En mærkningsordning kan hæve kvaliteten af danske fødevarer og hjælpe forbrugerne. Det mener flere fødevareproducenter.


Og flere danske fødevareproducenter mener, at man bør lave et tilsvarende mærke i Danmark.

En mærkningsordning kan hæve kvaliteten af danske fødevarer og hjælpe forbrugerne. Det mener flere fødevareproducenter.

Forarbejdede fødevarer i Danmark indeholder ofte tilsætningsstoffer og industrielle ingredienser, der erstatter friske råvarer.

Men i Sverige og Frankrig har kvalitetsmærkningsordninger på forarbejdede fødevarer været med til at øge udbuddet af kvalitetsfødevarer og skærpe forbrugernes bevidsthed om ingredienserne i vores fødevarer.

Mærkningsordningerne - ‘Äkta vara’ i Sverige og ‘Label Rouge’ i Frankrig - har samtidigt gjort det langt lettere for forbrugerne at skelne mellem varer, som er lavet af reelle råvarer, og varer som er lavet af industrielle ingredienser som skummetmælkspulver, sojaprotein, invertsukker, modificeret stivelse og andre forarbejdede ingredienser.

Jacob Grønlykke, der er medejer af Løgismose, som blandt andet sælger kvalitetsfødevarer gennem Netto, mener, at der i Danmark er brug for en mærkningsordning, som har fokus på kvalitet og smag.

- Det er indiskutabelt, at vi har et dårligere fødevareudvalg i forhold til lande som Frankrig og Italien. De har et helt andet udvalg. Derfor er der brug for et mærke, som kan give dem, som gør sig umage, en måde at anprise deres produkter på. Det vil give et større udvalg, og det vil inspirere de store fødevareproducenter til at gøre sig mere umage, siger Jacob Grønlykke.

Fokusér på smag

Han ønsker en mærkningsordning, der som den franske ordning Label Rouge fokuserer på smag.

- Det vil være fantastisk med en mærkningsordning, der lægger vægt på selve smagsoplevelsen. I den franske kvalitetsmærkningsordning er smag en vigtig faktor. Hvis almindelige forbrugere ikke kan smage forskel på et Label Rouge-produkt og almindelige industriprodukter, så kan man ikke få mærket.

Sammen med kok og kogebogsforfatter Claus Meyer skal han efter sommeren mødes med fødevareminister Mette Gjerskov (S) for at prøve at skabe politisk vilje bag en dansk kvalitetsmærkningsordning.

Også administrerende direktør for det dansk-italienske kvalitetsbageri Il Fornaio, Susanne Boye Nielsen, ser gerne en dansk kvalitetsordning.

- Jeg ser gerne, at der kom et dansk kvalitetsmærke, der lægger vægt på, at fødevarerne er lavet ud fra de rigtige håndværksprincipper. For man kan sagtens lave et økologisk brød, som aldrig har set skyggen af en hånd eller af en surdej. Det er jo ikke alt økologisk, som er god kvalitet, siger Susanne Boye.

Mad-manipulation

Det svenske mærke Äkta vara (Ægte varer) ser på ingredienser og produktionsmetoder, men forholder sig ikke til smagen. Her er alle industrielle ingredienser og tilsætningsstoffer - med meget få undtagelser - bandlyst.

Äkta vara er en forbrugerorganisation, som har opnået stor succes i Sverige, fortæller formanden for Äkta vara Björn Bernhardson.

- Nogle firmaer har ændret opskrifterne på deres produkter for at leve op til Äkta varas krav. Så en mærkningsordning kan ifølge Björn Bernhardson være med til at hæve kvaliteten af industri-fødevarer.

- Men det er en lang proces. Industrien har manipuleret mere og mere med maden de seneste 50 år. Og de har langsomt ændret indholdet i de færdige produkter til noget, der minder mindre og mindre om den mad, folk ville lave hjemme, siger Björn Bernhardson og fortsætter:

- Vi vil gerne være den kraft, der stopper den udvikling, og få industrien til at putte mere rigtig mad i produkterne igen, siger han.