Den irske Guinness-øl er både hadet og elsket for dens lette metalliske smag og noter af kaffe.
Men én ny særlig trend, der involverer den mørke øl har fået salget til at eksplodere i flere lande.
Og nu har trenden for alvor ramt Danmark.
'Splitting the G' bliver det kaldt. Her skal man efter bedste evne få kanten af sin øl ned til det G, der er indgraveret på glassen. I første slurk vel at mærke.
Ifølge DR har trenden medført, at flere steder i Danmark nu løbet tør for Guinness. Og Carlsberg forventer ikke, at der kommer nye forsyninger før engang i april.
Carlsberg brygger ikke selv øllen, men får fustager og dåser tilsendt fra Irland. Og deres kommercielle chef Pernille Gade Laursen, fortæller om en salgseksplosion af dimensioner:
»Vi har oplevet en vækst i salget af Guinness, som vi ikke har set før. Sammenlignet med sidste år er volumen steget med hele 44 procent i 2024, og i barer og restauranter er stigningen på 70 procent,« siger Pernille Gade Laursen i en pressemeddelelse.
Carlsberg forventer, at efterspørgslen vil aftage med tiden, men man tror, at den høje efterspørgsel vil fortsætte som minimum året ud.