Superligaens krise skyldes blandt andet, at den enkelte klub sætter sin egen agenda højere end den samlede ligas. Sådan lyder kritikken fra tv-selskaberne MTG og Discovery Networks. LÆS ARTIKLEN HER.
Det skulle have været en ny begyndelse for dansk fodbold. En løftestang til mere spænding og større europæisk succes og en forløsning af et formodet uudnyttet potentiale.
En masse tid og penge blev kastet efter projektet, og konsulentfirmaet Hypercube kom op med en model, som i juni 2015 efter en del sværdslag blev accepteret af klubberne og mundede ud i en udvidelse af Superligaen fra 12 til 14 hold og et slutspil om mesterskab og nedrykning.
Knap to år senere, mens den første sæson med den nye struktur går på hæld, er en af de mest magtfulde interessenter i dansk fodbold, tv-rettighedshaverne MTG og Discovery Networks, allerede klar til at begrave modellen efter en sæson med kritik af strukturen, faldende seertal og tilskuerkrise. Som BT i dag kan afsløre, kræver tv-selskaberne en reduktion af antallet af hold fra 14 til 10. Og allerhelst i går.
Men hvordan er det kommet hertil? Hvorfor er Superligaen blevet så kedelig en vare, at færre og færre gider se den på stadion eller på tv? Og hvad vil konsekvensen være, hvis problemet ikke adresseres? For at finde svarene skal man en tur ud på direktionsgangene i klubberne. Det er her, problemet er skabt, og det er her, problemet skal løses, påpeger Peter Nørrelund, administrerende direktør hos MTG Sports.
»Grunden til, det går dårligt, er, at superliga-produktet bare ikke er attraktivt i sin nuværende form. Og det er et kæmpe problem. Det er nu, fodboldlederne skal være modne og vise, de har rumpe i bukserne,« siger Peter Nørrelund.
»Klubberne skal have et los i røven, så de kan finde ud af, at de er nødt til at have en central styring. Ellers eroderer det. De må ansætte professionelle folk centralt, der kan have en vision for, hvordan det sikres, at Superligaen til tid og evighed vil være det stærkeste sportsprodukt i Danmark. Det kan man ikke lægge ud til skiftende klubdirektører, som samtidig skal holde en lille operation med syv ansatte kørende, og hvor det gælder om at få den lokale Guldbageren til at købe et sponsorat til 15.000 kroner om året. Man kan ikke forvente, at det kan blive drevet derudefra,« tilføjer MTG-bossen.
Sammen med Discovery Networks har MTG givet i alt 2,1 mia. kr. for rettighederne til at vise superliga-fodbold frem til 2021 - og hverken MTG eller Discovery Networks har fortrudt købet af rettighederne for tre år siden. De mener heller ikke, at de har overbetalt for produktet, som de fortsat finder vigtigt og værdsætter.
Men lige nu får tv-selskaberne bare ikke smæk for skillingen. I løbet af den første sæson med den nye struktur har næsten en fjerdedel af seerne slukket for Superligaen. 65.000 seere tænder nu for en gennemsnitlig superliga-kamp. Sidste år var tallet 84.000 og året før over 100.000. Samtidig har den på papiret mest attraktive kamp, som MTG viser søndag kl. 18.00 på TV3+, på tre år alene mistet over 100.000 seere.
Mens de danske tv-seere slukker for superliga-fodbolden, tænder de modsat i højere grad for både Champions League og Premier League. Nedgangen i tv-seere til superliga-kampene skal derfor set fra tv-stationernes mødelokaler findes i, at Superligaen ikke drives professionelt nok. De klubdirektører, der bestemmer over markedsføring, udvikling og udsyn er ude, hvor de ikke kan bunde. Her halter Superligaen alvorligt sammenlignet med Premier League, Champions League og andre store sportsbegivenheder, som selskaberne ejer rettighederne til, og som kurtiserer den fodboldinteresserede tv-seer og tilskuer.
Derfor råber tv-selskaberne nu vagt i gevær med fremtiden for øje. MTG og Discovery ønsker 10 hold, fordi seerne og tilskuerne – ifølge tv-selskaberne – forsvinder på grund af for mange kampe af for lav kvalitet, en forvirrende turneringsstruktur og manglende markedsføring og udvikling fra klubbernes side.
»Når et produkt er under pres i et marked, er det – uanset hvilket produkt vi taler om – ikke god latin at hælde mere af produktet i en ringere kvalitet ud i markedet. Det løser sjældent nogle problemer. Derfor synes jeg, at 14 hold er et kæmpe problem. Det har vi desværre set weekend efter weekend efter weekend,« understreger Peter Nørrelund.
Hans kollega, nordisk sportschef og COO for Discovery Networks Anders Antonsen, er enig.
»Man har udvidet ligaen fra 12 til 14 hold, og rent logisk mener vi ikke, at det gør produktet stærkere, at man fylder på fra den svage ende. Vi skal have flere interessante og jævnbyrdige kampe og færre kampe, hvor der er stor forskel på holdene,« lyder hans argument for kun at have 10 hold i Superligaen.
Men hvad med slutspillet? Det må da have medført en stigning i seertallene. Det er bare ikke tilfældet. End ikke det nyopfundne medalje- og nedrykningsspil har sendt danskerne i sofaen med superliga-bold på skærmen. Tal fra MTG og Discovery inden sidste spillerunde viser, at seertallene til de afgørende kampe i stedet er faldet en smule i forhold til grundspillet.
Desværre er det ikke landets stadioner, de afhoppede seere i stedet besøger. De nøgne tal før sæsonens sidste runde, melder om et fald på 19,4 procent i forhold til sidste sæson. Dette tal kan nuanceres af øjnene, der ser, da der i denne sæson er blevet spillet flere kampe. Derfor anerkender Divisionsforeningen ikke udregningen. I stedet forudser man her en tilbagegang på fem-seks procent.
Netop Divisionsforeningen, der er klubbernes organisation og ejeren af Superligaen, modtager hvert år i omegnen af 350 mio. kr. fra MTG og Discovery som betaling for tv-rettighederne. Heraf kanaliseres langt størstedelen videre ud i klubberne.
Det gør tv-pengene til den største indtægtskilde hos mange af klubberne. En livsvigtig en af slagsen. Det er derfor opsigtsvækkende, at rettighedshaverne nu retter kritik mod ligaens manglende appel og kvalitet.
En kritik, der ifølge Divisionsforeningen kommer en postgang for tidligt.
»En fodboldturnering er en fodboldturnering, og vi har efter en lang, stor konsultationsproces hele vejen rundt valgt en anden turneringsstruktur. Den har vi nu spillet med i én sæson, og klubberne har aftalt, at den evalueres efter næste sæson. I lande af Danmarks størrelse har 10 hold ikke vist sig som et stærkt koncept. Men jeg lytter, når rettighedshaverne siger, de synes, der for mange hold,« siger Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen.
I det hele taget køber Divisionsforeningen ikke præmissen om, at Superligaen er i krise trods danskernes faldende interesse i produktet.
»Det her med at sige, at alt er galt i dansk fodbold, når vi har en af de mest intense afslutninger på en turnering nogensinde, selv om mesterskab og sølvmedaljer allerede er fordelt, er ikke rimeligt. For det er ikke et krisetegn,« anfører direktør Claus Thomsen.
Men er det blot produktet, den er gal med? Hvad med indpakningen? Både Discovery Networks og MTG kritiseres ofte for alt fra krydspromovering til for mange reklamer i forbindelse med superliga-kampene. Men den allerstørste anke blandt fodboldfansene er de mange forskellige kamptidspunkter, der spredes ud over fire af ugens dage og starttidspunkter fra tidlig eftermiddag til sen aften. De spredte tidspunkter skaber forvirring, mens de skæve spilletidspunkter kan forhindre udebanefans og familier i at gå på stadion, lyder anken blandt andet.
Men vis tv-selskaberne har nogen skyld, er det i at hælde for meget fodbold ud til seerne, lyder svaret. Indpakningen er i orden, og debatten om kamptidspunkter er forfejlet, mener Peter Nørrelund:
»Debatten tager ikke fat, hvor den skal. Der er utrolig meget debat omkring kamptidspunkter. Og mener man, at forkerte kamptidspunkter er diagnosen på den her patient, så dør den. For det har intet med det at gøre. De højeste seertal og tilskuertal, vi har set herhjemme, har været med en model med seks forskellige kamptidspunkter spredt ud over flere dage. Og går vi til andre ligaer, fungerer det ganske udmærket med forskellige kamptidspunkter.«
Det er klubberne, der har fastsat kamptidspunkterne, men tv-stationerne får oftest skylden. Både Anders Antonsen og Peter Nørrelund forklarer, at de for at imødekomme kritikken – som indimellem også høres fra en træner eller to – har tilbudt klubberne at åbne en diskussion om nye kamptidspunkter. Det ville dog koste klubberne tv-penge, så svaret herfra har været et ’nej tak’.
Klubberne, som i sidste ende bestemmer, om der skal være 10, 12 eller 14 hold i Superligaen, kan derfor stå over for et vanskeligt valg, når rettighederne igen sendes i udbud i 2020. For hvad er størst? Frygten for at tabe tv-penge – eller frygten for at rykke ned, hvis fire hold skal skæres væk fra Superligaen? Indtil nu har det sidste overskygget det første.
»Når jeg bag kulisserne snakker med folk fra dansk fodbold om den udfordring, jeg oplever med antallet af hold, får jeg at vide, at jeg kan glemme alt om det. For det vil være laveste fællesnævner, der bestemmer, og der er simpelthen for mange klubdirektører, der er for bange for, at deres klubber ikke slipper med, hvis der er tale om en liga med 10 hold. På den måde udvikler man i hvert fald ikke produktet – og på den måde tilpasser man ikke produktet til den virkelighed, der er i øjeblikket, hvor der er en ubønhørlig kamp om folks tid,« fastslår Peter Nørrelund.
Da der senest blev debatteret turneringsstruktur i juni 2015, var det ifølge BTs oplysninger kun FC København og FC Midtjylland, der ikke frygtede nedrykningsspøgelset og derfor gik ind for en liga med 10 hold. I løbet af de seneste måneder har tv-selskaberne flere gange luftet deres bekymringer om Superligaens manglende appel på interne møder med klubberne. Men hver gang med samme resultat.
»Vi oplever, at der er en enorm stor forståelse, når vi fremlægger det her for klubberne. Og de kan godt se, at det er nødvendigt at ændre tingene. Men når de så kommer hjem i deres lokalområder, er der pludselig nogle andre agendaer, der er vigtigere. Så sker der ikke noget. Så handler det om, hvad der vigtigt for den enkelte klub. Den enkelte klub sætter simpelthen sin egen agenda højere end den samlede ligas,« fortæller Anders Antonsen.
Derfor råber han og Discovery nu op. Og det samme gør Peter Nørrelund og MTG.
»Fodboldens ledere sidder med et kæmpe ansvar. Det er nu, fremtidens produkt defineres. Det defineres udelukkende af deres evner og mod. Og dér er jeg desværre ikke alt for optimistisk,« lyder det fra Peter Nørrelund.
Tv-stationerne har nu sparket bolden over på klubbernes banehalvdel. At dømme efter Claus Thomsen kommer den ikke tilbage.
»Jeg er uenig i, at det er laveste fællesnævner, der bestemmer. Vi agerer også på, hvad rettighedshaverne siger. Det eneste, der ikke er ageret på, er, at man ikke har skåret turneringen ned,« siger Claus Thomsen, der dermed holder fast i, at den nuværende struktur ikke bør tages op til revision, før den har vist sit værd i endnu en sæson.
Heller ikke selvom Hypercube faktisk allerede har anbefalet en justering, så pointene halveres efter grundspillet.
»Det er rigtigt, at der skal være mod til at træffe de rigtige beslutninger i dansk fodbold. Det var der også, da vi lavede den nye turneringsstruktur. Den har et enormt potentiale for at skabe spænding i turneringens afslutning på en måde, som en almindelig ‘lige ud’-turnering ikke har. Det er den vej, vi skal. Vi skal skabe intensitet. Det er vores hovedmål,« slutter Claus Thomsen.
