Sønderjylland og Fyn er hårdest ramt af det våde lørdagsvejr, og indtil videre slipper Sjælland med en grå morgen med knap så meget regn. Men strandturen lader altså vente på sig, for regnen vil fortsætte mere eller mindre resten af dagen.

Det kraftige regnvejr, der lørdag skyller ind over landet, har allerede forårsaget flere trafikuheld, oplyser Sydøstjyllands Politi til bt.dk.

Klik her og se mere tv på localeyes.dk.

»Vi har haft otte-ni bilister, der har snurret rundt på motorvejsnettet og ind i autoværnet på grund af aquaplanning. Ingen personskade, men det er vist kun et spørgsmål om held,« oplyser vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi, der opfordrer folk til at køre forsigtigt.

»Det ligger virkelig meget vand på vejene, så tag hjemmefra i god tid og lad vær med at køre for stærk,« lyder det fra vagtchefen.

Læs også:

I Sønderjylland og Fyn er der nogle steder faldet mellem 30-40 millimeter, hvor Sjælland kan forvente en 5-10 millimeter »maksimum«.

Det fortæller Thyge Rasmussen, vagtchef hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Læs også:

»Vi har fået store regnmængder, men meget af det er faldet i nat- eller morgentimerne, så mange er måske sovet fra det. Hvis man sover længe nok, er det værste overstået,« siger Thyge Rasmussen.

»Det ser ud, som om hen af middagstid vil det kun regne i Nordjylland og Bornholm. Ellers vil det stort set være holdt op i resten af landet.«

Der bliver en pause i regnvejret i eftermiddagstimerne, men sidst på eftermiddagen kommer der nye regn- og tordenbyger.

Vi vil gerne se, hvordan det voldsomme regnvejr ser ud, hvor du er -  film en lille bid med din mobil eller tag billeder - og send dem til 1929@bt.dk

»De ser til gengæld ud til at være lidt hidsige. De varer ikke så længe, men de kan godt være hidsige, mens de står på, så der kan altså godt komme skybrud rundt omkring, og det er også derfor, vi har et varsel oppe om skybrud fra sidst på eftermiddagen.«

Læs også:

De hidsige byger falder længere østpå, og det betyder, at Sjælland ikke går fri.

»Fyn og Sjælland er nok der, der kommer mest. Men det vil ikke være alle steder, for det er nogle byger, som godt kan smutte uden om nogle steder,« siger Thyge Rasmussen.

I nat og søndag bliver en blæsende omgang. For det vil blæse ganske meget fra nordvest og vest.

»Det bliver en blæsende søndag, men tørvejr stortset,« siger Thyge Rasmussen.