Kvinde måtte selv opklare indbrud, og da hun havde optaget tyvenes tilståelser, nægtede politiet at handle. I stedet er hun nu udsat for trusler fra tyvene.
En enlig mor fra Brøndby Strand sydvest for København føler sig groft svigtet af politiet, efter at hun i 2012 blev tvunget til selv at efterforske og opklare et indbrud, som politiet ikke ville prioritere.
Politiet ville ikke hjælpe
Mod alle odds lykkedes det den 41-årige Hania Al-Kaise at finde to gerningsmænd og en hæler i det lokale bandemiljø, men selv da hun trodsede trusler og gav deres navne og to optagede tilståelser videre til det lokale politi, blev sagen ifølge hende ikke taget alvorligt. De optagede tilståelser blev aldrig anvendt, vidner blev ikke afhørt, og de udpegede gerningsmænd gik alle fri. Til gengæld blev Hania Al-Kaises bil brændt af som første skridt i en bølge af chikane og hærværk fra bandemiljøet, som siden anmeldelsen har splittet familien til atomer og betyder, at den 41-årige mor i dag lever i frygt.
- Jeg har mistet enhver tro på politiet. De ville ikke hjælpe, da der var indbrud. De ville heller ikke gøre noget, da min bil blev brændt. Og når jeg nu ringer og fortæller dem, at jeg bliver chikaneret, siger de, at jeg er nødt til at flytte til en anden by, hvis jeg vil være i fred, for de kan ikke ændre hele Brøndby Strand. Men hvad skal vi så overhovedet med politiet?, spørger Hania Al-Kaise retorisk, da BT møder hende i en lejlighed i et socialt plaget boligbyggeri i Brøndby Strand.
Smykker for 200.000
Det var i samme lejlighed, at lavinen blev sat i gang for præcis to år siden. Hania Al-Kaise var på ferie sammen med sin søn og daværende mand, da nogle trængte ind i hjemmet og stjal blandt andet arvesmykker til en værdi af cirka 200.000 kroner.
Politiet kørte ud og sikrede nogle fingeraftryk, men ville ifølge Hania Al-Kaise ellers intet gøre.
- Jeg fik at vide, at det ikke umiddelbart var en sag, som politiet kunne prioritere. Den var ikke stor og vigtig nok. Jeg var helt i chok. Nogle var brudt ind i vores hjem og havde stjålet det mest kostbare, vi ejede, men det virkede som om, betjentene slet ikke var interesserede, siger hun.
Politiets manglende indsats betød, at Hania Al-Kaise følte sig presset til selv at efterforske sagen. Ellers ville hun med sikkerhed aldrig se familiens smykker igen, og så kunne gerningsmændene uhindret gentage deres forbrydelser, mente hun. Den dengang 39-årige mor udspurgte mulige vidner til indbruddet, og det gav bonus allerede efter få timer.
Skoleinspektøren som vidne
En 16-årig ven af Hania Al-Kaises søn fortalte, at han fra gaden havde set en mystisk mand gå rundt i familiens lejlighed. Historien havde dog store huller, og derfor blev Hania Al-Kaise mistænksom. Hun opsøgte drengens mor, og i hendes lejlighed stod en kasse værktøj, der var stjålet ved indbruddet. Konfronteret med fundet tilstod drengen og udpegede en jævnaldrende medgerningsmand og en hæler, der ifølge ham havde aftaget smykkerne.
HVAD MENER DU? DELTAG I DEBATTEN PÅ FACEBOOK HER
Tilståelsen blev senere gentaget med den lokale skoleinspektør som vidne, mens Hania Al-Kaise optog det hele med sin telefon. Den udpegede medgerningsmand var også til stede, men nægtede indledningsvis alt. Senere tilstod han dog også via sine forældre, som opsøgte familien. Både for at viderebringe en undskyldning og for at advare Hania Al-Kaise mod at kontakte politiet. Gjorde hun det alligevel, kunne det have konsekvenser, lød det. Denne samtale blev ligeledes optaget.
Også den udpegede hæler valgte Hania Al-Kaise at konfrontere. Han erkendte at have aftaget smykkerne, men hævdede, at de siden også var blevet stjålet fra ham. Som erstatning tilbød han 150.000 kroner, hvis blot hans navn blev fortiet for politiet. Det tilbud afviste familien blankt.
Ville ikke bruge beviser
Hania Al-Kaise gik direkte til politiet med sine oplysninger og optagelserne fra telefonen. BT har haft lejlighed til at gennemlytte lydbidderne, og heraf fremgår tilståelserne af indbruddet klart og tydeligt. Alligevel ville politiet ikke bruge dem i den videre behandling af sagen.
- De sagde, at jeg de jo ikke kunne vide, hvem der snakkede på optagelserne. De mente også, at jeg kunne have presset de to til at tilstå. Jeg blev simpelthen så vred. Jeg var nødt til at gøre deres arbejde for dem, og så ville de ikke engang bruge det til noget, siger Hania Al-Kaise.
Efter flere protester fra den ophidsede mor indvilligede de lokale politifolk til sidst i at hente de to 16-årige ind til afhøring. Først måtte Hania Al-Kaise dog udstyre en efterforsker med deres telefonnumre, som vedkommende angiveligt ikke kunne finde. Selv slog hun dem blot op på Krak.
Ved afhøringen nægtede de to unge ethvert kendskab til sagen og fik herefter lov at gå. Samme aften blev der sat ild til Hania Al-Kaises bil.
- Der gik der tre dage, så fik jeg et brev om, at efterforskningen af branden var indstillet. Der var ikke noget overvågningskamera og ingen vidner, og så kunne de ikke gøre mere, stod der. Jeg ved ikke, om de overhovedet havde forsøgt at finde vidner, for jeg fandt selv en nabo, der var kommet hjem fra natarbejde kort før branden. Han havde set to drenge, som lignede de afhørte på en prik, stå og kaste sten på min bil. Men politiet havde han ikke talt med, siger Hania Al-Kaise.
Branden blev første trin i en bølge af chikane og trusler fra det lokale bandemiljø rettet mod Hania Al-Kaise og hendes familie. Når hun, hendes mand eller den 16-årige søn gik på gaden, blev de udsat for hånlige tilråb, spyt og kast med sten og flasker fra unge mænd. Politiet erklærede sig ifølge Hania Al-Kaise endnu en gang magtesløst, og til sidst blev det for meget for hendes nu tidligere mand.
I frustration over det konstante pres og manglen på hjælp forlod han både sin familie og Danmark til fordel for et nyt fredeligere liv i Sverige.
Ringer ikke igen
På den baggrund valgte den nu enlige mor, at også hendes søn burde forlade Brøndby Strand. Der var ikke længere sikkert for ham at færdes udenfor hjemmet, vurderede hun. Kort efter flyttede han til sin biologiske far i en anden del af hovedstadsområdet.
- Jeg har talt med en betjent, der har indvandrerrødder og kender området herude. Han siger, at jeg har indledt en kamp, som jeg ikke kan vinde. Han har også opfordret mig til at flytte. Men jeg mener, det er forkert. Det er ikke mig og andre fredelige mennesker, der skal væk. Det er de kriminelle. Og det skal politiet sørge for. Hvis de ikke kan det, så er de fuldstændig ligegyldige, siger Hania Al-Kaise.
Kun en af de to udpegede indbrudstyve endte med at blive tiltalt i sagen. Det skete på baggrund af en række sms’er, der blev afsendt fra hans telefon til Hania Al-Kaise med undskyldninger for indbruddet og en bøn om tilgivelse. I retten blev den unge mand imidlertid frikendt, da han hævdede, at en anden måtte have taget hans telefon og skrevet beskederne. Tilståelsen, som Hania Al-Kaise havde optaget, blev end ikke nævnt, ligesom der ikke blev ført vidner i sagen.
- Jeg ved ikke, hvem jeg skal ringe til, hvis jeg igen bliver udsat for en forbrydelse. Men jeg tror ikke, det bliver politiet, konstaterer Hania Al-Kaise i dag.
