Forældre meldte børn ud i protest mod mangelfulde børneattester, da to syriske flygtninge kom i praktik i en børneinstitution på Frederiksberg. »Regeringen må forholde sig til problemet,« siger børneformand.

Der er langt fra Syrien til en sandkasse på Frederiksberg.

Men på Frederiksberg har der været meget at lære for både de to syriske flygtninge, som for tre måneder siden kom i virksomhedspraktik i Børnehusene Louisegården, og for institutionens børn og forældre.

Om en uge er det slut, og institutionens leder, Sally Heman, ser tilbage på et forløb, der set fra hendes side har været vellykket.

»Jeg er overhovedet ikke i tvivl. Vores børn har haft stor gavn af de to flygtninge. De har været en gave til institutionen,« siger hun.

Men forløbet var også gnisten til en konflikt. For da det i december gik op for nogle af forældrene til børnene i institutionen, at de syriske praktikanters børneattest kun dækkede den tid, de havde været i Danmark, førte det til ophedet debat og til, at et forældrepar skiftede institution.

Konflikten er også årsagen til, at det er Sally Heman, og ikke de to unge syriske mænd, der udtaler sig til Berlingske.

Nu står Frederiksberg Kommune med en hovedpine: Man bakker fuldt op om flygtninge i praktik. Men hvordan sikrer man, at trygheden, som børneattester skal garantere, er reel, når attesten ikke dækker personens fortid, før vedkommende blev flygtning i Danmark?

»På Frederiksberg mener vi, at børne­området skal være en del af integrations­indsatsen, for der er så mange gevinster i det. Diskussionen om børneattesterne sættes på spidsen nu, hvor så mange flygtninge skal ud på arbejdsmarkedet. I mine øjne vil det være forkert at lukke hele børneområdet for flygtninge. Der må findes en anden løsning,« siger Karsten Lauritsen (R), formand for Børne­udvalget i Frederiksberg Kommune.

Han har forelagt problemet for Ellen Trane Nørby (V), minister for børn, undervisning og ligestilling, uden at få svar.

»Det er jo et hul i lovgivningen, og det må regeringen lukke. Det kan kommunerne ikke gøre,« siger han.

Aldrig alene med børnene

På Frederiksberg har Socialdemokraterne foreslået at lade en psykologsamtale supplere en børneattest, før en flygtning kan komme i praktik på børneområdet.

»Det undersøger vi selvfølgelig. Men personligt tvivler jeg på, at man kan få en psykolog til at stå inde for en flygtning på baggrund af en samtale,« siger Karsten Lauritsen.

På Louisegården understreger Sally Heman, at hun jævnligt får folk i virksomhedspraktik.

»Vi tager selvfølgelig imod folk, uanset om de er flygtninge eller ej. Børneattesterne er vigtige, fordi de skal beskrive, om en person har begået seksuelle krænkelser. Men det er jo ikke den eneste måde, man kan krænke et barn på. Hård skældud er en anden måde, og det beskriver en børneattest jo ikke. Derfor er hverdagen på institutionen og måden, arbejdet tilrettelægges for en praktikant mindst lige så vigtig som en børneattest,« siger hun.

Sally Heman går ikke ind for forskels­behandling. Men i lyset af konflikten før jul er der indført en særlig retningslinje for flygtningepraktikanter, og den er helt enkel:

De skal altid være sammen med en fastansat, og de må aldrig være alene.

»Det er et hensyn til børnene. Men det er også et hensyn til flygtningen, som har krav på beskyttelse, hvis der opstår reaktioner blandt forældrene,« siger hun.