Der var søndag eftermiddag stor panik på stranden nær Dyssevænget i Vejby, Nordsjælland.
En femårig lysblond dreng iført lyse badeshorts med blomstermotiv blev 16.44 meldt savnet hos Nordsjællands Politi suppleret med oplysningen om, at han ikke havde været set i ca. en time.
Politiet rykkede talstærkt ud med indsatsleder, hundepatrulje, motorcykelpatrulje, en båd samt en redningshelikopter, idet det ikke kunne udelukkes, at drengen var gået i vandet.
Der var mange ligeledes mange mennesker på standen, og budskabet om den savnede dreng blev hurtigt spredt, og mange deltog aktivt i søgningen.
Genforenet med sin mor
Klokken 17:35 rettede en borger henvendelse fra Campingvej ved Holløselund, ca. 1,7 km fra stedet, hvor drengen sidst var set, at han stod med en dreng, der passede på signalementet og reagerede på tiltale med sit navn.
Drengen blev efter kort tid genforenet med sin mor på stedet, hvor han blev fundet, og eftersøgningen blev indstillet.
- Vi har ingen forklaring fra drengen, idet der var lidt gener i forhold til de uniformerede politifolk, men det, at mindreårige børn forsvinder fra deres forældre på stranden, er ikke så usædvanligt. Det opleves fra tid til anden, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi Dan Houtved.
Er på på mobil eller app kan du på Google Maps se, hvor den 5-årige dreng forsvandt