Skats pantefoged gav en familie fra Svendborg to dage til at skaffe 37.000 kroner, de skyldte gennem familiens forretning. Da det mislykkedes, tog Skat varelageret, låste virksomheden af og afskar familien fra at drive forretningen. Helt uden lovhjemmel, mener eksperter. Sagen kaster atter kritisk lys over Skats inddrivelsesafdeling.
Flemming Glensholm kunne pludselig ikke mærke sine ben.
Der var tre uger til jul, og travlheden havde dirret i dagevis i hans lille computerforretning i Svendborg. Familien havde knoklet uafbrudt for at lande en større ordre fra det lokale energiselskab. Og selv havde han ikke købt en eneste julegave endnu.
Og nu stod han her, midt i sit livsværk, det lille, lyse butikslokale gennem ni år, og så det hele smuldre. Bid for bid, som bølger æder sandslotte. Og kunne altså pludselig ikke mærke sine ben.
Foran ham stod de to høflige pantefogeder fra Skat og oplæste paragraffer, han ikke forstod. Rundt om i de julepyntede lokaler svirrede folk fra de lokale forsyningsselskaber og lukkede for vand og elektricitet. Mens to mænd fra auktionshuset i Svendborg omhyggeligt tømte hans forretning for varer, værktøj og computerudstyr. I baglokalerne var den lokale låsesmed i fuld gang med at udskifte låsene.
Flemming Glensholm så og hørte det hele. Men han forstod det ikke.
»Det var, som om alle talte sort til mig. Mens fogeden opremsede paragraffer, faldt min verden fra hinanden. Min mave krympede sig sammen, og benene var helt følelsesløse,« husker han om det, han uden tøven kalder den værste dag i sit liv.
Ude på fortovet stimlede nysgerrige sammen. Og midt i det hele sad butikkens to ansatte – den ene Flemming Glensholms søn, Rune – og betragtede tavse optrinnet.
»Jeg stod og prøvede at komme i tanker om, hvor kæden var hoppet af. Tænkte, at det hele måtte være en misforståelse. At det simpelthen var for dumt at smide så mange års hårdt arbejde på gulvet. Og at det hele kunne være undgået på hundrede forskellige måder, hvis bare vi havde kunnet snakke sammen ordentligt,« husker Flemming Glensholm.
»Så mange menneskers tid blev spildt den dag.«
Efter knap to timer var det hele forbi. Flemming Glensholm gik modstræbende med, da pantefogeden lagde en fast hånd på hans ryg og gelejdede ham ud på fortovet. For »det burde jo ikke være nødvendigt at ringe efter politiet«, som pantefogeden formulerede det. Så blev dørene til butikken låst – med nye låse. Nøglerne tog pantefogederne med sig, efter at de havde stukket et håndskrevet fogedblad i hånden på Flemming.
»Der foretages låsepant af inventar og varelager«, stod der med sirlig formskrift.
Nu stod Flemming Glensholm alene tilbage i den kølige decemberluft og kiggede ind i den halvtomme butik. Kun familiens private computere med alle de personlige ejendele, såsom billederne fra familieferierne til Frankrig, lå tilbage i de aflåste lokaler sammen med firmaets telefon, der kimede videre inde i mørket. Den blev aldrig taget igen.
5. december 2011 blev familien Glensholm fra Mågevej i Svendborg ramt af Skat.
Familievirksomheden Fyn PC havde ifølge Skat over årene oparbejdet en skatte- og momsgæld på 363.255 kroner. Og nu var tålmodigheden sluppet op hos de lokale pantefogeder. En uge forinden havde Flemming Glensholm og hustruen Dorthe fået en frist på to dage til at skaffe 37.000 kroner. De prøvede alt. Også at sælge ud af varelageret til spotpris. Forgæves. Derfor var de altså blevet indkaldt til udlægsforretningen i deres firma på Vestergade.
»Virksomhedens låse vil blive omstillet, så I ikke længere har nogen adgang til virksomheden«, fremgik det af mailen fra pantefogeden et par dage inden.
»Du gøres opmærksom på, at der ikke må fjernes effekter fra virksomhedsadressen. Hvis der fjernes effekter, vil det ske i ond tro«, stod der videre.
Alligevel var alvoren ikke gået op for familien hjemme i privaten på Mågevej. Jo, de havde gæld til det offentlige. Og nej, den var ikke ubetydelig. Flemming og Dorthe Glensholm havde for længst opgivet at finde hoved og hale i opgørelserne fra Skat, der som inddrivelsesmyndighed har til opgave at inddrive al gæld på vegne af det offentlige. I et af brevene var oplistet 35 gældsposter på mindre beløb fra det kommunale forsyningsselskab – alt lige fra bortskaffelse af affald til vandforbrug og »andre krav«. Men det fremgik ingen steder, hvilke perioder gælden stammede fra.
»Det var helt umuligt for os at forholde os til de mange beløb, når de var så ukonkrete. Og når vi kontaktede Skat, var der ingen, der kunne hjælpe os,« husker Dorthe Glensholm, der som regnskabsuddannet ellers var vant til at jonglere med tal.
Det mest forvirrende for ægteparret var, at Skat faktisk havde en vis sikkerhed for gælden gennem flere tinglyste udlæg i parrets to ejendomme, villaen og virksomheden. Udlæggene udgjorde samlet 533.000 kroner – altså betydeligt mere end parrets gæld. Det fremgår af sagens dokumenter, som Berlingske er i besiddelse af. Og selv om boligmarkedet dengang i 2011 var usikkert, og også realkreditselskabet og banken havde store udlæg i samme ejendomme, var parret overbevist om, at udlæggene ville give pantefogederne lidt ro i maven, så de kunne få en chance mere.
»Vi ville jo gerne betale vores gæld og mener den dag i dag, at forretningen havde en fremtid. Vi var i gang med at nedbringe vores gæld,« husker Dorthe Glensholm.
Da Flemming Glensholm tog op i butikken den mandag morgen for at møde pantefogederne til udlægsforretningen, var han derfor ved godt mod.
»Jeg troede på, vi nok skulle finde en løsning, eksempelvis en afdragsordning,« fortæller han.
Da han et par timer senere kørte hjemad for at overbringe hustruen den triste nyhed, hang chokket stadig over ham.
De efterfølgende dage gik med at forsøge at samle stumperne: Utallige opkald til banken med bønner om en større kassekredit var forgæves. Da bankrådgiveren hørte, at Skat havde lukket forretning, blev kassen tværtimod smækket i.
»Når jeg tænker på det i dag, virker det helt absurd. Efter få dage begyndte vi faktisk at få problemer. Vi havde tømt fryseren og havde ikke flere penge. Jeg havde 32 kroner i lommen. Jeg spurgte kommunen, om de kunne hjælpe, og de tilbød os nogle spisebilletter til den lokale varmestue. I dag ryster vi jo på hovedet af det. Det var nogle vanvittige dage,« fortæller Flemming Glensholm, der endte med at låne penge af sin mor og parrets to børn.
Alligevel blev juleaften det år én af familiens bedste nogensinde. Juletræ og pakker var erstattet af en juledekoration og en håndfuld smågaver fra den lokale Tiger-butik.
»Vi fik nogle gode grin midt i elendigheden. Det var, som om der blev lukket op for nogle sluser den aften. Situationen var jo tragikomisk. Vi fattede ikke, hvad der havde ramt os,« husker Flemming Glensholm.
Meget tyder da også på, at familien Glensholm havde god grund til at være forvirret. Berlingske har gennemgået sagens dokumenter og forelagt dem for flere eksperter. Og de er ikke i tvivl: Skats ageren 5. december 2011 på Vestergade i Svendborg var efter al sandsynlighed ulovlig.
En pantefoged har slet ikke hjemmel til at låse en skyldners firma af i flere måneder, så skyldneren ikke har mulighed for at drive forretningen videre.
»Noget er gået helt galt. Det er absolut ikke efter bogen. Skats pantefogeder har ageret på en måde, som de slet ikke har mulighed for efter loven,« siger Carsten Bo Nielsen, der er advokat og ekspert i fogedret og konkursret og i årevis har undervist landets pantefogeder.
Han understreger, at Skat ganske vist har hjemmel til at foretage udlæg i både ejendomme og varelager, og Skat må også gerne tage varer og andre effekter med under en udlægsforretning.
»Men at låse en butik af på ubestemt tid, så ejeren reelt ikke kan drive forretningen videre, er langt uden for, hvad loven på nogen måder giver mulighed for.«
Nøjagtig samme vurdering kommer fra Erik Lund, der gennem mange år selv arbejdede som pantefoged og var formand for Pantefogedforeningen:
»Jeg vil gå så vidt som til at sige, at det er kriminelt, det der er foregået,« siger Erik Lund, der generelt er kritisk over for pantefogedernes ageren undervejs i sagen:
Gældsopgørelserne er rodede, og kravene ukonkrete. Det håndskrevne fogedblad, som blev udfærdiget under fogedforretningen, er mangelfuldt og sjusket – det fremgår eksempelvis ikke, nøjagtigt hvilke effekter der er foretaget udlæg i, eller hvilke klagemuligheder Flemming og Dorthe Glensholm havde. Til det siger han: »Jeg forstår godt, at de er frustrerede. Havde de haft en advokat, så kunne han let have pillet det hele fra hinanden. Hele sagen lugter desværre af fejl og sjusk,« siger Erik Lund.
Det er langt fra første gang, at der rejses kritik af retssikkerheden i Skat. IT-inddrivelsessystemet EFI var så smækfyldt af fejl, at det på ulovlig vis inddrev forældet gæld. Borgere har ved en systemfejl fået hævet deres skattegæld uden nærmere forklaring. For slet ikke at nævne sagerne om de fejlfyldte offentlige ejendomsvurderinger og bøllemetoderne og trusler mod erhvervsmanden Jesper »Kasi« Nielsen og fotomodellen Camilla Vest, der har fået Skats ledelse til at beklage og varsle nye tider.
Berlingske har fået fuldmagt af familien Glensholm til at få Skats kommentar til sagen. Herfra lyder svaret imidlertid, at myndigheden har »ubetinget tavshedspligt« og derfor ikke må udtale sig om konkrete sager. Skat svarer dog i en mail om reglerne generelt:
»Normalt vil Skat, ved udlæg i et varelager, tælle selve lageret op og tage det med. Der kan dog være konkrete omstændigheder, der gør, at dette ikke umiddelbart er muligt. I sådanne tilfælde kan Skat vælge at låse varelaget af ved at skifte låsen og så udlevere nøglerne, når varelageret er hentet.«
Desuden medgiver Skat, at der er klare grænser for en pantefogeds beføjelser. Eksempelvis må en pantefoged ikke etablere postspærring, altså nægte en skyldner adgang til at åbne sin post, som det skete i Flemming og Dorthes tilfælde:
»Generelt kan Skat oplyse, at det ikke ligger inden for Skats kompetence at iværksætte en postspærring. Kompetencen ligger hos retten under behandlingen forud for afsigelse af konkursdekret«, skriver Skat i mailen.
Ifølge eksperterne kan en pantefofged kun i helt særlige tilfælde – eksempelvis hvor varelageret er meget stort eller består af meget store effekter – være nødt til at låse en butik af i en dag eller to, indtil eksempelvis håndværkere eller flyttefolk får mulighed for at tage det med:
»Men sådanne ekstraordinære forhold er der jo på ingen måde tale om i den her sag,« siger Carsten Bo Nielsen,
»Her er, så vidt jeg kan se, blot tale om nogle tilbageværende computere, de sagtens kunne have taget med eller i det mindste have hentet dagen efter,« siger Erik Lund, der fastslår, at fogeden kun med en dommerkendelse kan låse et firma af permanent.
Præcis hvorfor pantefogederne handlede, som de gjorde i sagen, er uklart. Berlingske har været i kontakt med den pantefoged, der udfærdigede udlægsbladet. Hun vil ikke kommentere sagen og husker ikke de præcise omstændigheder. Heller ikke sagens kurator, advokat Michael Vestergaard, eller Skats advokat, Kammeradvokaten, vil kommentere sagen med henvisning til deres tavshedspligt. Men advokat Carsten Bo Nielsen har svært ved at se, hvad der skulle kunne retfærdiggøre episoden:
»Her er tale om et massivt overgreb mod de pågældende borgeres retssikkerhed,« siger han.
Flemming og Dorthe Glensholms sidste håb om en udvej blev kvalt 9. februar 2012 over to måneder efter udlægsforretningen. Undervejs havde Flemming udtrykkeligt af pantefogederne fået besked på ikke at røre noget i ejendommen – heller ikke breve eller aviser. Og ethvert forsøg på at råbe systemet op var slået fejl. Virksomheden i Vestergade var fortsat låst af, da Fogedretten i Svendborg efter begæring fra Skat erklærede parrets virksomhed konkurs. Ingen i retssalen tog synderlig notits af parrets protester, der i dag blot florerer som vage formuleringer i retsbogen.
Bagefter knækkede Flemming Glensholm.
Da husene røg på tvangsauktion, lænkede han sig til butiksfacaden for at skabe opmærksomhed om sagen. I dag ved han godt, at det så skørt ud.
»Det var en desperat handling fra en desperat mand. Den mest desperate i Svendborg og omegn. Men synet af fremmede mennesker, der gik rundt inde i min ejendom og rodede i vores ejendele, var for meget,« husker han.
Heldigvis gav villaens nye ejer dem mulighed for at blive boende på Mågevej, hvor stakkene af breve, regneark og juridiske opslagsværker efterhånden hobede sig op på borde og reoler. Som gale forsøgte de at få overblik over sagen, finde svar, spotte fejl eller misforståelser.
Til sidst røg også nattesøvnen.
»Det åd mig op. Jeg kunne ligge hele natten og spekulere som en gal. Da indså jeg, at jeg var kommet for langt ud,« husker Flemming Glensholm, der lige siden – lige som hustruen – har været på overførselsindkomst.
Lægen gav ham medicin mod hjertebanken og sendte ham videre til en psykolog på det offentliges regning. De jævnlige konsultationer hjælper ham fremad den dag i dag. Men sagen fylder fortsat alt.
»Det er jo dybest set en tragisk historie,« lyder det fra Per Nedergard Nielsen, revisor og skatteekspert i Ernst & Young. Også han har set sagen igennem.
»Der er ingen tvivl om, at parret har haft en gæld, og at der har været en vis usikkerhed om Skats pant for denne gæld. Men jeg synes, det virker meget brutalt at fratage dem deres levevilkår på dette grundlag. Hvis alle parter havde holdt hovedet koldt dén decemberdag, kunne man formentlig sagtens have fundet en løsning. At låse butikken af, som man gjorde, virker i hvert fald ikke bare urimeligt, men også helt meningsløst. Hvad skulle det dog gavne, at de ikke fik mulighed for eksempelvis at få nye ordrer hjem for at redde firmaet eller mindske kreditorernes tab?« spørger han.
Den største fortrydelse hos Flemming og Dorthe Glensholm i dag er, at de ikke fra begyndelsen fandt penge til en advokat, der kunne have rådgivet dem undervejs. Sørget for, at de fik klaget i rette tid til rette instans – eksempelvis over udlægsforretningen 5. december 2011.
»Vi var for naive. Vi havde nok for meget tillid til, at når en pantefoged henviste til nogle paragraffer, så var det sandt,« siger Flemming Glensholm.
Eller som Dorthe Glensholm ironisk udtrykker det: »Vi burde have ansat en jurist i firmaet i stedet for en sælger.«
Og her rammer sagen lige lukt ned i nogle af de mange principielle problemstillinger, Skat tumler med i disse år, mener den tidligere formand for landets pantefogeder, Erik Lund.
»Folk har jo stadig en tro på, at når en autoritet som en pantefoged siger noget, så er det inden for lovens rammer. Desværre har vi set tendenser til, at retssikkerheden har haltet mange steder i Skat. For pantefogederne handler det blandt andet om, at man ikke fra ledelsens side har sørget for at efteruddanne pantefogederne tilstrækkeligt. Alt det er blevet glemt i konstante krav om besparelser«.
Først i januar i år – over tre år efter udlægsforretningen 5. december 2011 – vendte Skat tilbage med nogle af svarene på de mange spørgsmål, Flemming og Dorthe Glensholm løbende har sendt af sted. Og så var der ikke engang svar på de vigtigste – for, som det fremgik af brevet fra Skat, »pantefogeden, som var sagsbehandler på din sag, er ikke længere ansat i Skat, så jeg kan ikke bede hende kommentere på forløbet, som du fremstiller det.«
Netop i disse dage tygger parret på, om de skal acceptere et tilbud om gældssanering. Muligheden for at komme videre med livet lokker. Men fortiden skræmmer i en grad, så de ikke længere tør sætte deres lid til et stykke papir fra det offentlige. Og slet ikke, når det – som et brev fra Skat sendt i februar i år – er smækfyldt med fejl: Flemming Glensholms cpr.-nr. var skrevet forkert. Datoerne var også forkerte.
Og i baghovederne rumler uretfærdigheden og et krav om indrømmelser og erstatning fra Skat stadig.
»Heldigvis har vi været gode til at holde hinanden oppe undervejs. Men den her sag vil hænge over mig altid,« som Flemming Glensholm siger det, mens hustruen Dorthe konstaterer:
»Jeg har det, som om jeg ikke har eksisteret siden 5. december 2011.«
