Den 8-årige pige, Maddie Aldridge, som er Britney Spears’ niece, ligger indlagt på hospitalet. Hendes skader er alvorlige, men den lille pige er stabil.

Det skriver Fox News.

Ulykken skete på en slags crosser, en ATV’er, som er et køretøj til ujævnt terræn. Flere medier rapporterer, at katastrofen skete, da Maddie ville undgå en å og derfor overstyrede den modsatte vej. Det resulterede i, at hun endte i en sø med ATV’en ovenpå sig.

Heldigvis var familien tæt på og så ulykken ske, så de var hurtigt fremme og forsøgte at løsrive den lille pige fra sikkerhedsselen.

’Indenfor nogle sekunder var barnets mor, stedfar og anden familie fremme ved søen, dykkede i og forsøgte at redde barnet – men uden held. Hun var fanget på ATV’en på grund af sikkerhedsselen og et sikkerhedsnet, som er rundt om køretøjet. Inden for to minutter var ambulancerne fremme og hjalp familien med at få pigen fri fra det kolde vand,’ står der i politirapporten fra ulykken.

Britney Spears har også kommenteret ulykken på Instagram.

’Brug for alle ønsker og bønner for min niece,’ skriver Britney Spears som billedtekst på det sociale medie Instagram.

En repræsentant for Britney Spears siger dog, at detaljerne, som de er rapporteret i medierne, er ukorrekte. Lige nu beder Spears-familien offentligheden om at lade dem være i fred og sende gode ønsker til pigen. Repræsentanten kommer ikke ind på, hvilke detaljer, der er ukorrekte.