Søndag blev sløret løftet i mere end én forstand, da der var premiere på tredje og sidste film i Downton Abbey-trilogien.
Her viste 'Vild med dans'-stjernen, Michael Olesen, nemlig sin nye kæreste, Heidi Angelo Frikke, frem på den røde løber. Det skriver Se og Hør.
Parret fortæller til medie, at de har dannet par i knap et år og har slået pjalterne sammen.
»Lige nu bor hun hos mig,« siger Michael Olensen, men holder ifølge mediet derudover kortene til kroppen.
50-årige Heidi Angelo Frikkes Instagram viser, at hun flere gange har stillet op i bikini fitness-konkurrencer, hvor hun også har vundet adskillige medaljer.
Selvom hun derfor er vant til at stå på en scene, finder hun det ifølge mediet alligevel 'overvældende' at stå med sin udkårne på den røde løber.
Michael Olesen har været fast danser i Vild med Dans, siden første sæson af programmet, der løb af stablen tilbage i 2005.
Han vandt sæson 14 af programmet sammen med skuespiller Sofie Lassen-Kahlke, mens han i sæson 13 fik en tredje plads med skuespiller Laura Bach.
Michael Olesen har tidligere dannet par med modellen Joan Devine, men de gik sidste år hvert til sit. Sammen har de en 4-årig søn.