Joachim B. Olsen der voksede op i Aalborg, havner tit i stormens øje i debatten, men når han færdes på gaden, får han kun positive tilkendegivelser. »Dem, der skriver de grimme ting på de sociale medier, de har kun modet, når de sidder bag deres computer derhjemme,« siger han.
1. Min far stemmer og brokker sig bagefter
Jeg blev født i 1977 i Aalborg. Min far Vagn Edward Olsen var uddannet pølsemager, men har arbejdet som plejer i 40 år blandt andet på børnepsykiatrisk afdeling. I sin opdragelse af mig lagde han meget vægt på god opførsel, at jeg hilste pænt på folk, sad pænt ved bordet og behandlede andre ordentligt, og at jeg gjorde mig umage. Han er i dag 72 år og er i øvrigt uhelbredelig socialdemokrat. Han kan ikke flytte sit kryds, men bliver ved med at stemme på A og brokker sig bagefter. Min mor Inge Brøchner, der arbejdede som sygeplejerske er fem år ældre og hun havde de samme værdier med hensyn til børneopdragelse. Der var ikke nogen, der var nervøse på mine vegne.
2. Diskuterede politik med læreren
Her var jeg begyndt i skole og var en seks syv år. Jeg kan tydeligt huske, at vi en dag skulle ind til byen og da jeg kom hjem, havde jeg briller på. Det virkede meget impulsivt, men det var nok noget, de havde aftalt. Jeg havde styrke plus fem, men grunden til at jeg fik briller var nok at jeg skelede meget. Det betød dog ikke, at jeg blev drillet i skolen. Jeg gik på Sct. Mariæ skole, som var en privat lilleskole, og det var jeg ekstremt glad for. Der var en klasse på hvert trin og der var godt sammenhold. Vi var tre drenge i klassen, som i 6. klasse begyndte at interessere sig for politik, en var konservativ og en anden meget liberal og stor fan af Uffe. Jeg var også tilhænger af Venstre dengang. Vi tre diskuterede meget politik også med læreren. Mine forældre blev skilt omkring 1988 og min mor blev siden gift med Jes, som var meget politisk aktiv, og det sugede jeg til mig og begyndte at læse Håndbog i dansk politik, som Gyldendal udgav. Jeg vidste, jeg havde borgerlige holdninger og satte krys ved venstre i 1998 da jeg stemte første gang. I hjemmet havde vi ofte besøg af Peter Duetoft fra Centrumdemokraterne og Peter Skaarup, der overnattede hos os engang i 90erne, inden han skulle køres ud til Tirstrup lufthavn. Min mors nye mand var nemlig medlem af et utal af foreninger – f.eks. ’Nordjyske venner af Israel’, Hjemmeværnet og Grænseforeningen.
3. Fik en skalle
I 7. til 9. klasse var jeg en af de første drenge, der begyndte at kysse lidt med pigerne, Men da jeg kom i gymnasiet blev jeg helt opslugt af atletik. I gymnasiet var jeg ikke så tit med til fester og blev ikke del af det sociale liv. Jeg var forelsket i masser af piger, men jeg havde ikke tid til det, jeg var ikke villig til at afsætte en masse tid på en kæreste. Men før det, da jeg var 15-16 i 1993, havde jeg en periode, hvor jeg røg jeg en masse cigaretter og cigarer og drak en masse øl. Der kom jeg ud for noget af det, jeg hader allermest, nemlig vold. Jeg var med mine venner i Jomfru Ane gade i Aalborg og der fik jeg en skalle og i ren refleks slog jeg tilbage. En meget ubehagelig oplevelse.
4. Fan af AHA
De læderstrimler jeg har rundt om halsen, har jeg på, fordi jeg var stor fan af Morten Hacke fra Aha, som altid havde sådan noget på. Jeg var meget optaget af det band, der hittede med ’Take on me’. Mit fritidsjob var at gå med reklamer, men jeg tjente også penge ved at hugge brænde, så meget at jeg fik kæmpe vabler. Det gjorde jeg, når jeg var hos min mor, som nu boede i et hus med stor have.
5. Ekstremt skoletræt
Som student på Nørre Sundby gymnasium, fik jeg ikke decideret prangende karakterer. Jeg var ekstremt skoletræt og brugte al min tid på atletik. Pigerne her var enormt søde, hende der står til højre for mig – Astrid – er i dag lægesekretær i Holte, og hun har haft min svigerfar som patient i mange år.
6. Fra diskos til kuglestød
1996: Her var jeg til junior VM i Sidney i Australien. Dengang kastede jeg diskoskast, lidt over 50 meter. Sidenhen lykkedes det mig at kaste en diskos 67 meter. Det var første gang, jeg var til et internationalt mesterskab, og det var en øjenåbner for mig at konkurrere mod de bedste unge mennesker i hele verden. Det rykkede noget hos mig mentalt, jeg blev mere klar over, hvad jeg var oppe i mod og hvad det krævede. Jeg var 184 cm høj og alle dem, der vandt i diskoskast var 195 cm så jeg begyndte at træne kuglestød i stedet, for det var der mit talent lå.
7. Også tåbelige regler i USA
Her var jeg 24 og boede i USA. Den Buick Sabre var min første bil, en model fra 1979, som havde fået en ny 4,8 liters motor i på næsten 400 HK. Den kørte vel 5 km på literen og havde masser af power. Jeg elskede den bil mere, end nogle af de andre, jeg har haft siden. Fra 1999 til 2002 var jeg på University of Idaho, hvor jeg læste historie, og der boede jeg sammen med min ven Simon Stewart, som også var kuglestøder. Han besøgte mig, da jeg boede i Danmark, og han er blevet hængende her lige siden. Jeg elsker USA, holder meget af naturen, kulturen og de gæstfrie mennesker, der er overalt i det meget velstående samfund. Men USA er ikke så liberalt, som man skulle tro. Der er masser af restriktioner og tåbelige reguleringer af, hvad man må og ikke må. Faktisk ligger USA og Danmark omtrent side om side i det såkaldte Freedom index.
8. Anders Samuelsen viede os
Karen og jeg har været kærester siden januar 2002, hvor jeg var 24 og hun var 23 og vi har kendt hinanden siden vi var 16 år. Det var først i 2013 at vi blev gift, det foregik hjemme hos Mette Bock i hendes hus i Horsens og det var Anders Samuelsen – hendes lillebror – der stod for vielsen. Dengang var han medlem af byrådet og iført en Harry Potter agtigt kåbe viede han os til et surprisebryllup. Vi har i dag Marcus på 7 år og Victoria på 11. Det jeg godt kan li’ ved Karen er, at hun er et meget positivt menneske, glad og imødekommende. Hun er et familiemenneske, og vi har fælles interesser og humor. Jeg er meget risikovillig og kaster mig ud i politik, og Karen holder sammen på det daglige, så det ikke ender i kaos. Hun er ikke på de sociale medier, hvor der er meget skraldespandsretorik, og derfor oplever hun sjældent ubehageligheder. Jeg oplever oftest at få positive tilkendegivelser fra folk på gaden. Dem, der sidder og skriver grimme ting på de sociale medier, de har kun modet, når de sidder bag deres computer derhjemme. Fornylig har der kørt historier om at jeg mener Lotto er en ekstra skat for dumme mennesker – og det var faktisk bare et citat fra Voltaire, som jeg sagde i sjov. Jeg blev overrasket over at der ikke var flere der kendte de ord, som Voltarie altså er krediteret for. Men lige netop Lotto er et af de spil, der har den laveste tilbagebetalingsprocent. Det ændrer ikke ved, at Karen spiller Lotto hver uge.
