Det er ikke kun en glædens dag for de nyudnævnte ministre. Det er det også for deres familie.
Det var en meget stolt og glad Fatish Chandler Sareen, som B.T. mødte på slotspladsen foran Amalienborg, hvor ministrene netop er blevet godkendt af Hendes Majestæt Dronningen.
Den 73-årige Fatish Chandler Sareen var tydelig glad på sin søn Manu Sareens vegne. Sønnen er netop blevet udnævnt til Kirke- og Ligestillingsminister.
- Det føles rigtig godt at være far i dag. Jeg er rigtig glad, og det er en god følelse, siger Fatish Chandler Sareen.
Manu Sareens farmor var politisk aktiv i Indien, men ellers er det kommet bag på faderen, at sønnen havde lyst til at gå ind i politik, og det var en stor overraskelse for hele familien.
- Det er ikke en familie, som diskuterer meget politik, siger han.
Ifølge faderen er Manu Sareen den mere generte og lukkede type i forhold til søsteren Sabreena Sareen, som er blevet kaldt en 'snakkemaskine'.
Familien kom til Danmark i 1970 og er hinduer, fortæller faderen.
- Men vi er ikke fanatikere. Vi accepterer alle religioner, og det var en særlig fornøjelse at lære at holde jul på dansk. Jeg holder meget at danske rundt om juletræet juleaften, siger han.
- Jeg har altid lært mine børn, at de skulle opføre sig ordentlig og være gode børn. Jeg mener, at hjemmet er det største universitet, siger han.
Far: Vi accepterer alle religioner

kilkaya stream group placeholder