KOMMENTAR
Det var med store forventninger, jeg læste min ”kollega” Michael Gravgaards klumme om de faldende tilskuertal på stadion rundt om i landet. Jeg er desværre selv en del af den statistik og kommer ikke på det lokale stadion i Odense. Det er der en simpel årsag til. JEG KEDER MIG. Superligaen er efter min mening blottet for personlighed - selvfølgelig med få undtagelser.
Dansk fodbold er i KRISE. Hvorfor skal vi pakke det ind?
Jeg har sagt det før: Fodbolden afspejler i en ekstrem grad tilstanden i samfundet. Når jeg sætter mig ned for at se fodbold, om det er på stadion eller i tv, vil jeg smittes med passion. Se og mærke, at det betyder noget. Thomas Blachman tog fat i tematikken i sit program på DR. I sin intro stiller han spørgsmålet: Hvorfor skal vi vælge mellem pornoen eller puritanismen? Hvad er der sket med erotikken og lidenskaben?
Puritanismen afføder en stærk rationalisme, som er allestedsnærværende i vores samfund, hvor alt skal konceptualiseres. ”Den røde tråd”, ”Den blå tråd” - analyse, statistik og strategi er nøgleord.
I min tidligere klub OB, hvor jeg var assistenttræner for U15-holdet i seks måneder, fik jeg indsigt i sådan en tråd. Her er der en plan for, hvor mange indersideafleveringer og halvliggende vristspark drengene skal have på et år. Og der er endnu mere af den slags. Hvis man kommer bagud, må man sørge for at lave øvelser, hvor de elementer indgår. For man skal nå målsætningen, som eksempelvis er 5000 afleveringer.
ER DU ENIG MED MADS TIMM ELLER ER HAN HELT GALT PÅ DEN? DELTAG I DEBATTEN PÅ FACEBOOK HER!
Det er en kedelig tendens, der kvæler de individuelle kreative kræfter og den frie vilje.
Hvornår er der tid til at slå kolbøtter for derefter at løbe ned og spise is ved Skovsøen? Det er der altså også brug for engang imellem. Tilstedeværelse, nærvær og den gode mavefornemmelse kan ikke måles, men det er vores drivkraft og motor.
Måske var det også det, Walter Smith i Glasgow Rangers tænkte på, da han gav Tommy Møller Nielsen et tip. Over en fransk hotdog på den lokale tank fortalte Tommy mig, at da han blev assistent for Smith, ville han vise ham, hvor ihærdig han havde været med sin forberedelse og medbragt mapper med diverse øvelser. Walter Smith kiggede på ham, lukkede mapperne og sagde så: ”Det eneste, du skal tænke på, er, hvordan du sørger for at spillerne glæder sig til at komme til træning.”
Der er brug for, at trænerne og lederne giver slip på kontrollen, og at spillerne udtrykker sig mere frit både på og udenfor banen.
Over alt i de danske klubber er der fyldt med ”Yes Men”, som bare følger trop, for de skal have en karriere som træner. Hvorfor er der ikke nogen af jer, som tænker på fodbolden? Tænk, at I vil være med til det for hver en pris.
Fodbold skal være teateragtigt og rumme følelser som had, kærlighed, impulsivitet, hævn og tilgivelse. Jeg foreslår, at man udover den fysiske træner ansætter en dramalærer – sådan en vil kunne frigive langt flere kræfter end en fysisk træner.
Har vi helt glemt Klodshans? Det var ham, prinsessen ville have! Ikke de to pæne, ordentlige og kedelige brødre.
