Dansk Folkeparti vil have gennemgribende ændringer af hele asylsystemet og blandt helt nedlægge ankeinstansen Flygtningenævnet. Asylpolitikken er ude af politikernes hænder, lyder argumentet.

Asylansøgere risikerer i yderste fald at få frataget deres mulighed for at klage over et afslag på asyl og ophold i Danmark.

I hvert fald hvis det står til Dansk Folkeparti, som varsler et gennemgribende opgør med det danske asylsystem. Partiet vil blandt andet helt afskaffe ankeinstansen Flygtninge­nævnet, så afviste asylansøgere ikke længere automatisk får prøvet et asylafslag hos en klageinstans.

»Står det til os, vil hele asylsystemet blive grundlæggende anderledes. Der må være grænser for, hvor mange ressourcer, vi skal bruge på klagesager, så vi ønsker at fjerne Flygtningenævnet. Det vil naturligvis forringe asylansøgeres klagemuligheder. Men jeg mener ikke, at det er et problem,« siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen (DF).

»Det er ikke et folkeligt nævn. Og det kan ændre vores udlændingepolitik, uden at politikerne har godkendt det. Det er da et demokratisk problem. Jeg har også set nogle afgørelser, der ikke er truffet ud fra, hvad der er godt for Danmark,« siger han.

Asylansøgere i Danmark får først prøvet deres sag hos asylmyndigheden Udlændinge­styrelsen. Får man afslag, går sagen videre til Flygtningenævnet. Nævnet omtales som et uafhængigt, domstols­lignende organ, hvis afgørelser er endelige. Nævnet kan ikke modtage direktiver fra Folke­tinget eller regeringen. Flygtninge­nævnet består af dommere og repræsentanter fra Justitsministeriet, Udenrigs­ministeriet, Advokatrådet og repræsentanter udpeget af organisationen Dansk Flygtninge­hjælp.

I oktober 2013 bebudede Dansk Folkeparti, at flygtninge med asylstatus burde sendes til asyllejre i nærområder, for eksempel i Afrika. En måned senere åbnede Venstre diskussionen om, hvorvidt organisationen Dansk Flygtningehjælp må udpege repræsentanter til Flygtningenævnet. Og er de øvrige borgerlige partier med på det, står Dansk Folkeparti klar med en palet af indgreb over for asylansøgere: Automatisk kontanthjælp skal eksempelvis bremses, ligesom partiet vil have efterprøvet opholdsgrundlaget for alle, der har fået asyl de seneste ti år. Og nu vil partiet så også gå skridtet videre og helt ophæve Flygtningenævnet, så Udlændingestyrelsen bliver eneste udlændingemyndighed.

»Når Udlændingestyrelsen så ændrer politik eller praksis, skal det godkendes politisk, enten af et politisk udvalg eller en minister,« siger Martin Henriksen, som sidder i folketingsgruppens ledelse for Dansk Folkeparti.

»Vi har oplevet beslutninger fra Flygtningenævnet om, at det pludselig blev nemmere at få asyl for folk fra Somalia, og at alle fra udvalgte områder i Syrien får ophold. Jeg ved godt, at man kalder nævnet et domstolslignende organ, men de beviser, man skal fremlægge for at få asyl, holder ikke i en retssal. Hvis nogle landerapporter passer med nogle beretninger, så kan det give ophold i Danmark med adgang til danske ydelser. Vi har jo ingen mulighed for at efterprøve, om ansøgernes oplysninger er korrekte. Man kan ikke lige rejse til Syrien. Det er da skræmmende. Hele systemet bør ruskes op.«

Spørgsmål: Vil det ikke øge risikoen for at sende folk hjem til tortur, fængsel og død?

»Nej, er der tvivl om forholdene, skal asylansøgernes sager sættes i bero. De vil stadig være på asylcentre, enten i Danmark eller – hvis vi får det igennem <saxo:ch value="226 128 147"/> i nærområderne.«

Spørgsmål: Handler indgrebet dybest set ikke om, at DF ikke ønsker flygtninge i Danmark?

»Vi vil ikke have flygtninge til Danmark, nej. Men vi har sagt ja til 500 kvoteflygtninge. Det er ikke hjerteblod for os, men et forsøg på et kompromis.«

Spørgsmål: Det kan virke kynisk at fratage asyl­ansøgere klagemulighed?

»Får man afslag, kan man jo gå til domstolene. Vi vil spare en masse penge, hvis færre får ophold, og dem kan vi bruge ude i den store verden. Det nuværende system understøtter ikke de mest udsatte, men snarere menneskesmuglere. Så vores model vil faktisk hjælpe flere flygtninge. Og kriminaliteten vil også falde herhjemme, hvis vi får færre flygtninge. Så jeg synes, at det er dem, der sig nej til vores model, som er kyniske.«

Spørgsmål: Ønsker DF egentlig et Danmark uden muslimer?

»Det er et mærkeligt spørgsmål. Jeg har kendt mennesker med muslimsk baggrund, som jeg ikke havde noget imod og aldrig ville bede om at smutte. Men der er ingen tvivl om, at der er for mange med muslimsk baggrund i Danmark. Det er jo ikke den enkelte, men antallet, som skaber integrations­problemer. Derfor skal vi have begrænset den ikke-vestlige indvandring, hvis udviklingen skal vende,« siger Martin Henriksen.

Antallet af asylansøgere er steget markant de senere år. I 2013 søgte godt 7.500 om asyl i Danmark; i 2014 var antallet fordoblet til godt 14.800 – personer fra Syrien og Eritrea udgjorde de største grupper.

I organisationen Amnesty International henviser man til, at det nuværende system med Flygtningenævnet har fungeret siden udlændingeloven fra 1983.

»Der er ikke nogen vestlige lande, der ikke har et to-instansprincip. Det er grund­læggende for en retsstat,« siger juridisk konsulent Claus Juul, Amnesty International.

»Jeg tror, at Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at nævnet opretholder en højere beskyttelse, end vi er forpligtet til. Det er ikke rigtigt. Nævnet forsøger oprigtigt at skille fårene fra bukkene. Man får ikke asyl, fordi det er synd for en, men fordi man er forfulgt,« siger han.

Og måske bliver det svært for Dansk Folkeparti at skaffe opbakning i Folke­tinget. Venstres rets- og udlændingeordfører, Karsten Lauritzen (V), understreger, at Venstre ønsker at slanke Flygtningenævnet ved at trække Dansk Flygtningehjælp ud.

»Men jeg tror, at det vil få en anden effekt, end Dansk Folkeparti forestiller sig, hvis vi helt nedlægger nævnet. Så vil mange sager muligvis køre forbi domstolene, og så vil de bare trække i langdrag. Der vil være endnu mindre politisk kontrol,« siger Karsten Lauritzen.

Rød blok på Christiansborg tager stor afstand fra forslaget om at fjerne Flygtningenævnet. Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen (EL), mener, at man »totalt vil fjerne retssikkerheden for asylansøgere.« SFs udlændingeordfører, Karina Lorentzen (SF), kalder ideen »tåbelig« og henviser til, at afgørelser skal kunne efterprøves. Og Socialdemokraternes udlændingeordfører, Mette Reissmann (S), siger, at partiet er »lodret imod.«

»Ja, det har domstolslignende karakter. Men det er kun godt. Ellers ville vi belaste det rigtige domstolssystem,« siger Reissmann.