Sandsynligheden for at Thorning dropper forhandlingerne med arbejdsmarkedets parter er lille, vurderer arbejdsmarkedsforsker.
Trepartsforhandlingerne, der ifølge regeringsgrundlaget skal skaffe 4 mia. kroner ekstra til de offentlige finanser om året i 2020 og øge arbejdsudbuddet med 20.000 personer frem mod 2020, har fået en vaklende start før den overhovedet er begyndt.
Sidste torsdag mødtes statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og finansminister Bjarne Corydon (S) med toppen af fagbevægelsen - den daglige ledelse af LO. Mødet blev dog så tilspidset, at Thorning måtte true med, at trepartsforhandlingerne slet ikke bliver til noget, hvis der opstår for megen usikkerhed om fagbevægelsens støtte, fortæller FOAs formand Dennis Kristensen til Politiken.
Men statsministerens store armbevægelser og dele af fagbevægelsens modangreb skal tages med forbehold, vurderer forskningsleder ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Mikkel Mailand.
- Det der sker nu er, at parterne positioner sig så godt de kan, inden forhandlinger går i gang. Thorning har bundet meget prestige op på det her projekt, så det vil være noget af et nederlag for hende, men også for fagbevægelsen, hvis det ikke lykkedes, siger han og fortsætter:
- Det er selvfølgelig en alvorlig situation, at man tilsyneladende står så langt fra hinanden, men jeg tror ikke det betyder, at det hele ender i skuddermudder, siger Mikkel Mailand.
Før valget var Socialdemokraternes og SFs oprindelige trepartsudspil at skaffe 15 mia. kr. via i gennemsnit 12 minutters ekstra arbejde per dag per lønmodtager. Men da SRSF dannede regering blev de 15 mia. kr. nedjusteret til 4 mia. kr. da det den tidligere VK-regeringens tilbagetrækningsreform blev stemt igennem i stedet.
De andre hovedorganisationer AC, FTF samt Ledernes organisation er foruden LO også repræsenter for fagbevægelsen ved forhandlingsbordet, når de møder regeringen og repræsentanter fra arbejdsgiverne.
