Over en tredjedel af ikke-vestlige indvandreres samlede indkomst kommer fra de offentlige kasser
Kontanthjælp, førtidspension, børnechecks og folkepension. Indvandrere fra ikke-vestlige lande, som for eksempel Pakistan og Tyrkiet, trækker tungt på de offentlige kasser. Mere end hver tredje krone, som de 282.756 ikke-vestlige indvandrere over 15 år har i indkomst, kommer nemlig fra offentlige overførselsindkomster. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der i flere år har udgivet årsrapporter om indvandrere i Danmark, men som i den nye rapport ‘Indvandrere i Danmark, 2017’ for første gang sætter spot på indvandrernes indkomst.
Helt præcist stammede 35 procent af de ikke-vestlige indvandreres årsindkomst i 2016 fra offentlige overførselsindkomster. Til sammenligning var 19 procent af danskernes indkomst offentlige overførselsindkomster, mens vestlige indvandrere blot hentede 15 procent af deres indkomst i de offentlige kasser.
Ikke-vestlige indvandreres massive træk på de offentlige kasser skyldes blandt andet, at beskæftigelsen er faldet markant blandt ikke-vestlige indvandrere siden 2008, hvor finanskrisen ramte Danmark som en lægtehammer, og frem til 2015, hvor krigen i Syrien samtidig sendte tusindvis af nye indvandrere til Danmark.
Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, kalder det ‘uholdbart’ og efterlyser en totalomlægning af integrationspolitikken.
»Tallene viser med al tydelighed, at integrationsindsatsen er slået 100 procent fejl. Vi skal have omlagt politikken, så vi bruger kræfterne på at sende dem hjem igen i stedet for at forsøge at integrere de her mennesker på arbejdsmarkedet,« siger han og langer ud efter udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V):
»Hun bliver ved med at insistere på, at de her mennesker skal integreres, selv om tallene jo viser, at det ikke kan lade sig gøre.«
Marie Louise Schultz-Nielsen er forsker i indvandring og arbejdsmarked ved Rockwool Fondens Forskningsenhed. Hun påpeger, at integrationen af ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet ‘ikke har været tilfredsstillende’.
»Der var nogle gode takter op til krisen i 2008, hvor ikke-vestlige indvandrere i højere grad kom i beskæftigelse, men de er efterfølgende rullet noget tilbage. Det har vist sig at være mere op ad bakke, end det så ud til dengang,« siger hun.
Regeringen indgik i 2016 en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter om at få nytilkomne indvandrere hurtigt i job. Arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv Peter Halkjær både tror og håber, at det vil virke denne gang. Blandt de nye værktøjer er, at flygtninge bliver erklæret jobparate, selv om de ikke kan tale dansk, og at kommunerne skal sende jobparate flygtninge i virksomhedspraktik hyppigt. Samtidig er de kommet til Danmark i opgangstider.
»De kommer ind i et land og på et arbejdsmarked med medvind i stedet for modvind. Det betyder, at dørene står ret åbne ude hos arbejdsgiverne. Nu handler det om, at jobcentrene trapper op på de virksomhedsrettede forløb og understøtter de nye flygtninges integration på arbejdsmarkedet. Ikke mindst for kvinderne, hvor det halter lidt. Det handler om at bestige det bjerg nu, inden man efter 5-10 år i Danmark uden job er gledet dybt ned i dalen,« siger han.
Peter Halkjær er fortrøstningsfuld i forhold til at nå målet om, at halvdelen af de nytilkomne indvandrere er i beskæftigelse senest tre år efter deres ankomst.
»Det skal lykkes, for de er rollemodeller for deres børn, og vi ved, at deres tilknytning til arbejdsmarkedet smitter af på næste generation.«
Støjberg: Tidligere regeringer var for blødsødne
Det er ikke vores, men tidligere regeringers skyld, at ikke-vestlige indvandrere i vid udstrækning lever af overførselsindkomster. Sådan lyder det i en skriftlig kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).
»De her tal viser med al tydelighed, at den tidligere integrationspolitik har været alt for slatten og blødsøden. Det var blandt andet også derfor, at regeringen med det samme indførte en integrationsydelse, så det bedre kunne betale sig at arbejde. Vi har indført et kontanthjælpsloft og en 225-timers regel, skriver hun i en e-mail til BT og tilføjer:
»Og vi har fulgt op med en langt mere jobrettet integrationsindsats, hvor virksomheder og ikke aktiveringsprojekter er i fokus. Og heldigvis går udviklingen også den rigtige vej, når det gælder nyankomne. Markant flere flygtninge og familiesammenførte er kommet i job, siden vi overtog regeringsmagten i 2015, og vi har flere initiativer på vej.«
Socialdemokraternes integrationsordfører, Dan Jørgensen, mener, at Støjberg 'sparker en åben dør ind', når hun kritiserer tidligere regeringer, blandt andre Thorning-regeringen, for at være for 'blødsøden'.
»Der kan ikke være mange tilbage i Danmark, som ikke har opdaget, at vi i Socialdemokratiet har ændret vores politik på udlændingeområdet de sidste par år. For ja, der har været behov for at stramme op på grund af blandt andet det enorme pres, ikke-integrerede indvandrere lægger på vores velfærdssamfund. Men i stedet for at skue bagud synes jeg, at Støjberg skulle koncentrere sig om fremtiden og lytte til for eksempel vores forslag om et uddannelsespålæg til indvandrerkvinder på kontanthjælp, så de bliver en del af arbejdsmarkedet - både for deres egen og samfundets skyld«.
