Regeringens plan om at omdanne Skat til syv nye styrelser tegner til at koste skatteborgerne dyrt.

Alene opgaven med at indføre styrelsernes syv nye logoer på hjemmesider og i dokumenter samt at skabe en 'ny identitet’ regner Skat med vil kræve 113 årsværk frem mod år 2021.

Det viser en email, der er afsendt fra en kontorchef til medarbejdere i Skat, og som BT er kommet i besiddelse af.

Her skriver chefen, at »når vi går over til nyt skattevæsen, skal vi som bekendt have nye logoer og ny identitet og det kommer til at omfatte et stort ændringsarbejde både i alle vores løsninger og al kommunikationsmateriale,« og tilføjer senere:

»Samlet set regner vi med, at det kræver 113 årsværk frem til 2021.«

Et årsværk svarer til løn til en fuldtidsansat i et år. At det skal koste så meget at skifte logoer og identitet virker »fuldstændig uforståeligt«, mener professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.

»Det virker meningsløst, at man bruger over 100 årsværk på at skifte det ud,« siger han.

Hverken skatteminister Karsten Lauritzen (V) eller chefer i Skat har haft mulighed for at stille op til interview, fordi de er på ferie.

I stedet har Skatteministeriet sendt et skriftligt svar, hvor ministeriet forklarer, at skatteforvaltningen i dag har flere hundrede systemer - for eksempel et system, der automatisk genererer breve. Og at i mange af de systemer er det helt afgørende, at de fremstår med korrekt logo og myndighed, så dokumenterne lever op til juraen.

Men samtidig skal en stor del af opgaven udføres af folk uden for Skat, fremgår det af svaret. 40 ud af de 113 årsværk skal hyres eksternt.

Brugen af konsulenter vil sandsynligvis hæve prisen, og derfor kan den samlede regning for opgaven løbe op mod 100 millioner kroner, forklarer professor Per Nikolaj Bukh.

»Et årsværk er cirka 1.650 timer, når man regner ferie fra. Hvis vi regner med, at en konsulent i gennemsnit får 1.000 kr. i timen, er det over 1,5 mio. kr. for et årsværk. De 40 årsværk kan dermed koste over 60 mio. kr.,« siger han.

Dertil kommer de resterende 73 årsværk hos medarbejdere i Skat, som myndigheden regner med, skal på opgaven.

»Hvis vi regner med, at en medarbejder koster 500.000 om året inklusiv pension og ferieudgifter, svarer det til 36 mio. kr. Så samlet set kan det koste op mod 100 millioner kroner for at skifte logoer,« siger Per Nikolaj Bukh.

Regeringens plan om at lægge Skat om kom i kølvandet på en stribe skandalesager, hvor skatteforvaltningen har tabt mange milliarder, og hvor borgernes tillid til Skat er svækket.

Omkostningerne til at indføre nye logoer og identitet hos det nye skattevæsen vækker undren på Christiansborg.

Den primære opgave er at genoprette Skat, mener Socialdemokratiet, der på baggrund af Skatteministeriets svar vil have en forklaring på, hvordan regeringen bruger pengene i forbindelse med omlægningen.

»Det virker ekstremt, at man bruger så mange penge på det her. Der er mere brug for ekstra medarbejdere. Jeg håber, at ministeren vil stå på mål for den her prioritering. Det må være det absolut mindste, man må forlange af regeringen, når de sætter sådan et stort projekt i søen,« siger fungerende politisk ordfører Benny Engelbrecht.

Og ifølge regeringens støtteparti Dansk Folkeparti nytter det ikke noget at bruge så mange penge på opgaven.

»Det lyder som rigtig mange penge på en opgave, der ikke skaber stor værdi for danskerne. De har brug for, at vi får en skatteinddrivelse, der virker. Der er mange områder, hvor folk skriger på, at det begynder at gå fremad,« siger Dennis Flydtkjær, der undrer sig over, at pengene ikke bruges på Skats kerneopgaver i stedet.

Også Enhedslisten ser hellere, at man bruger pengene på flere medarbejdere.

»I den situation, Skat er i, er det grotesk at bruge over 100 årsværk på den proces at få nogle nye, simple logoer,« siger fungerende politisk ordfører Søren Egge.