Kong Frederik og dronning Mary vil hylde de danske OL-atleter.

Derfor inviterer de nu de danske deltagere ved De Olympiske og de Paralympiske lege i Paris til en reception på slottet.

Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt af Kongehuset, hvori det lyder, at receptionen vil foregå den 12. september klokken 14.00 på Fredensborg slot.

Udover atleterne inviterer man også deres trænere og ledere samt øvrige OL-repræsentanter, og selve repcetionen vil afholdes ved orangeriet der ligger i tilknytning til slottets urtehave.

Kong Frederik på lægterne under OL.
Kong Frederik på lægterne under OL. Foto: Arun Sankar/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Under OL i Paris var kongeparret til stede flere gange, når de danske atleter var i kamp.

Kong Frederik overværede blandt andet håndboldherrernes guldkamp, hvor han løb i armene på Mikkel Hansen.

Han så også Viktor Axelsen vinde badminton-guld.

Dronning Mary var også til stede til håndboldkvindernes kamp - her er der dog blevet stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor hun samtidig havde to veninder med. 

Det kan du læse mere om HER.

Kan du ikke få nok af historier om de kongelige? Så lyt til seneste afsnit af B.T.s royale podcast 'Kongehuset bag kulissen'.

Andre læser også