Når der i år skal danses om juletræet, bliver det for grevinde Alexandra vedkommende uden sønnerne grev Nikolai og Felix.
De skal således ikke holde jul sammen, som Billed Bladet først skrev.
Til B.T. bekræfter grevinde Alexandreas presserådgiver, Helle von Wildenrath Løvgreen, oplysningen.
Grevinde Alexandra holder jul udenfor landets grænser, og det samme gør grev Nikolai, der skal fejre højtiden i Australien, hvor han i længere tid har boet med sin kæreste, Benedikte Thoustrup.
Grev Felix, grevinde Alexandras yngste søn, fejrer jul med sin far, prins Joachim, og papmor, prinsesse Marie, hos sidstnævntes mor.
Det skriver Billed Bladet.
Når det nye år skal skydes ind, og kong Frederik skal holde sin første nytårstale, vil grevinde Alexandre være tilbage i landet, hvor hun skal holde nytår med venner.