Der er masser af kærlighed hjemme hos familien Thorup Nielsen i Randers. Helt præcis så meget, at det har resulteret i en børneflok på ni.

- Vi havde ikke planlagt, at vi skulle have så mange børn. Men efter de første fire, som kom i løbet af seks år, blev jeg uplanlagt gravid med tvillinger. Da de var halvandet år, ville de store gerne have en lillebror eller lillesøster. Så vi fik en lillebror, og så fortsatte vi med to piger med 14 måneders mellemrum.

Det er vel kærlighed. For mig er det så livsbekræftende at komme ud fra fødeafdelingen, siger 44-årige Pia Betina Nielsen.

Hun er lykkelig for sin kæmpefamilie. Og 100 pct. afklaret om, at det er hendes og ægtemanden Jespers eget valg at få mange børn. Alligevel er hun ikke imponeret over den måde, det danske samfund siger tak for de ekstra mange hænder på.

Mister 70.000 kr. om året

- Jeg har på ingen måde følt, at der er speciel hjælp til storfamilier. Snarere tværtimod. Da jeg ringede til kommunen for at få tvillingehjælp, fik jeg at vide, at jeg kunne sælge ud af mine værdier.

Tænker I på, at I gør Danmark en tjeneste?

- Det gjorde vi, da de første diskussioner var fremme om at skære i børnechecken. Vi regnede ud, at vi ville miste 70.000 om året. Vi fik ikke børn på grund af børnechecken, men dengang havde vi det sådan - aj, det kan man da ikke, siger Pia Betina Nielsen.

Både Pia og Jesper Thorup Nielsen er uddannede revisorer og har flere gode ideer til, hvordan politikerne kunne lette hverdagen for storfamilierne.

- Hvorfor skal vi f.eks. tage stort kørekort for at kunne fragte vores egen familie rundt? Og hvorfor indfører man ikke fradrag for hjemmeboende børn i ejendomsværdiskat?

Et hus på 400 kvadratmeter

Vi har et hus på små firehundrede kvadratmeter, for at der kan blive plads til, at børnene kan få deres eget værelse. For mine børn har jo samme behov for privatliv som alle andre børn.

Mest skuffet er hun over kommunens børnepasningstilbud, der ikke gør det attraktivt at sætte flere børn i verden.

- Børnehaverne er ved at blive ringe. De er koldt og kynisk drevet fra kommunernes side. Her i Randers smider pladsanvisningen børnene ud af dagplejen, når de bliver tre år, selv om der ikke er plads i den børnehave, deres søskende går i.