Den 24-årige Tinna Jakobsen døde natten til lørdag af underlivskræft. Hun fik diagnosen i 2011, hvor hun i første omgang blev helbredt. Men kræften vendte tilbage og spredte sig efterfølgende til hele bækkenet.

Hvad er underlivskræft?


Underlivskræft er ikke én kræftform, men kan inddeles i flere typer.

Celleforandringer.
Over 15.000 danske kvinder får hvert år konstateret forstadier til kræft eller andre unormale celler i livmoderhalsen. Celleforandringer er ikke kræft og stort set alle, som får konstateret forstadier til livmorhalskræft, bliver fuldstændig helbredte.

Kræft i livmoderhalsen (cancer cervix uteri) .
Hvert år får cirka 400 danske kvinder kræft i livmoderhalsen. Sygdommen er den niende mest hyppige kræftform hos kvinder. Hos mange konstateres sygdommen tidligt og muligheden for helbredelse er derfor god.

Kræft i livmoderen (cancer corpus uteri).
Hvert år får cirka 700 danske kvinder kræft i livmoderen. Sygdommen er den femte mest hyppige kræftform hos kvinder. Kvinder under 45 år rammes sjældent af sygdommen. Hos mange kvinder opdages sygdommen tidligt. Muligheden for helbredelse er derfor god.

Kræft i æggestokkene (cancer ovari)..

Hvert år får cirka 600 danske kvinder kræft i æggestokkene. Sygdommen er den sjette hypppigste kræftform hos kvinder. Risikoen for at få sygdommen stiger indtil 60-årsalderen og unge kan også rammes. Kræft i æggestokkene er en alvorlig sygdom, da den ofte opdages sent.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Mere sjældne former for underlivskræft

Kræft i de ydre kønsdele (cancer vulva).

Dette er en relativt sjælden kræftform, som oftest rammer ældre kvinder. Der er 80-100 nye tilfælde hvert år i Danmark. Symptomerne er oftest synlige forandringer og sår som ikke vil hele, for eksempel et vortelignende, hårdt parti som kan give kløe, svie eller irritation. Diagnosen stilles ved, at der tages en biopsi (vævsprøve) fra området. Operation er den hyppigste behandlingsform, men hos enkelte kan kemoterapi eller strålebehandling blive aktuelt.

Kræft i skeden (cancer vaginae).

Også denne kræftform rammer i første række ældre kvinder, men den er meget sjælden. Kun 10- 20 nye tilfælde opdages årligt i Danmark. Udflåd eller unormal blødning kan give mistanke, men diagnosen stilles ved gynækologisk undersøgelse og biopsi. Behandling kan være operation, strålebehandling eller kemoterapi.

Hvad er HPV?

HPV er en infektion, der overføres seksuelt, men den giver ingen symptomer. Som regel forsvinder infektionen af sig selv, som når vi har en forkølelse. Men hos en lille gruppe bliver infektionen kronisk. De kvinder har en større risiko for at blive ramt af livmoderhalskræft.

Der findes over 100 HPV-typer. De fleste infektioner er uden symptomer og forsvinder spontant, men mindst 12 HPV-typer er kræftfremkaldende. HPV kan også forårsage kondylomer (kønsvorter), der kan ramme begge køn.

Livmoderhalskræft udgør 46 pct. af de danske kræfttilfælde forårsaget af HPV ( Human Papilloma Virus). Hvert år dør omkring 175 mennesker af sygdommen.

HPV-vaccinen

I 2007 kom en vaccine mod HPV-infektion på markedet. Vaccinerne beskytter mod HPV 16 og 18, som er de to typer, der er årsag til 70 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Kvinder, der er vaccineret efter seksuel debut, kan være inficeret med HPV-16 og 18 på vaccinationstidspunktet, og man kan derfor ikke være sikker på vaccinens effekt.

Vaccinationen er ikke et alternativ til screening for livmoderhalskræft, derfor er det vigtigt, at vaccinerede kvinder også deltager i screeningsprogrammet, da HPV-vaccinationen ikke beskytter mod alle HPV-typer.

HPV-vaccinen blev indført i Børnevaccinationsprogrammet i oktober 2008, hvor piger født i 1993-95 fik tilbud om gratis vaccination indtil udgangen af 2010. Fra 1. januar 2009 er den indført som rutinevaccination for 12-årige piger i programmet. HPV-vaccination er gratis, indtil pigen fylder 15 år. I 2012 blev tilbuddet om gratis HPV-vaccination udvidet til at omfatte kvinder op til 26 år i en tidsbegrænset periode. I regeringens nye sundheds-uspil fra maj 2013 lægges der op til at udvide vaccinationsordningen. Regeringen vil bl.a. hæve aldersgrænsen for gratis HPV-vaccination for piger fra 15 til 18 år. Der afsættes 14 mio kr. i 2014 og 2 mio kr. årligt fra 2015 og frem.

Kilde: Sundhedsministeriet, Kræftens Bekæmpelse m.fl.

Andre læser også