Som yngste barn i en venstreorienteret familie, hvor far manglede, voksede Søs Fenger op som et følsomt menneske. Hun ved, at det er hendes job at prædike kærlighed. Den mellem fremmede, den til ham derhjemme og den, der engang var. I morgen udgiver hun sin fjortende soloplade.

Pladeselskabet har foreslået, at vi mødes på restaurant La Banchina på Refshaleøen. Søs Fenger kigger sig nysgerrigt omkring, da hun kommer ind i den lille træhytte, som nærmest hænger ud over vandet i Københavns Havn. Hun bestiller en vegetarret og en kop grøn te, men da hun ser en af de andre gæsters tallerken, skynder hun sig over til tjeneren. Med et smil og et undskyld skifter hun mening.

Hun vil også have bisque.

»Jeg skal arbejde ret hårdt for at holde energiniveauet oppe i de perioder, hvor jeg udgiver ny musik. Jeg må ikke spise usundt og skal holde mig fra vin og smøger. Men jeg elsker alt, hvad der er usundt. Smør, fløde, salt og sukker. Jeg er en livsnyder,« siger hun og placerer et par briller på næsen.

I går udkom hendes trettende plade, siden solo-debuten ’Vinterdage’ blev udgivet i 1989. Det nye album hedder ’Vintermåne’, og det er en anderledes voksen og ansvarsfuld Søs Fenger, der er på coveret.

»Jeg har for første gang selv taget styringen på pladen. Jeg har været i banken og tage et lån, søgt fonde, investeret, arrangeret og produceret den. Jeg har holdt styr på min kvartet, en strygekvartet, partiturer og taget de store beslutninger. Alt dét, jeg ikke vidste, at jeg kunne.«

Søs Fenger skulle blive 56 år, før hun turde tage styringen.

»Jeg var ikke sikker på, om jeg magtede ansvaret. At træde et par trin op og stå nøgen og sårbar i stedet for at gemme mig i et samarbejde.«

De nye sange

Forvandlingen begyndte sidste år, hvor Søs Fenger var på juleturné.

»Jeg ville gerne skrive en sang, som ikke var en julesang, men som alligevel havde det hjerte og den naivitet, som julesange ofte har,« siger hun og kigger ud over vandet.

Måske en børnesang, funderer hun. I hvert fald er titelmelodien på ’Vintermåne’ ’vist lidt af en neo-hippiesang’.

Søs Fenger har fået titlen på sine sange trykt på julekugler. Hendes erklærede mål i livet er at skabe glæde og fred. Foto Bax Lindhardt
Søs Fenger har fået titlen på sine sange trykt på julekugler. Hendes erklærede mål i livet er at skabe glæde og fred. Foto Bax Lindhardt
Vis mere

»Den handler om at blive ved med at tro på kærligheden. Mellem mennesker. Vi lever i en syret tid, hvor vi både har brug for realisme og kyniske beslutninger, men også det der bløde krydderi. Budskabet er, at vi skal huske at elske hinanden og huske omsorgen.«

»Gud, han hopper sgu i,« udbryder Søs Fenger og kigger forfærdet ud ad vinduet, hvor en ung mand – i badeshorts – roligt går ud ad bådebroen. Hun lader brillerne glide ned på næsen og kigger anerkendende på den unge mand over brillekanten, mens han i et lydløst hovedspring bryder vandoverfladen.

Socialisme a la Virum

Søs Fenger emmer af kærlighed og omsorg. Hun ser det som sin livsopgave at give det videre – gennem sin sang. Men hvor kommer det fra?

»Jeg er en hippie. I perioder kommer jeg for langt væk fra hippien indeni, men jeg finder altid tilbage. Mine to ældste søskende var hippier, og jeg lærte vist en del af dem.«

Hun voksede op som yngste barn i en børneflok på fem og havde en tryg barndom i Virum nord for København.

For lille Søs, som egentlig hedder Charlotte, var det naturligt at sige ’Nej tak til EEC’ (det europæiske økonomiske fællesskab, forløberen for EU, red.), ’Ja til fri abort’ og ’Nej til a-kraft’.

»Vi var ikke sådan Rød Front. Vi var venstreorienterede på den akademiske måde. Kystbanesocialister, kalder man det vist.«

Både hendes far og storebror var musikere, og der var altid musik i barndomshjemmet.

»Jeg begyndte at synge og lægge mærke til måden, stemmen vibrerede på. Det gav reaktioner hos folk, der hørte mig.«

Da hun var fem år, døde hendes far.

»Alle, der oplever et stort tab så tidligt i livet, alle, der vokser op med det afsavn, vil vokse op med en særlig følsomhed i sig, dér hvor andre måske er mere trygge. Det påvirker et barns opfattelse af kærlighed, når man mister dén, man elsker, som lille, og måske ikke forstår hvorfor han blev væk. Det gjorde mig meget følsom og søgende. Men det skabte også en kunstnerisk nysgerrighed. Jeg leder altid inde i mig selv. Både efter et budskab og efter de følelser, jeg synger om. Også de ubehagelige. Vi der skriver og synger, vi skal hver dag udforske os selv for at kunne give noget værdifuldt og meningsfuldt videre.«

Sange om kærlighed

Hendes mor, der var skolesekretær, holdt altid hjemmet i Virum åbent for sine mange børn og for en masse musikere og venstreorienterede. Som helt ung blev Søs Fenger inviteret med i sin storebrors kærestes band, og efter det fulgte rollen som forsanger i bandet News, der lynhurtigt fik stor succes. Søs Fenger blev den autodidakte sangerinde og musiker, hun er kendt som.

»Mit varemærke er kærlighedssange og ballader. Jeg er sat på jorden som kærlighedsapostel,« siger hun og kommer til at grine over sin egen udtalelse.

»Okay, nu kan du skrive en overskrift om, at ’Søs Fenger har fået storhedsvanvid’,« ler hun.

»Aj, nu gør han det sgu igen. Hold kæft hvor er det tarveligt,« siger hun, da den unge mand for anden gang tager turen ud ad badebroen – og springer i.

»Jeg er bare misundelig ... Jeg er nok det, man kan kalde skabsvinterbader. Det er jo det letteste, man kan være. Men jeg kan simpelthen mærke på min egen krop, hvor fedt det ville være.« siger hun.

Hun har endnu aldrig vinterbadet, men hun var engang hos en erhvervspsykolog.

Ligesom mange andre har også hun indimellem leget med tanken om at lave ’noget andet’. Men barndommens planer om at blive enten tøjdesigner, bibliotekar eller radiovært er aldrig blevet til noget.

Hos psykologen skulle hun udfylde nogle test og kom til en samtale. Resultatet gjorde mest af alt Søs Fenger glad.

»Du ved, hvordan man ofte til håbefulde skuespillere siger: ’Dont quit your dayjob’. Hos mig var det direkte modsat. Jeg kunne aldrig have et ’dayjob’. Jeg ville visne.«

Hun var både chokeret og glad over resultatet.

»Nu havde jeg fået bevis på, at jeg var det rigtige sted. Det gav mig gåpåmod til at fortsætte og tænke: ’Nu skal jeg fandeme tage mig sammen’.«

Det har hun gjort. Og siden da er der kommet musik fra Søs Fenger i en stille strøm.

»Hele mit liv er bygget op på selvstændighed, at jeg er min egen herre. Jeg vil kunne køre fire dage i sommerhus for at skrive og tænke, når det passer mig. Jeg har tit brug for at komme ud i naturen for at tænke. Der er så meget af mit arbejde, der foregår heroppe,« siger hun og peger med begge pegefingre mod tindingerne.

»Folk ser kun resultaterne af alt det tankehalløj.«

Mod vold og sult

En af de måder, Søs Fenger spreder kærlighed på, er gennem sit arbejde i Natteravnene. For 20 år siden blev hun bedt om at oversætte antivolds-kampagne-sangen ’Inderst inde’ til dansk. Den blev et stort hit.

»Jeg havde en stemme og med den en mulighed for at bidrage til forandring,« forklarer hun.

Med tiden begyndte hun at gå ud med Natteravnene for at tale med unge mennesker i nattelivet om alt fra vold til prævention.

Men allerede i 1985 bankede Søs Fengers hjerte for de svage, da hun som ét af tidens hotte nye navne – sammen med sin daværende kæreste – og senere ægtemand Thomas Helmig – medvirkede på ’Afrika-sangen’, ligesom hun tre år senere – midt i aids-frygten – sang med på hittet ’Den jeg elsker’ til fordel for kampagnen for sikker sex.

Thomas Helmig fylder idag 50 år. Udateret historiske billeder. Thomas Helmig bliver gift med Søs Fenger.
Thomas Helmig fylder idag 50 år. Udateret historiske billeder. Thomas Helmig bliver gift med Søs Fenger.
Vis mere

»Det viste sig, at det var nemt at få et budskab igennem på den måde. Folk troede, det handlede om, at vi ville have opmærksomhed på os selv. Men det handlede om at sætte ord og stemmer på det usagte og det svære. At kunne hjælpe andre. Jeg vil gerne ændre ting, der er ulykkelige og uretfærdige.«

Selvom Søs Fenger hele sit voksne liv har været engageret i mærkesager som kampen mod hungersnød, aids og vold, synes hun ikke, det er nok.

»Jeg synes ikke, at jeg er vred nok. Vi er en hel generation af voksne, som ikke er vrede nok. Vi er alt for lidt vrede over al den korruption og svigt fra regeringen. Der begås så mange grove ting, som aldrig får konsekvenser for dem, der begår dem. Jeg kan ikke ha’ det. Men hvor skal jeg gå hen med det? Jeg må sgu nok bare blive vinterbader,« siger hun og kigger ud over det iskolde vand.

»Nej,« siger hun med fast stemme.

I stedet for at blive vred vil hun stå ved sin opgave som kærlighedsapostel.

»Jeg må sprede glæde, fred og ro. Det er ikke ment som et skuldertræk, til de ting, der foregår. Det er en stædig fredserklæring.«

Ny og gammel kærlighed

Når man kalder sig kærlighedsapostel. Og udgiver en jule-cd med kærlighedsbudskabet i hver eneste sang, er det uundgåeligt at få spørgsmålet om, hvordan det går i hendes eget kærlighedsliv.

Søs Fenger tøver og afviser. Hun bryder sig ikke om at tale om det. Det er ikke meget, offentligheden kender til den side af Søs Fenger.

Jo, vi ved, at hun engang var gift med Thomas Helmig i et par år. Siden fik hun en tyve år yngre kæreste. Men det er længe siden, og ’det er nok meget godt’, som hun siger.

»Jeg har en måske-kæreste. Vi har været måske i mange år,« siger hun hemmelighedsfuldt.

Hun vil hellere tale om forholdet til den svenske cellist Henrik Jansson, som er far til hendes voksne musikersøn August. Sønnen var fire år, da hans far og mor gik fra hinanden.

»Vi har bevaret et godt venskab, efter vi gik hver til sit. Det var simpelthen noget, vi aftalte, da det gik op for os. Det gør en kæmpe forskel i en skilsmisse, at man bevarer venskabet. Tal pænt, opfør jer ordentligt. Jeg ved godt, det er svært, hvis der er en tredjepart involveret, men man må æde den kamel.«

Indimellem har hun lavet musik sammen med både sønnen August og hans far Henrik.

»Mange undrer sig over vores venskab. Jeg synes overhovedet ikke, det er underligt. Alt for mange går og bøvler med de skilsmisser, og det er børnene, der ender med at være traumatiserede og utrygge. Jeg hører så mange grimme ord mellem voksne – og så undrer folk sig over, hvordan vi løste det. Men jeg har svært ved ikke at bevare et venskab.«

Hun har en bagtanke med det musikalske samarbejde. Hun ved nemlig godt, at når man er 56 år, skal man lade sig inspirere af de unge for at kunne følge med. Derfor har hun arbejdet sammen med den elektroniske duo Nordstrøm, ligesom hun netop har fået remixet sin nye sang ’Vintermåne’ af Ultramarin. Og så er der jo altid August. Han er kendt i musikkredse under navnet Eloq og producerer og skriver musik både for sig selv og andre – bl.a. sin mor.

Søs Fenger kigger kærligt på en tatovering på armen.

»Det er én, som August har tegnet. Vi har den begge som en slags kærlighedstatovering. Ja, vi er sådan en familie, som går til tatovør, når andre går i zoologisk have,« siger hun med et grin.

Søs Fenger har spist sin bisque og drukket endnu en kop grøn te.

Den afklædte unge mand tager dagens tredje og sidste tur i baljen.

»Han er altså meget afslappet, ham der. Sådan helt Clint Eastwood,« siger hun og kigger drømmende mod manden, broen og vandet.