De offentligt ansatte akademikere takkede i nat nej til den delaftale, der blev indgået på det regionale område. Det er stadig frokostpausen, der er årsagen til, at konflikten ikke har fået det endelige dødsstød.
Akademikerne kræver at få skrevet den betalte spisepause ind i overenskomsten, men vil ikke betale for at få den skrevet ind. De mener, at de har ret til den, arbejdsgiverne mener, at det er en kutyme. Det er altså et spørgsmål om fortolkning, der gør, at det er så stor en knast i forhandlingerne.
I den indgåede aftale giver arbejdsgiverne den betrykkelse, at man ikke vil fratage medarbejderne spisepausen i fremtiden. Den præcise formulering kendes ikke på nuværende tidspunkt, men den har ikke været god nok for akademikerne.
Den betalte spisepause skal være juridisk bindende, siger en kilde fra forhandlingslokalet til BT.
Man frygter, at arbejdsgiverne med et snuptag vil fratage de ansatte deres kutymepause, ligesom de gjorde det for et år siden med kutymefridagene. Sagen gik i arbejdsretten, og en overvejende årsag til at arbejdstagerne tabte sagen var, at man ikke havde forsøgt at sikre sig fridagene i tidligere overenskomstforhandlinger.
Kutymefridage
Voldgiftsagen blev afgjort i 2017, og det blev bestemt, at 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag ikke er fridage, der kan afholdes med løn, da de ikke er officielle helligdage.
For akademikerne gælder det for de ansatte i regionerne og i staten, mens en del af de kommunalt ansatte stadig holder fri med løn på de pågældende dage. Det gælder for akademikere, der arbejder sammen med andre personalegrupper, der har ret til betalt frihed.
