At få børn kan for nogle kvinder blive en måde at udfylde et følelsesmæssigt tomrum, og det er farligt, ifølge familiepsykolog.

Af Juliane Olsen, alive.dk

Med moderskab følger evig lykke. Sådan er mange kvinders forestilling om det at få børn og for nogle ressourcesvage, unge kvinder kan det synes vejen ud af et følelsesmæssigt tomrum at stå med sin baby i armene for første gang. Men det er en farlig vej at gå at få børn for at lappe på fortidens svigt, ifølge familiepsykologen Charlotte Bjerregaard, der arbejder hos Familiepsykologisk Praksis i København.

- Det er en forsøgt helingsproces, som sjældent lykkes, men det er kvindernes forsøg på at give det ud, som de ikke selv fik igen. De gør det for at reparere på noget, som gør meget ondt, men de får svært ved at finde fodfæste i det, fordi moderskabet altid vil ende negativt, hvis kvinderne ikke har bearbejdet deres egen fortid, siger psykologen.

Læs om bogen 'Ravnemor', der interviewer tolv kvinder om konflikten mellem rollen som mor og arbejdslivet på oestrogen.dk.

Det er primært yngre kvinder, som ser moderskabet som deres eneste mission i livet, og de får gerne flere børn lige efter hinanden, fordi det at være mor blive hele deres identitet, ifølge psykologen. Flere af deltagerne i dokumentarprogrammet 'De unge mødre' er eksempler på unge kvinder, der gør børnene til deres vej ud af ensomhed, svigt og en svær opvækst.

- Det at få et barn giver kvinderne noget mening i livet, men hvis man ikke har styr på sig selv, går det galt. I starten kan man give barnet en masse, men det bliver ikke ved med at være en lille dukke, og på et tidspunkt, når barnet bliver større, bliver mødrene udfordrede. Samspillet med et andet individ er altid svært, hvis man ikke er i mental balance, siger Charlotte Bjerregaard.

Kvinderne har altså en urealistisk forventning til det at blive mor og erkender ikke altid, at det til tider kan være lige så hårdt arbejde, som det kan være en fornøjelse. Moderskabets vigtigste egenskab er, ifølge Charlotte Bjerregaard, at kunne tilsidesætte sig selv, og det mestrer identitets-moren ikke. Samtidig kan det svært for kvinderne at finde deres identitet i andre af livet elementer som job og uddannelse.

Er du I tvivl om hvordan man bliver en glad mor? Læs stresscoachens simple guide på oestrogen.dk.

- Jo mere moden man er, jo mere fordeler man sin identitet på flere elementer, men for de her kvinder bliver rollen som mor det, de er, og det, de kan. Jo mere afklaret, man er med sig selv, jo lettere er det at være forælder, for så er man i stand til at reflektere over sine egne fejl, og det har de dårligt fungerende forældre enormt svært ved, siger Charlotte Bjerregaard.