____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den 56-årige journalist Rene Simmel er død. Han tabte kampen mod den kræftsygdom, han fik konstateret tilbage i april måned. Det skriver Dansk Journalistforbunds Kreds 1.

På eb.dk bloggede journalisten om, hvordan tilværelsen som uhelbredeligt syg kræftpatient var. Det sidste indlæg skrev Rene Simmel den 16. juni under overskriften 'To måneder efter dødsdom: Jeg er her endnu...'

- Både kræft og død er jo fortsat lidt tabu-belagte. Der er et gigantisk behov for at tale åbent og ærligt om det, skrev han i et tidligere blogindlæg om sin årsag til at lave en blog.Rene Simmel fik tilbage i april måned konstateret kræft, der var startet i bugspytkirtlen og derefter havde bredt sig til lever, lunger, milt og nyrer.

Han efterlader sig en kone og fire børn, hvoraf den yngste er 20 år gammel.