Sommergæsterne i Skagen har meget »lokalsladder« at snakke om. Blandt andet vækker det forargelse, at den afdøde forfatter, Klaus Rifbjergs sommerhus er blevet revet ned.

Forargelsen var udbredt, da Aalborg-entreprenør Jørgen Enggaard i vinter rev forfatteren Klaus Rifbjergs hus i Kandestederne ned.

Skagen er jo kendt for at hæge om kunstnerboliger som Anchers Hus og Drachmanns Hus. Hvordan kan man så tillade, at en af Danmarks største forfatteres hus rives ned, et hus, som i årtier har ligget som et vartegn på toppen af klitten?

Men sket er sket, og i dag er den afdøde forfatters hus pist væk, mens hans lille sorte skrivestue dog fortsat består. Et større byggeri er i gang, og husets nye ejer har indtil nu fået støbt ny kælder.

Afdøde forfatter Klaus Rifbjergs sommerhus i Kandestederne er jævnet med jorden af en entreprenør fra Aalborg. Kælderen er foreløbig støbt færdig, og resten er på vej ...
 grund i Skagen - i ryddet tilstand. Foto: Birgitte Erhardtse
Afdøde forfatter Klaus Rifbjergs sommerhus i Kandestederne er jævnet med jorden af en entreprenør fra Aalborg. Kælderen er foreløbig støbt færdig, og resten er på vej ... grund i Skagen - i ryddet tilstand. Foto: Birgitte Erhardtse
Vis mere

Jørgen Enggaard vender i det hele taget op og ned på Kandestederne, mener nogle. Han er medejer af de to badehoteller, Hjorths Hotel og Kokholms Hotel, som i årevis har skreget på renovering. Faktisk har Ruths Hotels direktør, Peter Jensen, som sammen med sin familie driver de to hoteller i Kande­stederne, sat ejerne stolen for døren. Hvis ikke hotellerne bliver gjort tidssvarende, er det ikke muligt at køre dem videre.

Som et eksempel er der i dagligstuen på Hjorths Hotel en forskel i gulvniveau på hele 28 cm, så man bliver helt søsyg af at gå gennem rummet.

De fleste er enige om, at det ville være synd og skam, hvis Kandestederne mistede sin livsnerve – også i lyset af, at restauranten på Hjorths netop er blevet optaget i Nordens »Michelin-guide«, White Guide!

Kamp mod udstykning

Grundejerforeningen i Kandesteder­ne har i flere år kæmpet mod en plan, som oprindeligt blandt andet gik ud på at udstykke et antal sommerhuse foran de to badehoteller ud mod Raabjerg Mile for på den måde at skaffe penge til den nødvendige renovering.

Den nye udstykning er nu opgivet, og i stedet er det planen at sælge 19 grunde fra, som ligger placeret i alle eksisterende sommer­husområder og ikke foran hotellerne.

Frasalgene skal skaffe otte mio. kroner til renovering af Hjorths Hotel samt bygning af en ny værelsesfløj. Kokholms Hotel med ti værelser skal så frasælges som luksussommerhus og ventes at kunne indbringe omkring fire mio. kroner (et fortroligt tip til Berlingskes læsere).

Louisiana-huset, som ejedes af afdøde stifter af kunstmuseet Louisiana i Humlebæk i Nordsjælland, Knud W. Jensen, ligger også udsat i klitterne i Kandestederne, hvor naturens kræfter truer med at opsluge det. Foto: Birgitte Erhardtsen

Men det hele afhænger af kommunens endelige godkendelse, og med det forestående kommunalvalg ved man jo aldrig, hvad der kan ske.

Gyseren om Rifjergs hus og hotelplanerne er dog ikke det eneste, som giver anledning til snak blandt sommerhusgæsterne. Det såkaldte Louisiana-hus i Kandestederne – der, ligesom Rifbjergs hus gjorde før (suk!), ligger på en klittop med fuld udsigt over havet – er i fare for at ryge i havet, frygtes det.

Vandmasserne har allerede ædt et godt stykke af klitten, og lige pludselig ligger afdøde Louisiana-stifter Knud W. Jensens hus udsat.

Berlingske fortsætter reportagen fra Skagen i morgen.