10.000 danskere vil helt miste deres børnecheck, hvis man omlægger den til et skattefradrag, som V og K foreslår. 30.000 vil opleve at få mindre i børnecheck end i dag, viser et notat fra Skatteministeriet.

Skatteminister Morten Østergaard (R) udtrykker nu dyb skepsis over for idéen om at omlægge børnechecken til et skattefradrag, sådan som Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen (V), søndag foreslog over for statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), og som de Konservative kræver af regeringen. Det skriver Berlingske.

Ifølge et nyt notat fra Skatteministeriet vil denne model nemlig medføre, at hele 30.000 mennesker vil opleve at få deres børnebidrag reduceret i forhold til niveauet i dag, fordi deres indtægt ikke er høj nok til at udnytte fradraget fuldt ud. Heraf vil hele 10.000 af de personer med de laveste indkomster opleve helt at miste børnechecken.

»Der er ingen tvivl om, at den model er pivskæv og efter regeringens vurdering et indgreb, som slet ikke står mål med udfordringen, fordi man går ind og rammer de børnefamilier, der er allerdårligst stillede og har allermindst at gøre med,« siger skatteminister Morten Østergaard, der over for Berlingske slår fast, at regeringen forhandler med dem, der vil forhandle.

Den danske børnecheck er genstand for et betydeligt drama på Christiansborg, efter at det er kommet frem, at visse såkaldt vandrende arbejdstagere kan sende danske børnepenge hjem til deres børn i hjemlandet fra første arbejdsdag i Danmark.

For at imødegå den udfordring vedtog VK-regeringen i 2010 et optjeningsprincip, der mindskede adgangen til børnecheck. Men den model blev i 2012 erklæret ulovlig af Europa-Kommissionen, og derfor har regeringen administreret imod dansk lov.

En omlægning af børnechecken til et skattefradrag vil ifølge Skatteministeriet føre til, at man vil få afskåret 40 procent af de vandrende arbejdstagere, der sender børnechecken ud af landet, fra at modtage den. Det, mener Morten Østergaard, dog er et alt for dårligt resultat i forhold til de konsekvenser, modellen vil have for danske familier.

»For det, at man kan ramme knap halvdelen af dem, debatten handler om, skal holdes op imod, at 10.000 af de ringest stillede børnefamilier vil opleve helt at miste deres børnecheck. Og dér synes jeg altså, at tingene kommer helt ud af proportioner,« siger Morten Østergaard, som dog fortæller, at han gerne ville have været dramaet om børnechecken foruden:

»For man kan sige, at sagen fjerner fokus fra det, der er den vigtige og store udfordring, nemlig hvordan vi får skabt vækst og arbejdspladser i Danmark. På den anden side kan man sige, at sagen er godt i gang med at vise, hvem der er ansvarlige og regeringsduelige i dette land«.

I Venstre afviser partiets chefstrateg og tidligere finansminister, Claus Hjort Frederiksen (V), at Skatteministeriets fremstilling er den eneste mulige løsning.

»I politiske forhandlinger og i skatteforhandlinger kan man konstruere den balance, man ønsker. Det gælder også i dette tilfælde,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Spørgsmål: Så du mener, at man kan komme uden om, at lavtlønnede familier risikerer at miste penge, hvis man ændrer børnechecken til at blive et fradrag med samme gennemsnitlige værdi?

»Selvfølgelig kan det politisk lade sig gøre at finde den balance i et forslag, som man ønsker. Det er ikke denne måde, som vi har lagt op til at forhandle en løsning på. Jeg vil foreslå Morten Østergaard, at han fremlægger sine beregninger i et forhandlingslokale,« siger Claus Hjort Frederiksen til Berlingske.

Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere medlem af Skattekommissionen Bo Sandemann Rasmussen vurderer, at konsekvenserne og Skatteministeriets beregninger er troværdige.

»Det er utvivlsomt, at et fradrag i stedet for en børnecheck vil betyde, at børnefamilier med lave indkomster kan risikere at få færre penge i hånden,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Han mener, at det kræver stor opfindsomhed, hvis man skal designe et fradrag, der målrettet løser problemet i forhold til EU-borgere, der sender børnechecken ud af landet.

»Hvis det skal give mening med et fradrag, skulle udlændinge jo ikke være i stand til at udnytte et fradrag, mens danskerne stadigvæk kan. Og så er vi ude i en situation, hvor man kan havne i en ny form for diskrimination, som EU sandsynligvis ikke vil acceptere,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Ud over forslaget om en omlægning af børnechecken til et fradrag foreslog Lars Løkke Rasmussen i sit personlige brev til statsministeren en anden løsning: en reel indeksering af børnecheckens størrelse efter købekraften i det land, hvor barnet bor. Men den løsning er ligeledes forbundet med stor usikkerhed, understreger professor ved Københavns Universitet Niels Fenger.

»Jeg er ikke bekendt med EU-domme, der har taget stilling til netop denne situation, men min umiddelbare vurdering er, at en sådan indeksering vil rejse væsentlige spørgsmål i forhold til EU-reglerne om fri bevægelighed,« siger han.

Morten Østergaard ønsker ikke at kommentere indekseringsmodellen, men kilder tæt på regeringstoppen forklarer over for Berlingske, at man er skeptisk over for en sådan model. Det er endnu uvist, hvornår regeringen indkalder til forhandlinger på området.