8,76 mio. kroner. Det er summen fra EU's regionalfond, som det danske firma Astrid Leisner og Søn i Assens skal udvikle en såkaldt 'intelligent ble' for.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det skriver Fyens Stiftstidende.

Bleen skal udvikles over det næste år i samarbejde med Assens Kommune og Sønderborg Sygehus. Den skal bruges i hjemmeplejen og på plejehjem.

Ideen bag bleen er, at den via teknologi automatisk fortæller plejepersonale, når den er fyldt.

- Når bleens kapacitet er udnyttet, får personalet en trådløs besked om, at bleen skal skiftes. Så går der hverken for kort eller for lang tid, fortæller Sune Leisner fra det fynske firma, der specialiserer sig i behandling af inkontinens.



Allerede om et år skulle en prototype være klar, som ifølge Sune Leisner kan afprøves på sygehuse og i hjemmeplejen.

Alarmsystemet i bleen vil koste ca. 2.000 kroner oplyser Fyens Stiftstidende. Samtidig vil bleerne blive lidt dyrere end den type, man anvender i dag.

Hvad synes du om ideen med intelligente bleer til ældre? DELTAG I DEBATTEN HERUNDER: