Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, har ved flere lejligheder vist, at han forstår at feste. Senest viste han færdighederne frem ved det netop overståede Folkemøde, hvor Elbæk, efter at have lammetævet sine egne sønner i en såkaldt DJ-battle, lod sig crowdsurfe ud over et euforisk publikum.

Politisk forstår Alternativet også at feste.

Forud for partiets landsmøde fortalte Elbæk om et såkaldt visionsoplæg med 38 initiativer, der tilsammen skal føre til 'Det næste Danmark'. Blandt initiativerne var der forslag om et opgør med ejendomsretten og en kortere arbejdsuge.

Nu viser spritnye beregninger imidlertid, hvad det vil koste at gennemføre de store visioner.

Kristian Jensen (V) har, som svar på et spørgsmål fra Folketingets finansudvalg, fremlagt beregninger, der viser, at det vil koste svimlende 97,5 milliarder kroner – en udgift, der ifølge Kommunernes og Regionernes Løndatakontor svarer det dobbelte af de samlede lønudgifter til alle fuldtidsbeskæftigede pædagoger, eller tre gange lønudgifterne til alle fuldtidsbeskæftigede sosu-assistenter i Danmark.

Et hul i statsbudgettet, som ingen af de 38 initiativer umiddelbart giver svar på, hvordan man fylder igen.

I baggrunden spiller den samme gamle plade, man hører, når man forsøger at afkræve Alternativet svar på, hvordan de vil finde pengene til deres mange festlige forslag: Det drejer sig ikke om, hvorvidt vi har råd, men om, hvorvidt vi har råd til at lade være. Et argument, der kortslutter al fornuftig diskussion om, hvordan vi løser vores samfunds udfordringer.

Man kan hylde Alternativet for evnerne til at drømme store drømme, og de evner kan – indrømmet – oven i købet få nogle af de mere traditionelle partier til at fremstå både kedelige og visionsløse. Men det er stærkt provokerende, at Alternativet spiller på en helt anden bane end resten af partierne. Måske spiller de endda et helt andet spil.

Et spil, hvor man kan spise uden at betale regningen. Hvor man kan feste uden at rydde op.

Der kan være stor forskel på lysten til at deltage i en fest om aftenen og lysten til oprydningen dagen efter.

Men hvis man vil tages alvorligt som politisk parti, kan man ikke snige sig uden om det sidste.