Et natligt drab på et næsehorn i en fransk zoo og den efterfølgende afhorning af dyret får nu danske zoologiske haver og museer til at passe ekstra godt på deres næsehorn. Både de levende og dem i samlingerne.
For første gang har gangstere på jagt efter værdifulde horn fra næsehorn skudt, dræbt og afhornet et af de store dyr i en europæisk zoologisk have.
Således blev et hvidt næsehorn i en fransk zoo forleden nedlagt i nattens mulm og mørke. Det ene af dets to horn nåede at blive fjernet med motorsav, inden dræberne stak af.
Drabet i byen Thoiry vest for Paris får alarmklokkerne til at ringe på museer, i samlinger og zoologiske haver på tværs af Danmark og Europa og minder dem om, at forbrydere er villige til at bryde ind, overfalde personale og i sidste ende slå dyr ihjel for at få fat i hornene. Ifølge en vurdering kan hornene på det sorte marked angiveligt indbringe helt op til 500.000 kroner kiloet. Al handel og eksport med hornene fra de truede dyr er med få undtagelser forbudt.
Herhjemme er der endnu ikke skudt tykhuder i dyreparker og zoologiske haver med næsehorn. Men der har været flere indbrudsforsøg i samlinger, mindst et horn er blevet stjålet, ligesom der er meldinger om næsehornsgangstere landet over.
I 2012 stoppede politiet to polakker ved grænsen til Tyskland. I bilen havde de en liste med adresser på storvildtjægere og forretninger med udstillinger, hvor der var eller kunne være horn, samt en folder fra Givskud Zoo.
Året forinden brød ukendte gerningsmænd ind på Statens Naturhistoriske Museum i København og stjal et horn fra et kranium. Museet var dog forberedt og havde derfor udskiftet det pågældende horn med en afstøbning.
Desuden har flere konservatorer oplevet at få besøg fra suspekte udlændinge, der har udgivet sig for at være fagfæller eller godsejere og har spurgt til eventuelle næsehornstrofæer.
Jagten på hornene er blevet sat i forbindelse med irske og østeuropæiske bander, der i nogle tilfælde har udøvet vold, truet med våben og sågar smidt tåregas for at få adgang til horn i samlinger.
Angiveligt ender hornene i Østasien. I kinesisk medicin menes det at forebygge febersmerter, i Indien bliver det enkelte steder ansat for et afrodisiakum – altså et middel, som anvendes i den tro, at det øger den seksuelle lyst – og i Vietnam har en minister med offentlige udtalelser om hornenes gavnlige effekt mod kræft formentlig bidraget til efterspørgslen. Endelig bliver horn eller stykker af horn i nogle asiatiske kredse betragtet som statussymbol.
Direktøren for Givskud Zoo, Richard Østerballe, kalder det »chokerende, men ikke overraskende«, at forbrydere for første gang har skudt et zoo-næsehorn.
Givskud Zoo har for længst sikret næsehornenes stald og område »dag og nat« med blandt andet alarmer og kameraer. På samme måde er alle stykker af horn og trofæer pillet ned og gemt »forskellige steder«. Kun et lille stykke horn bliver i ny og næ brugt til undervisning af skolebørn.
Direktøren henviser til, at der allerede nu er debat blandt europæiske zoologisk haver om, hvorvidt de skal begynde forebyggende at save hornene af deres tykhuder, så de ingen værdi har for kriminelle.
»Vi skal slå koldt vand i blodet. Det kan være professionelle og organiserede kriminelle, men det kan også være lokale,« siger Richard Østerballe.
Også Ree Park ved Ebeltoft passer allerede godt på sine levende tykhuder, mens hornstumper er under lås og slå og ikke bliver udstillet til hverdag. Men »det her gør, at vi tager fat i det hele igen,« som direktør, Jesper Stagegaard, udtrykker det.
I Københavns Zoo er alle løse horn og stumper ligeledes for længst låst inde, og »der er taget forholdsregler« for de fire hvide næsehorn, oplyser presseansvarlig Jacob Munkholm Hoeck. Han betragter »risikoen som lille,« for at krybskytter vil slå til på Valby Bakke.
På Statens Naturhistoriske Museum er samlingschefen, Nikolaj Scharff, »af hensyn til medarbejdernes sikkerhed« meget sparsom med oplysninger. Men at alle horn er gemt af vejen, og at der derfor ikke bliver udstillet ægte horn, kan han dog bekræfte.
