To af dansk film og teaters største stjerner løb med den prestigefyldte Lauritzen-prisen og fik hver et økonomisk skulderklap på 250.000 kroner.

-250.000 gang tak. Det er da et skulderklap, der kan mærkes.Skuespilleren Sidse Babett Knudsen måtte holde ekstra godt fast i talerstolen, da hun torsdag eftermiddag på Store Scene i Skuespilhuset foran en fyldt sal skulle holde sin takketale, efter at hun netop havde modtaget Lauritzen-prisen. Det er en af de største skuespillerpriser herhjemme, og med prestigen og hæderen følger 250.000 kroner.

Hun havde ikke medbragt nogen tale, men følte trang til at takke sin mor og far, fordi de havde mødt hinanden. Og pudsigt var det netop sket på et af rederiet Lauritzens skibe i begyndelsen af 60erne.

- Her var min mor kahytsjomfru og min far var ungkok og en meget charmerende mand. Han døde desværre sidste år, men jeg er sikker på, at han vil have været specielt glad for at se mig få prisen i dag, sagde Sidse Babett Knudsen, og tilføjede straks:

- Man er vel lidt grådlabil.

Forinden havde hendes kollega, sidste års prismodtager Lene Maria Christensen på priskomitéens vegne holdt motiveringstalen for kollegaen, hvor hun blandt andet fremhævede Sidse Babett Knudsens fornemmelse for »musikalsk improvisation« og »spontan karakterkomik«.

- Du kan mere indlysende end nogen anden skuespillerinde i din generation udfylde det øgede albuerum til den kreative og meddigtende skuespiller. Dine hverdagskvinder gemmer ofte særegne karaktertræk, og centralt i alle dine præstationer findes en uforudsigelighed og selvironisk humor, der vækker nysgerrighed og sympati, lød ordene fra kollegaen.

Sidse Babett Knudsen er uddannet på Theatre de L’Ombre i Paris og luftede da også sit franske i et af afsnittet i TV-serien »Borgen«, hvor hun spiller statsministeren Birgitte Nyborg. På film brød hun igennem i »Let’s Get Lost« fra 1997, men huskes på film nok bedst i rollen som Sus i »Den eneste ene«. og blandt andet replikken »Bare ærgerligt Sonnyboy.«. På teatret har hun især brillieret i Molieres »Fruentimmerskolen«, hvor hun spillede over for Jørgen Reenberg

Lauritzen-Prisens anden modtager, Nikolaj Lie Kaas, får prisen for sine præstationer i en lang række roller siden gennembrudsfilmen »Drengene fra Skt. Petri«. Blandt hans seneste præstationer er rollen som Dirch Passer i filmen »Dirch« og på teatret i hovedrollen som drengen i »Bliktrommen«. Ulf Pilgaard, sidste års prismodtager, fremhævede sin yngre kollega omfattende talent, både for at løfte »lige lovlig lette og fjollede komerdier«, »løfte svære eksistentielle tekster«, men også til at få os til at grine for 25. gang i hvidevarereklamer.

- Udadtil ligner du jo en glad dreng. Naiv, åben, smilet der kan blive så stort, at det nærmest fylder hele ansigtet. Det er svært ikke at le med, når du tænder for det. ...Men bagved begejstringen og de åbne udtryk, er der et mørke. Noget smertefuldt. Det er i de dybtliggende øjne, der kan blive næsten sorte, i panden, der kan rynke så meget, at det er som om, der trækkes et gardin ned foran ansigtet. Hertil og ikke længere, sagde Ulf Pilgaard.

Nikolaj Lie Kaas var dog ikke i det mørke hjørne, da han efter en stor krammer til Pilgaard leverede sin takketale, han havde en parat i brystlommen. Der var tak til både konen, som sad på 1. række, og til priskomitéen.

- En pris som denne er vigtigt for vores fag, for man bliver ikke rig af at være skuespiller, lød det fra Lie Kaas, som nu vil bruge pengene til at få tid til at fokusere og samle tankerne.

- Og så skal jeg finde ud af, hvad de to piger, som vi har fået, hedder.

Uddelingen af Lauritzen-Prisen foregik i bedste Oscar-stil. hvor de seks nominerede til priserne blev præsenteret med en kort film. De nominerede ud over prismodtagerne var Marianne Høgsbro, Cecilie Stenspil, Bent Mejding og Peter Plaugborg.