BT TV søger kreative klippere, der kan hjælpe os med at fortælle historier i levende billeder til mobil og web.

På bt.dk søger vi flere studentermedarbejdere til redigering af korte tv-nyhedsindslag til B.T.s digitale medieplatforme.

Din primære arbejdsopgave bliver at sørge for tv til vores top-nyheder på bt.dk.

Indholdet kommer typisk fra bureauer som Reuters, eksterne partnere eller husets egne journalister. Det kan være små og store klippeopgaver evt. med grafikker, tekstskilte, undertekster etc. - alt efter vejledning af en journalist.

Du kan også komme til at hjælpe med studieoptagelser, Facebooklives, agere kameramand og hjælpe med SoMe-videoer.

Vi arbejder i Premiere Pro, så det er en fordel, hvis du kender programmet i forvejen.

Timeantal: I gennemsnit 15 timer ugentligt (fordelt på to eller tre dage pr. uge)
Arbejdstiden: tilpasses, så den passer ind i dine studier. Vi dækker fra ca. kl. 8-23 alle ugens dage.
Arbejdssted: Redaktionen, Pilestræde 34, København K
Start: 1. juni eller snarest derefter.
Løn: 115 kr. i timen + tillæg for aften og weekendarbejde.

Du er velkommen til at kontakte Trine Steengaard, redaktør på BT TV, hvis du vil vide mere om jobbet. (trine@bt.dk / 51 84 27 30)

Er du interesseret, så send en kort ansøgning og CV til trine@bt.dk senest tirsdag d. 22. maj kl. 8.00.

I ansøgningen må du meget gerne skrive om dine erfaringer med at klippe, Premiere Pro eller andre redigeringsprogrammer, CMS-systemer, journalistik samt hvor meget og hvilke tidspunkter du forventer at kunne arbejde på.