Mary slog et slag for patriotismen og vandt Olympiadens helt uofficielle disciplin - OL 2012s bedst klædte prinsesse, da Kronprinsessen mødte prinsesse Charlene af Monaco ved Olympiadens åbningsceremoni i London i sidste uge.
Ved ceremonien var prinsesse Charlene trukket i en bizar blonde-mundering tilsat bankfuntionær-blazer med opsmøg. Mary kippede til gengæld lystigt med nationalflaget i form af en feminin, Dannebrogs-rød sommerkjole, imens en lysegrå cardigan og et par peeptoe-pumps med slange-print sørgede for, at der ikke gik balstyrisk Roligan i ekviperingen.
Dansk guld
Olympiadens 5 ringe har formeret sig i hænderne på smykkedesigneren Mai Manniche fra Jewlscph, der står bag dette smukke armbånd i 24 karat forgyldt 925 sterling sølv. Find det på www.jewlscph.com til 1599 kr.
______________________________________________________
Den lille lune
Svøb dig i en silkeblød cashmerecardigan fra danske brand Life Is Cashmere, når sensommer-vejret viser sig fra sin vægelsindede side. Cardigan med 2/4 ærmer i 100% cashmere til 995 kr. (str xs-xl) www.life-is.dk
______________________________________________________
Franske bagateller
Med fare for at det tenderer majestætsfornærmelse, er vi ganske overbeviste om, at Kronprinsessen kunne finde på at trække i forførende franske blonder under sommerkjolen... Vertiges de L’Amour bodystocking med blonder og fløjlsbånd fra Aubade til 1399 kr. Forhandler: 33 73 13 00 / www.aubade.com
______________________________________________________
Solsikker
Mary yder en utrættelig indsats for, at vi udviser omtanke i solen. Kronprinsessens engagement i Kræftens Bekæmpelse og Tryg- Fondens årlige solkampagne er således en påmindelse om, at gode solvaner er essentielle for folkesundheden. Beskyt ansigtet med Prevages ultra-lette Triple Defense Shield SPF50, som er perfekt under makeup og bl.a indeholder E-vitamin og antioxidanter. 550 kr. www.magasin.dk
______________________________________________________
Hil hver en danneborger
Ton rent flag til Adam Oehlenschläger og H. E. Krøyers ’Der er et yndigt land’ iført Topshops højrøde ’Cleo’ kjole i 100% viskose til ca 456 kr. fra www.topshop.com
______________________________________________________
Hamskifte
En yndig kjole, tilsat en nydelig cardigan, kan hurtigt blive for dydigt. Gør som Kronprinsessen, og tilfør looket kant med et par peeptoe-pumps med slangeprint. Miu Mius pivfrække pumps er fra efterårskollektionen 2012 og findes hos www.mytheresa.com til ca 3348 kr.