Tidligere på året trak det svenske møbehus IKEA millioner af kommoder tilbage i Nordamerika. Det skete efter flere dødsulykker, hvor små børn mistede livet efter en kommode væltede ned over dem. Nu har amerikanske myndigheder bekæftet endnu et dødsfald.
Det skriver amerikanske philly.com
Tilbage i juni måned i år valgte den svenske møbelgigant at kalde hele 29 millioner kommoder tilbage. Beslutningen blev truffet efter hård kritik fra amerikanske myndigheder om, at de involverede kommoder var livsfarlige. Forinden havde man bekræftet seks dødsfald blandt børn, der alle var blevet knust og dræbt, af en væltet IKEA-kommode.
Efterfølgende blev 1,7 millioner kommoder ligeledes trukket tilbage på det kinesiske marked.
Men nu er endnu et dødsfald, som følge af en væltet IKEA kommode blevet bekræftet. Det oplyser det amerikanske forbrugerråd, CPSC. Der er tale om en to-årig dreng, der mistede livet tilbage i 2011. Men først nu er det blevet officelt bekræftet, at dødsfaldet skyldes et væltet møbel fra det svenske møbelhus.
Episoden involverede en kommode fra IKEA's populære og billige MALM-serie, som i forvejen har været impliceret i yderligere tre dødsfald. Nyheden har endnu en gang fået CPSC til at advare om brugen af kommoderne.
»Forbrugere bør omgående stoppe med at benytte alle tilbagekaldte møbler og kommoder, som ikke er ansvarligt fastgjort il væggen, og istedet flytte det til et sted, utilgængeligt for børn,« skriver det amerikanske forbrugerråd i en pressemedelelse.
Kommoder fra Malm-serien kan forsat købes hos IKEA i Danmark.