Den tidligere konservative borgmester i Odense, Jan Boye, blev syg under et møde i Finansudvalget og i hast indlagt på Rigshospitalet, hvor hans tilstand betegnes som yderst alvorlig.

-Han befinder sig i et meget alvorlig tilstand, og det er kommet som et chok for os allesammen. Der har hverken været helbredsproblemer eller stress, der kan forklare, hvorfor det er sket,- siger Steen Møller.

Han er sekretariatschef og konservativ byrådskollega. Han har kendt Jan Boye i over 25 år. Jan Boye, der er  tidligere borgmester i Odense, blev i går formiddags pludselig dårlig under et møde i Finansudvalget i København og hasteindlagt på Rigshospitalet.

Her konstaterede lægerne, at Jan Boye, 49, er ramt af en alvorlig hjerneblødning, og Jan Boyes kone, Dorte, blev straks tilkaldt.

 Jan Boye har været aktiv i politik i over 25 år, og sidder i en lang række komiteer og udvalg i Odense Byråd, hvor han blev stemt ind med 14.812 personlige stemmer.

 Han er uddannet læge og været aktiv som håndbolddommer i mange år. I juni blev han valgt som ny formand for Dansk Håndboldforbund.

-Jan har altid været et aktivt menneske med mange jerne i ilden, men som også var god til at passe på sig selv. Han løber og et familiemennesker, der har været i balance i sit liv og fået det til at fungere , så ingen havde forventet, at det kunne ske, siger Steen Møller.

Jan Boye er far til to børn på 15 og 12 år, og et bonusbarn på 8 år.