Dronning Margrethe skal aflægge Tyrkiets omstridte præsident Erdogan et høflighedsvisit. Men Erdogan vil bruge besøget politisk, advarer kritikere.
Når dronning Margrethe lander i Istanbul senere i år på officielt besøg hos Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, vil hun, trods kongehusets apolitiske karakter, blive brugt politisk. Sådan lyder advarslen både fra politikere og Tyrkiet-eksperter.
»Erdogans internationale kontakter hænger ikke på træerne for tiden, så der er ingen tvivl om, at Dronningens besøg vil blive brugt maksimalt til at tegne et positivt billede af Erdogan,« siger Pola Rojan Bagger, journalist og forfatter til en række bøger om Tyrkiet.
Den konservative udenrigsordfører, Naser Khader, er enig.
»Det er ikke godt, at Danmark på den her måde blåstempler Erdogan, der bliver mere og mere farlig og diktatorisk. Det undrer mig, hvis man holder fast i turen. Det, der er brug for, er tværtimod et stærkt internationalt pres på Erdogan,« siger den konservative ordfører.
Han tror ikke, der kommer meget ud af, at udenrigsminister Kristian Jensen (V) er med på turen for at rejse den kritik, som Dronningen ikke må røre ved.
»Inden kongehusets og Kristians Jensen tur til Saudi-Arabien for nogle måneder siden, fik vi også at vide, at udenrigsministeren ville sætte menneskerettighederne på dagsordenen. Men hvad kom der ud af det,« spørger Naser Khader.
Dronningen skal besøge Tyrkiet sammen med udenrigsministeren og en dansk handelsdelegation. Teknisk defineres besøget som et såkaldt gengældelsesbesøg efter den tidligere tyrkiske præsident Abdullah Güls besøg i Danmark i 2014.
Blandede reaktioner på besøget
Udenrigsordfører Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten og tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen fra SF kalder besøget for henholdsvis »et fuldstændigt forkert signal« og »meget dårlig planlægning, som bør udskydes«.
Derfor vil Nikolaj Villumsen nu indkalde udenrigsministeren til samråd i sagen.
Men ikke alle politikere mener de politiske udfordringer skal hindre besøget.
Hos Socialdemokraterne kalder udenrigsordfører Nick Hækkerup det »problematisk«, hvis kongehuset bliver brugt til at legitimere forholdene i Tyrkiet.
»Da Dronningen ikke kan og ikke skal kritisere Erdogans overgreb på mennskerettighederne, er det vigtigt, at vores udenrigsminister tager bladet fra munden,« siger Nick Hækkerup, der omvendt finder det fornuftigt at gennemføre statsbesøget.
»Tyrkiet er en vigtig partner, og samarbejdet skal udbygges, så det kan give flere arbejdspladser herhjemme,« siger Nick Hækkerup.
Samme tone lyder fra Martin Lidegaard, radikal udenrigsordfører og tidligere udenrigsminister.
»Det er helt afgørende, at der bliver plads til en kritisk dialog om menneskerettighederne,« siger den radikale ordfører.
Søren Espersen, udenrigsordfører i Dansk Folkeparti, har ingen problemer med besøget.
»Besøget drejer sig om fremme danske handelsinteresser, og det er rigtig godt. Vi handler jo også med Kina, og Iran er vi nu også blevet stærkt begejstrede for. Statsbesøg af den her type lever deres eget liv, og det er fint. Så kan udenrigsministeren kritisere det, der skal kritiseres i anden sammenhæng. Skæg for sig og snot for sig.«
Kritisk folketing
Et samlet Folketing vedtog i sidste uge en skarp kritik af retsforfølgelsen af parlamentarikere i Tyrkiet og opfordrede til en genoptagelse af fredsprocessen mellem den tyrkiske regering og PKK.
Den danske regering har stadig heller ikke fået nogen redegørelse fra den tyrkiske regering i sagen om islamkritiker Lars Hedegaards formodede attentatmand BH. I 2014 kom det frem, at BH havde været i Tyrkiets varetægt, men at han blev løsladt i en fangeudveksling med Islamisk Stat.
De sager er, uanset forskellige partiers holdninger, med til at farve Dronningens – og den danske delegations – besøg i stærkt politiske farver.
Spørgsmålet er om den danske delegation vil forlange svar i Hedegaard-sagen fra den tyrkiske præsident.
»Dronningen tager ned og fletter tæer med en superskurk. Det er ikke nogen behagelig oplevelse for majestæten,« siger Lars Hedegaard til Berlingske.
»I sagen om BHs løsladelse fra tyrkisk fængsel antog den tyrkiske regering, at Danmark ikke ville gøre noget. Det havde man ret i, og derfor må jeg spørge, om man virkelig tror, Tyrkiet vil opføre sig anderledes i fremtiden,« siger Lars Hedegaard.
Hos den interne tyrkiske opposition til Erdogan har man også særlige forventninger til den danske delegations besøg.
Det kurdiske HDP parti, der kom over spærregrænsen ved de to parlamentsvalg i 2015, håber, at besøget vil blive balanceret af møder med de organisationer, der til daglig går forrest i kritikken af den tyrkiske præsident.
»Hvad angår Hendes Majestæt Dronningens besøg i Tyrkiet og hos Erdogan, forventer vi, at programmet også vil omfatte møder med oppositionspartierne, menneskerettighedsorganisationer, medieorganisationer og NGOer,« skriver partiets talsmandskontor via e-mail til Berlingske.
Den tyrkiske præsident er især i løbet af det seneste år kommet under hård international kritik for at indskrænke ytringsfriheden i Tyrkiet. Erdogan lukker oppositionsaviser, lokale journalister bliver fængslet, og flere udenlandske journalister bliver nægtet indrejse. Samtidig kritiseres Erdogan for at udhule retssystemet ved at agere som enehersker på præsidentposten, selv om han lovmæssigt ikke har de samme beføjelser som premierministeren.
Erdogan kritiseres også for Tyrkiets offensiv i de sydøstlige og fortrinsvis kurdiske dele af landet. Siden sommeren 2015 har Tyrkiet stået på randen af borgerkrig, og det tyrkiske militær har i sin erklærede kamp mod terrororganisationen PKK ødelagt større beboelsesområder i en række byer i de sydøstlige dele af landet.
