Per Stig Møller ville have Connie Hedegaard tilbage

Bagtalte Lene til dronningens fødselsdag

Per Stig Møller hilser på dronningen

Ved gallamiddagen 13. april i år på Christiansborg Slot i anledningen af dronning Magrethes 70-års fødselsdag, hilste både Lene Espersen og Per Stig Møller ærbødigt på majestæten. Ved bordet viste Per Stig knap så pæne manerer. Han benyttede lejligheden til direkte at rakke ned på Lene Espersen og hendes evne til at lede Det Konservative Folkeparti. (Foto: Keld Navntoft) Se stort billede

Kulturminister Per Stig Møllers illoyalitet over for sin egen partiformand, udenrigsminister Lene Espersen, kender snart ingen grænser.

Selv ved Dronningens officielle festmiddag 13. april på Christiansborg i forbindelse med hendes 70 års fødselsdag brød Per Stig Møller alle regler om takt og tone og bagtalte Lene Espersen over for de gæster, han sad til bords med.

Hen over karaflerne med dyre vine fra Cahors måtte en sagesløs prins Joachim og flere politikere lægge øre til Per Stig Møllers bitre kommentarer.

Ved bordet sad også SFs formand Villy Søvndal og Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen. Samt direktør Vibeke Larsen, Statsforvaltningen for Sjælland, formanden for Region Nordjylland Ulla Astman, departementchef Marianne Vendel Thyrring fra Miljøministeriet og borgmester Aase Nyegaard fra Sønderborg.

B.T. kan lørdag fra pålidelig kilde afsløre, at Per Stig Møller under middagen ganske åbent hudflettede Lene Espersens beslutning om at tage til Mallorca på solferie i stedet for at mødes med den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton ved Arctic Five i Canada.

Per Stig Møller sagde ordret:

- Nu hvor Lene har kørt det hele i sænk, må Connie komme hjem fra Bruxelles og tage over, og han virkede synligt irriteret over, at Lene Espersen slet ikke anså samarbejdet mellem landene omkring polarcirklen for vigtigt.

Men også under forhandlingerne om medieforliget i maj gik han bag Lene Espersens ryg.

Her benyttede Per Stig Møller flere gange lejligheden - både under møder hvor flere politikere var til stede, og når han havde dem på tomandshånd - til at rakke ned på Lene Espersen.

En kilde siger, at Per Stig Møller 'flere gange' sagde, at 'Lene Espersen ikke var den bedste på posten'.

En anden ordfører fortæller i maleriske vendinger, hvordan Per Stig Møller kunne holde en 20 minutter lang enetale om, hvor uegnet Lene Espersen er.

- Han sagde ikke direkte, at hun var en idiot, men gjorde det i den grad klart, at hun ikke var kompetent. Ingen, der var sammen med ham, kunne opfatte det anderledes.

Det fremgik tydeligt, at Per Stig ikke mente, at hun var kvalificeret til at være udenrigsminister.

En kilde siger, at Per Stig Møller hele tiden talte om sin egen tid og egne bedrifter som udenrigsminister, hvor der blev opnået store resultater, men samtidig gjorde det klart, at Lene ikke var egnet.

- Der blev brugt en del tid på at fortælle, at den nuværende udenrigsminister ikke var kompetent. Han sagde, at det hele sejlede i Det Konservative Folkeparti under Lene, siger kilden.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: