte kvinden, om jeg skulle slå igen, hvis de overfaldt os, og hun sagde, at jeg ikke måtte slås med nogen, men at jeg skulle ringe til politiet igen, hvis et overfald gik i gang,« siger Lars Bisgaard Lund og fortsætter:
»Men det var jo ikke nogen særlig betryggende besked, når hun lige havde fortalt mig, at de ikke havde nogen ledige vogne, for hvordan skulle jeg så kunne regne med deres hjælp, hvis det for alvor gik galt?«
Efter at have løbet panden mod muren hos politiet, gik han ind for at tale med skoleledelsen, som sagde, at de ikke ville gå ind i sagen, fordi der var tale om unge uden tilknytning til skolen. Skolen uddyber over for Berlingske, at de i sådanne sager anbefaler, at forældrene går til politiet. Da Lars Bisgaard Lund kiggede ud ad vinduet, stod de fire store teenagere stadig og ventede. Da hans søn fik fri, fandt de en bagvej, så de kunne slippe uset væk fra skolen.
»Det endte ikke dramatisk, men min pointe er, at politiet hverken vil gribe ind, når faren er drevet over, eller når den er under opsejling. Det undrer mig, at politiet siger, at de prioriterer truende situationer, når de så ikke kan hjælpe mig, når det er lige ved at brænde på. Det var jo ikke lørdag nat, jeg ringede, men en tirsdag eftermiddag inden for almindelig arbejdstid,« siger Lars Bisgaard Lund.
Frygter anmeldelse gør det hele værre
Torsdag var den gal igen. Da sønnen var på vej hjem fra konfirmationsforberedelse, fik han pludselig øje på to af teenagedrengene på den modsatte side af Østerbrograde.
Sønnen blev bange og satte i løb, mens de to jagtede ham og forsøgte at fange ham. Sønnen havde dog et forspring og fik rystet dem af.
Hvilken situation stiller det dig og din kone i som privatpersoner, når hverken skolen eller politiet vil hjælpe?
»Det er utrygt. Havde jeg ikke hjulpet ham ud fra skolen, var han blevet overfaldet. Det er jeg helt sikker på,« lyder det fra Lars Bisgaard Lund.
I har endnu ikke indgivet en politianmeldelse. Burde I ikke som borgere i et retssamfund gøre det?
»Vi er bange for, at de kommer endnu mere efter min søn, hvis vi anmelder det. Samtidig forventer vi ikke, at politiet vil gå ind i sagen. Jeg kan jo allerede høre, hvor lavt sådan en sag bliver prioriteret, når jeg får at vide, at de ikke har en vogn ledig. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det ikke er en prioritet,« siger Lars Bisgaard Lund.
Politiet forklarer prioriteringen med ressourcemangel.
Læs her hvad politiet svarede, da Berlingske forholdt dem kritikken fra Lars Bisgaard Lund.
