Regeringens nedsættelse af elafgiften i en periode på to år er den del af forslaget til en finanslov for 2026, der har størst betydning for danskernes forbrugsudgifter.
Men det er stor forskel på, hvad folk vil ende med at spare i kroner og øre.
Det viser en beregning, Sydbank har lavet efter, at hele finanslovsforslaget er blevet lagt frem.
»Det er elafgiften, der giver den største besparelse for den menige dansker, når man ser på de forslag, der nævnes i forslaget. Så det har klart førstepladsen,« siger Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom hos Sydbank.
»Der er dog meget stor forskel beløbet, man ender med at spare. Det afhænger af ens forbrug af el,« tilføjer hun.
Lad os se på de borgere, der ser ud til at spare mest ved, at den dyre danske elfgift sættes på pause.
En børnefamilie med to små børn i et hus bruger cirka 4.500 kWh om året, og hvis regeringens forslag går igennem, betyder det en besparelse på 4.005 kroner om året.
Det svarer til 334 kroner om måneden alene på elafgiften.
»Det jo svarer jo cirka til en bestilling af tre pizzaer, du tager med hjem, så man ikke også skal betale for drikkelsen,« siger hun.
Tre gange mindre i besparelse
I den anden ende er en enlig uden børn.
Den enlige bruger 1.600 kWh om året, og dermed vil besparelsen være 1.400 kroner om året.
Det betyde, at den enlige uden børn sparer 117 kroner om måneden.
Altså tæt på tre gange mindre, end der spares i hustanden med to små børn.
»Så for en enlig beboer uden børn, vil man altså kunne købe en pizza til at tage med hjem for de penge, der spares ved elafgiften. Drikkelsen bliver ikke dækket, da beløbet de fleste steder vil løbe over de 117 kroner,« siger Ann Lehmann Erichsen.
Selv om besparelserne altså er ret store, håber Ann Lehmann Erichsen, at den noget billigere elafgift fortsætter, når de to år er udløbet.
»Vi må håbe, at den reducerede elafgift bliver permanent. I Danmark har vi nogle af de højeste elpriser i hele Europa, så det er meget passende, at afgiften er nede på det laveste niveau i Europa,« siger hun.
