Problemerne er væltet ind over hospitalerne, siden Region Hovedstaden for et år siden gik i gang med at indføre et nyt IT-system til knap tre milliarder kroner. Eksperter i IT kritiserer processen og advarer om, at projektet kan udvikle sig til endnu en IT-skandale i det offentlige

På Region Hovedstadens hospitaler løber personalet stærkere end normalt, men når alligevel at behandle færre patienter. Det skyldes, at lægernes tid nu i høj grad går med at klikke endeløse oplysninger om patienter ind i et kompliceret amerikansk IT-system.

IT-systemet ved navn Sundhedsplatformen blev ellers købt med det stik modsatte formål. Det skulle effektivisere arbejdsgangene på hospitalerne og dermed give lægerne bedre tid til patienterne. Systemet skulle faktisk være så effektivt, at det over 13 år skulle give besparelser på 10,2 milliarder kroner. Indtil videre har systemet dog kun givet underskud.

BT har talt med tre eksperter i IT, der peger på, at Region Hovedstaden har begået nogle klare fejl, da de indførte det nye IT-system på hospitalerne. Fejl, der kan få den konsekvens, at det dyreste IT-system købt for skattekroner nogensinde, kan ende med at koste hospitalerne penge og forringe kvaliteten af patienternes behandling.

Eksperterne kritiserer 'big bang'-modellen, hvor it-systemet er blevet indført på et helt hospital på samme tidspunkt. De mener i stedet man burde have startet med enkelte afdelinger.
Eksperterne kritiserer 'big bang'-modellen, hvor it-systemet er blevet indført på et helt hospital på samme tidspunkt. De mener i stedet man burde have startet med enkelte afdelinger.
Vis mere

PROBLEM 1: Systemet er ikke testet på forhånd
For et år siden lancerede Region Hovedstaden fra den ene dag til den anden IT-systemet Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital. Et såkaldt Big Bang. En løsning, der ifølge de tre eksperter i IT BT har talt med, ikke har nogen fordele.

Professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, Jørgen P. Bansler, kalder det ‘temmelig hasarderet’.

»Det er ikke almindelig praksis, og det er ansvarsløst, at man ikke på forhånd testede, hvordan systemet ville fungere i praksis, og at man bare fortsætter implementationen på hospital efter hospital, selv om der opstår problemer,« siger han.

Lektor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, Erik Frøkjær fremhæver, at der var problemer med katalogbrud, da man iværksatte Sundhedsplatformen. Data kunne ikke konverteres, og det skulle have været i orden, understreger han.

»Man burde have sat systemet i drift i et helt andet tempo. Man skulle have fundet nogle afdelinger på mindre hospitaler, hvor de kunne afprøve systemet i praksis og skridtvis få luget de værste tåbeligheder ud, før man gik i drift.«

Adjunkt ved IT-universitetet i København, John Gøtze, peger også på, at man med fordel kunne have brugt mere tid på at forberede implementeringen.

»Det er umiddelbart mit indtryk, at man har haft lige lovligt travlt med udrulningen af systemet. Det er meget ambitiøst at rulle det ud på så mange hospitaler på så kort tid.«

Regionsdirektør Hjalte Aaberg, hvorfor er systemet ikke testet på enkelte afdelinger, før man rullet det ud på et helt hospital?
»Epics (leverandøren, red.) grundfilosofi er, at man skal gå ud på det største hospital første gang. Derved får man afdækket alle udfordringer og problemer fra start. Vi valgte at starte på Herlev, da det ville være for risikabelt at starte på Rigshospitalet, som har mange særlige patientgrupper. Men ved at starte på et fuldt hospital, fik vi alle de funktioner, der skal til, for at man finder ud af, hvad der er op og ned. Var vi i stedet gået ud på en enkelt afdeling, ville det ikke være en garanti for, at det ville fungere på andre afdelinger, som ville have andre problemer.«

Ledelsen i Region Hovedstaden burde have skruet tempoet ned og vente på, at hospitalerne med det nye it-system kommer op i omdrejninger, før det bliver rullet ud på de næste hospitaler, mener eksperterne.
Ledelsen i Region Hovedstaden burde have skruet tempoet ned og vente på, at hospitalerne med det nye it-system kommer op i omdrejninger, før det bliver rullet ud på de næste hospitaler, mener eksperterne.
Vis mere

PROBLEM 2: Bremsen bliver ikke trukket
De tre eksperter kritiserer også samstemmende, at regionen ikke trækker i bremsen, men fortsætter med at rulle Sundhedsplatformen ud på det ene hospital efter det andet efter en stram tidsplan.

»Når de vælger at gå i luften på det ene store hospital efter det andet, før de har løst fejl og udfordringer, ender de med at skubbe alle problemerne foran sig som en sneplov, der bliver tungere og tungere belastet,« siger lektor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, Erik Frøkjær, der advarer om, at det kan udvikle sig til en regulær skandale.

»Hvis ikke de stopper op og får bragt de værste ting på plads, så ødelægger de sygehusene i to store regioner på samme måde, som de ødelagde Skat. Det er fuldstændig uacceptabelt.«

Professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, Jørgen P. Bansler, mener også, at regionen i højere grad burde lytte til de problemer, der er blevet rejst.

»Generelt vil jeg sige, at implementationen har været dårligt forberedt, og da den kører, sker der det, at man fra ledelsens side bagatelliserer de problemer, der bliver påpeget, og bare tromler videre.«

Adjunkt ved IT-universitetet i København, John Gøtze, påpeger, at det ville blive dyrere for regionen, hvis de bremser implementeringen op.

»Sophie Hæstorp Andersen har ikke villet bevillige alle de penge, der skulle til, hvis det skulle gå langsommere, og så bliver det, som det nu er blevet.«

Regionsdirektør Hjalte Aaberg, hvorfor skruer man ikke tempoet ned og venter på, at et hospital kommer op i gear, før man går videre til det næste?
»Det er fordi, der er en række gevinster, som vi først får, når systemet kommer ud på alle hospitaler. Det giver for eksempel et langt bedre overblik over patientforløb også på tværs af hospitalerne. Vi vurderer det hele tiden op imod, hvor store de konkrete udfordringer og risici er, og hvor parate de næste hospitaler er. Man skal også huske på, at det også har konsekvenser, hvis man bremser op.«

Eksperterne mener, at man fra ledelsens side har bagataliseret de ansattes frustrationer og kritik over det nye it-system.
Eksperterne mener, at man fra ledelsens side har bagataliseret de ansattes frustrationer og kritik over det nye it-system.
Vis mere

PROBLEM 3: Problemer bagatelliseres
»Et andet mere overset problem er, at regionens strategi har været at
benægte og bagatellisere problemerne, når de bliver rejst, og det skaber utilfredshed og frustration hos de ansatte. Det er dumt, for sådan et system kan kun blive en succes, hvis personalet arbejder positivt med,« fortæller professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, Jørgen P. Bansler.

Samme opfattelse har lektor Erik Frøkjær.

»Vi har fra begyndelsen hørt sundhedspersonalet påpege nogle meget konkrete kritiske problemer med systemet, men ledelsen har lagt låg på. Vi ved ikke, hvad der i virkeligheden foregår, og det er svært at forstå, hvorfor vi ikke kan få nogle ordentlige evalueringer af, hvordan systemet har påvirket hospitalerne.«

Hjalte Aaberg svarer på eksperternes kritik.
Hjalte Aaberg svarer på eksperternes kritik. Foto: Region Hovedstaden
Vis mere

Regionsdirektør Hjalte Aaberg, har I været gode nok til at lytte til de kritiske stemmer på hospitalerne og ikke vende problemet mod dem?
»Vi har forsøgt meget klart at sige: det her ikke er klinikernes problem, det er vores. Vi har et ansvar for, at folk er klædt tilstrækkeligt på til at anvende systemet. I bagklogskabens klare lys, kunne vi godt have været bedre på kommunikationssiden i det første halve år. Det var ikke af ond vilje, men der var vi for optimistiske i forhold til, hvor godt det gik. Det var, hvad vores data umiddelbart viste. Men udfordringerne var større, end vi havde regnet med. Der var sikkert nogen, der tænkte: Nu synes de vist, det er lidt for muntert. Og imens stod klinikerne på tæer i en travl hverdag for at få tingene til at nå sammen og få patienter behandlet.«

»Det har været og er tæske hamrende hårdt. Der er rigtig mange mennesker, som står på tæer hver dag for at få det til at fungere. Det er overhovedet ikke a walk in the park. Men vi begynder at se lyspunkter nu.«

PROBLEM 4: Amerikansk system
Sundhedsplatformen er et amerikansk system, der er udviklet til et helt andet hospitalssystem, og det er problematisk, at man ikke undersøgte, om det kunne fungere i Danmark, mener Jørgen P. Bansler.

»Det bærer præg af, at det er et skrivebordsprojekt, hvor der har siddet en flok skrivebordsgeneraler, som har tænkt, at det lyder genialt, men har overset alle de udfordringer, der opstår, når man indfører kompleks teknologi. I teorien lyder det måske godt at lægen skal sidde og skrive journal sammen med patienten, men hvordan vil det fungere i praksis? Det burde man have undersøgt, før man besluttede at skille sig af med lægesekretærerne,« siger han. Adjunkt ved IT-universitetet i København, John Gøtze peger også på, at det tager ekstra tid at integrere et system, der ikke er lavet til danske forhold.

»Man har valgt et stort amerikansk standardsystem, og nu skal man finde ud af at tilpasse det danske hospitaler. Det kommer til at kræve noget tid at integrere det.«

Regionsdirektør Hjalte Aaberg, burde man ikke have forudset, at et amerikansk system ikke nødvendigvis ville fungere i Danmark, som grundlæggende er anderledes bygget op?
»Ligegyldigt hvilket system, vi havde indført, ville man ikke kunne antage, at det ville virke med det samme. Det er jo et kæmpe øvelse, vi er ude i. Det er Danmarks største it-projekt. Når vi har valgt Epic, er det fordi, de er store spillere på det her marked. Epic er i mange lande, og de tegner fremtiden på området. Når man laver noget, der er så stort som det her, er det først, når man sætte strøm til, at man kan se problemerne. Du kan ikke mini-teste dig ud af det. Så skulle man starte i et lille hjørne og bruge 50 år på at implementere. Det havde været dyrt, langsommeligt og generet vores klinikere, fordi de skulle tæske rundt i de gamle systemer, der ikke var særlig gode.«

Det er meget tvivlsomt, om Sundhedsplatformen kommer til at give lige så store gevinster, som der ellers var lagt op til, mener eksperterne.
Det er meget tvivlsomt, om Sundhedsplatformen kommer til at give lige så store gevinster, som der ellers var lagt op til, mener eksperterne.
Vis mere

PROBLEM 5: Konsekvenserne
Professor Jørgen P. Bansler mener ikke, der er stærk data eller belæg for, at Sundhedsplatformen vil give de lovede store produktivitetsgevinster.

»Min vurdering er, at systemet nok skal komme til at fungere tåleligt, men jeg tvivler stærkt på, at regionen vil få de gevinster, de regner med, tværtimod kan de risikere, at det giver underskud og ringere kvalitet i behandlingen.«

Lektor Erik Frøkjær frygter, at indkøbet af Sundhedsplatformen vil ødelægge sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden og Region Sjælland på samme måde som Skatteadministrationen er blevet ødelagt af IT-systemer.

»Vi har de senere år set en række digitaliseringssystemer i det offentlige, der er gået af H til. Vi kan ikke acceptere, hvis det nu sker på et af de allervigtigste områder i vores samfund. Det er ikke til at bære.«

Regionsdirektør Hjalte Aaberg, kommer I til at hente gevinster hjem i det omfang, I lagde op til?
»Vi kommer ikke til at høste økonomiske gevinster i det omfang, der ligger i vores business case. Ifølge den skulle vi allerede her i 2017 for alvor begynde at høste økonomiske gevinster. Det har vi valgt ikke at gøre. Det er ikke et helligt mål i forhold til gevinsterne, som jo primært handler om bedre kvalitet i behandling og forhold for vores klinikere. Men jeg tør godt vædde på, at når vi står her om et par år, så vil man tænke: Det her et godt for vores patienter, for vores medarbejdere og det er faktisk også økonomisk fornuftigt.«