Hver tiende danske landmand er i akut fare for at gå konkurs og lever fra uge til uge på bankens
nåde. Bankerne forsøger at hjælpe de landmænd, der knokler for at holde deres landbrug kørende, men for mange af dem er det en kamp, de er dømt til at tabe.
»Jeg lever da endnu, men jeg ved ikke, om jeg er blevet lukket inden jul.«
Ordene kommer fra 49-årige Jette Jacobsen. Hun er en af Danmarks største økologiske mælkeproducenter og er i samme bås som 1.700 andre danske landmænd, der på grund af høj gæld og løbende underskud er stærkt konkurstruede.
»Kreditforeningen og banken har ikke lukket mig endnu, selv om jeg ikke kan betale terminen og har et voldsomt overtræk på kassekreditten. Jeg lever på deres nåde. Sådan er det jo for mange landmænd. Vi står alle sammen i en rædselsfuld situation,« siger Jette Jacobsen.
Det er formentlig de færreste, der stadig ville stå på benene, hvis de var i Jette Jacobsens sted. I 1994 overtog hun svigerfaderens gård, mens hendes mand fik en depression og blev uarbejdsdygtig. Dermed stod Jette Jacobsen alene med opdragelsen af parrets to børn og med ansvaret for at drive gården Haugård i Gabøl i Sønderjylland.
Millionæren, der mistede alt, vil på kontanthjælp i Danmark: 'Jeg har ret til de penge'
Sidste år foretog hun en større investering og udvidede virksomheden til 500 køer, der dagligt producerer tæt på 12.000 liter mælk til Arla Foods. Hun beskæftiger 14 hel- og deltidsansatte, og i hendes hoved tumler hun med spekulationer over en ubetalelig gæld på omkring 100 mio. kr. og en mor, der ligger syg med kræft. En håbløs situation for de fleste, men Jette Jacobsen er sej og kæmper videre.
»Jeg er blevet en hård nyser. Det får jeg tit stukket i næsen, men jeg kan ikke tude mig til noget som helst. Det er mig, der hver eneste morgen tænder lyset klokken kvart i fire og siger godmorgen til alle, inden vi skal i gang med at malke. Jeg bliver nødt til at gå i seng ved 20-tiden, for det kører for fulde gardiner hele dagen,« siger hun og tilføjer:
»På grund af min økonomi bruger jeg ikke penge og tid til at besøge min mor i Nordsjælland, der er i kræftbehandling, eller holder ferie. Jeg synes ikke, at der skal være trukket på mit Dankort til Storebæltsforbindelsen eller til en færgebillet, når jeg ikke har betalt terminen, som jeg har fået udsættelse på hos DLR Kredit. For sådan er jeg opdraget af mine forældre. De har opdraget mig efter Emma Gads principper. Så gør man ikke sådan noget. Hele mit liv har jeg ofret på det her. Det vil godt nok være træls, hvis jeg bliver jaget væk.«
Jette Jacobsen står i en vanskelig økonomisk situation. Gælden er alt for høj, og indtægterne svigter. Sidstnævnte skyldes først og fremmest Ruslands boykot af fødevarer fra EU, og at Kinas import af mejeriprodukter er faldet kraftigt. Det har medført et dramatisk dyk i priserne på mælk. Hun får 3,32 kr. pr. kg mælk i afregning fra Arla Foods, og med de priser kan hun ikke betale af på den enorme gæld, hun har til DLR Kredit og Frøs Herreds Sparekasse.
»Med så lave priser kan man ikke lave penge på det her. Jeg har fået udsættelse med betaling af terminen, men desværre ved jeg ikke hvor længe. Jeg har ikke nogen langtidsholdbar aftale. Folk, der coacher mig, har så travlt med at spørge mig, hvad jeg vil om fem år. Jeg ved ikke, hvad jeg vil sidst på ugen. Det er ikke fedt at leve i sådan en uvished,« siger Jette Jacobsen.
Ifølge brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer er næsten 1.700 landbrug eller ca. 15 pct. af de danske heltidsbedrifter i alvorlige økonomiske vanskeligheder.
Heraf er ca. 950 landbrug i akutte økonomiske vanskeligheder. De har hverken penge til at betale afdrag på lån eller foretage nødvendige investeringer på gården. Det fører som regel til, at landmændene stifter yderligere gæld for at dække det daglige pengebehov, mens bygninger og maskiner bliver slidt ned. Det er altså en ond cirkel, og derfor er det i mange tilfælde blot et spørgsmål om, hvor længe banken vælger at holde landbruget i live.
Bankerne har selv meget på spil. Udover at sidde med kundernes skæbne i hænderne, er der enorme summer på højkant. Men bankerne har selv været med til at skabe problemernes omfang. Prisen på landbrugsejendomme og særligt landbrugsjord steg voldsomt i 00erne, og landmændene havde ikke svært ved at overtale bankerne til yderligere lån til at bygge nye stalde og opkøbe mere jord. Fra 2000 til 2010 steg landbrugets samlede gæld fra 165 mia. kr. til 360 mia. kr. Efter finanskrisen raslede jordpriserne ned, og værdierne af landbrugsejendomme faldt ligeledes drastisk.
I dag skylder landbruget omkring 345 mia. kr. Af den sum er de 45 mia. kr. udlån fra Nordea, der er den bank, der har lånt flest penge til den pinte sektor. Arbejdet med landbrugskunderne fylder meget i Nordea, fortæller Peter Lybecker, adm. direktør i Nordea Bank Danmark. Hver eneste uge tager han stilling til, om der er landbrugskunder, som det ikke længere giver mening at holde hånden under.
»Søndag er den værste dag i ugen. Der sidder jeg hjemme og forbereder mig til kreditmødet mandag morgen i banken. Her gennemgår vi sagerne og tager stilling til, hvad der skal ske med de kundeengagementer, der har de største økonomiske vanskeligheder. Og det er i høj grad landmænd, der fylder meget på de kreditlister. Det er en hård beslutning at træffe, hvis vi afvikler landbrug. For vi ved jo udmærket, at der er menneskeskæbner bag, hvor det både er hjem og arbejdsplads for en familie og nogle gange også er slægtsgården, der er på spil. Men i nogle tilfælde er det bare ikke forsvarligt at holde landbruget kørende længere,« siger Peter Lybecker.
De seneste par år har de fleste bankregnskaber mildest talt ikke set kønne ud, da bankerne har været tvunget til at sætte enorme mængder penge til side til potentielle tab.
Hver gang et landbrug lukkes, bliver de regnskabsmæssige nedskrivninger til deciderede tab i banken, og det er som regel større beløb. Flere pengeinstitutter er så økonomisk svage, at de vil have svært ved at tage disse tab, men Nordea-direktøren opfordrer bankerne til ikke at blive ved med at skubbe problemerne foran sig.
»Vi bør reelt få lukket ned for den gruppe af landmænd, hvor det ikke er realistisk, at de kommer til at drive lønsomme forretninger igen. I stedet bør vi bruge kræfterne på de landmænd, som nok har store økonomiske udfordringer lige nu, men som vi kan hjælpe videre, og som kan få tingene til at hænge sammen, når forholdene normaliserer sig. Vi gør alt, hvad vi kan, for at hjælpe de kunder,« siger Peter Lybecker.
Landbrugssektoren selv savner hjælp fra politisk side. Fortsætter de lave fødevarepriser vil det ifølge sektoren koste jobbet for 4.500 personer i landbruget og afledte erhverv. Priserne på verdensmarkedet kan de danske politikere ikke påvirke, men landbruget håber, at rammevilkårene ændres – f.eks. ved at pesticidafgifter og energiafgifter sænkes – så landmændenes konkurrencekraft med udlandet forbedres.
Det er et tiltag, som den nye regering allerede har indikeret, at den vil arbejde for.
Om Jette Jacobsen klarer sig igennem krisen er endnu uvidst og i høj grad op til hendes pengeinstitut. Hun skylder i alt omkring 100 mio. kr., men hun frygter, at gården er meget mindre værd, hvis den skal sælges nu.
Jan W. Christensen, afdelingschef i Frøs Herreds Sparekasses erhvervsafdeling, ønsker ikke at kommentere konkrete kundeforhold, men han fortæller generelt, at dygtige driftsledere kan forvente hjælp fra sparekassen.
»Har vi blandt kunderne store mælkeproducenter med stor gæld, der er dygtige driftsledere og overholder aftalerne, så er vi villige til at hjælpe dem igennem med at overleve. Alternativet er tvangssalg af ejendommene, og det får man ikke ret meget for lige nu, fordi en køber ikke kan gøre det bedre end den nuværende ejer, der er dygtig. Og så skal vi tage et stort tab,« siger han.
Jan W. Christensen tilføjer, at der måske går op mod et år, før mælkeprisen er på et niveau, som en landmand med normal produktion efter sparekassens vurdering kan overleve på. Imens vil Jette Jacobsen gøre sit til, at hun kan blive på gården.
»Jeg har været igennem alt det onde, man kan komme igennem. Jeg har haft en rigtig ond sygdom blandt køerne, der tager flere år at komme af med. Men inden længe kan jeg jo ikke have den undskyldning længere. Derfor bliver jeg nødt til at sparke røv og vise, at jeg godt kan passe køer, følge med og komme igennem det her. I banken og kreditforeningen kan de stole blindt på mig. Jeg svigter dem ikke.«
