Der er stor forskel på afkast og omkostninger på tværs af landets pensionsselskaber. Se hvem, har fået kundernes formuer til at vokse mest
Når man lægger sin formue i hænderne på pensionsselskabet, er det med en forventning om, at opsparingen vil vokse sig større og større med tiden.
Pensionskunder med markedsrente kan da også glæde sig over, at der har været pæne afkast på den lange bane - men der er stor forskel på, hvor hurtigt kronerne yngler hos de enkelte selskaber.
Det viser en opgørelse over de forskellige pensionsselskabers netto-afkast - dvs. det beløb, der er tjent hjem, efter alle omkostninger er betalt - i perioden fra 2011 til og med 2016.
Tallene fra brancheorganisationen Forsikring & Pension viser således, at Industriens Pension lagde sig i spidsen med et gennemsnit årligt afkast på 12,6 procent over den femårige periode.
Det svarer til, at en opsparing på en halv million kroner er vokset med 315.000 kroner før skat over den femårige periode.
I den modsatte ende af skalaen finder man pensionsselskabet Skandia, der formåede at få kundernes opsparinger til at vokse med 5,9 procent om året.
Det giver et samlet afkast på 147.500 kroner før skat i perioden for en pensionskunde med en halv million kroner i opsparing.
»Afkastet har kæmpestor betydning for din pension på lang sigt. Derfor er det meget relevant at holde øje med det som kunde,« siger pensionsrådgiver Søren Andersen fra Fpension.
Forskel på gebyrer
Det er ikke kun afkastet, der svinger markant fra selskab til selskab. Også gebyrerne - de årlige omkostninger i procent (ÅOP) varierer. Sampension og PensionDanmark er de billigste selskaber med omkostninger på 0,5 procent om året. Danica Pension har de højeste omkostninger på 1,2 procent.
Isoleret set kan det gøre en stor forskel, om man sparer op hos det dyreste eller billigste selskab, selvom ÅOP kun svinger mellem 0,5 og 1,2 pct. En gennemsnitlig 35-årig kunde, der sparer op i det billigste selskab kan således forvente at gå på pension med 415.878 kr. mere på kontoen, end hvis han eller hun sparede op i det dyreste selskab, viser Sampensions egne beregninger.
Muligt at skifte selskab ved pension
Selv om de fleste danskere er bundet til deres pensionsopsparing via overenskomsten, så er det relevant at overveje, hvor man placerer formuen, når man går på pension, mener pensionsekspert Søren Andersen.
For til den tid kan de fleste vælge frit, og selv om man begynder at ‘spise’ af opsparingen, vil afkast og omkostninger stadig have en stor betydning år for år.
»Din opsparing bliver jo også forrentet, efter du er gået på pension, og på det tidspunkt har du flest penge stående. Derfor kan mange mennesker overveje at vælge en anden leverandør, når de går på pension,« siger Søren Andersen.
Derudover er der en gruppe af danskere, der ikke er bundet af et bestemt pensionsselskab - eksempelvis selvstændige og folk i brancher uden overenskomst.
Risikoprofil er afgørende
Inden for det enkelte selskab kan der også være forskel på afkastet alt afhængigt af, hvilket pensionsprodukt, man vælger.
Ifølge Hasse Jørgensen, administrerende direktør i Sampension, er det blevet mere nødvendigt at skrue op for risikoen for at sikre et godt afkast.
»Vi lever i et samfund med vildt lave renter. Sådan har det været længe, og det bliver formentlig ved nogle år endnu. Derfor er det nødvendigt at læne sig lidt længere ud og tage lidt mere risiko for at opnå et godt afkast. Det man i praksis gør, er at vælge er risikoprofil, eksempelvis høj. Så sørger pensionsselskabet for, at risikoen gradvist bliver mindre, jo ældre man bliver,« forklarer Hasse Jørgensen.
Derudover peger han på, at vi som befolkning lever længere.
»Derfor skal vi bruge lidt flere penge til at forsøde alderdommen, og det opnås bedst ved at tage en risiko, mens man sparer op, så man får større chancer for at opnå et højere afkast,« siger Hasse Jørgensen.
