Druk og gæld drev Peter Belli helt ud til kanten
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Peter Belli løftede pistolen til tindingen og trykkede på aftrækkeren.
Ingenting. Dårligt nok en lyd. Kun et lille klik. Mest overraskende var det dog, at han stadig stod på benene. Om end noget vaklende.
Pistolen var ikke gået af. Peter Bellis forsøg på at begå selvmord var mislykket. Præcis som han følte, at han selv var. Så langt ude var han, at han mente, at den bedste løsning ville være at skyde sig selv.
Peter Belli smed pistolen i vandet, og forlod undrende Køge Bugt vaklede hjem til huset i Hvidovre. Hvor han lagde sig til at sove.
Kort forinden var han endnu en gang kommet hjem fra en eller anden beværtning i en kæmpe brandert.
Dengang i begyndelsen af 80erne havde han og konen June ellers købt et kæmpe drømmehus. Efter 16 år med tre børn på 27 kvadratmeter i en campingvogn var det landskendte gøglerpar nu endelig omgivet af mursten og masser af plads. Til gengæld sad de op til halsen i banklån og gammel skattegæld på mere end to mio. kr.
Belli knoklede som en vanvittig for at skrabe penge sammen. Han lavede tv og rejste land og rige rundt med et playback-show, som han hadede helt ind til knoglerne. Det var bare ham, et keyboard og nogle forudindspillede bånd. Nat efter nat. Som så mange andre stress-syge havde Peter Belli mistet livsmodet. Han kunne hverken tænke eller fokusere. I en periode var han indlagt, uden at lægerne kunne stille en diagnose. Ikke engang de grønne flasker gav ham trøst længere.
Skytsengel
Endnu en gang viste hans livs June sig som en skytsengel.
- Nogen tid senere fandt jeg ud af, hvorfor det (selvmordet, red.) ikke kunne lykkes. June kendte mig nemlig så godt og havde fået tanken, hvor det kunne bære hen, fortæller Peter Belli i biografien ’Et enestående liv’.
- Så da jeg gav op og var parat til at takke af, havde June allerede sørget for, at det ikke kunne lade sig gøre. Hun havde set, hvor langt ude jeg var, og havde derfor filet slagstiften på pistolen ned. Hun kendte alt til skydevåben fra tivoliet og havde selv stået i skydetelt i årevis, så hun vidste noget om pistoler. Hvis ikke June havde været hurtig og smart, så havde jeg ikke siddet her i dag, siger Belli.
Kort efter solgte parret huset i Hvidovre og fik efter en årelang, sej kamp gælden ud af verden. Senere købte de huset i Brøndby, som de stadig bor i.
June og Peter Belli mødte hinanden i 1965, da hun stadig var teenagepige. Hun arbejdede i sin bror Ronalds omrejsende tivoli. Ægteskabet mellem 60ernes største danske rockstjerne og den smukke omrejsende gøglerpige blev en af århundredets største offentlige danske kærlighedshistorier. Alene det kuriøse bryllup i 1967 i en lille nordsjællandsk skov var godt stof.
Tørsten
I dag står Belli-parret som et ideal for mange, især i Bellis egen branche. Men der har også været knaster undervejs. Først og fremmest Bellis tørst.
I begyndelsen af 70erne hængte han ud med et svirebrødrenes Dream Team bestående af John Mogensen, Otto Brandenburg, Gustav Winckler og Bent Werther.
- Vi havde alle den last, at vi efter arbejde lige skulle ud at have en bajer. Det var nok der, drikkeriet begyndte. Da jeg mødte June, og vi blev gift og flyttede sammen i Valby Langgade (hvor flere af de faste drivkræfter i Ronalds Festival Tivoli boede i campingvogne, red.), fortsatte jeg bare, som jeg plejede. Jeg gik stadigvæk ud med drengene og drak øl, og om aftenen begyndte jeg at komme på Valby Kro. Den lå lige ved siden af, og der sad de faste gæster fra morgen til aften, siger Peter Belli, der plejede at stikke af med en bemærkning om, at han lige ville hente nogle varme flæskesvær.
Peter Belli fandt en oase ved raflebægerne og billardbordet på kroen. Det var sjovt og uforpligtende. Et hul i tiden. Humlen smagte af al den frihed, han ikke havde kendt som barn. I perioder kom han fuld hjem hver aften. Det ændrede sig, da Belli-parret flyttede fra campingvognen i Valby, men Peter plumpede i igen, da han gik ned med stress.
En dag slog June kloen i Peter. I stedet for endnu en skideballe, malede hun det store billede op for ham:
- At du gider bruge dit liv med så mange tilfældige mennesker, du ikke engang kender. Det er bare rygklappere, der lever deres triste, lille liv på værtshuset. Tænk, at du hellere vil være sammen med dem end at være sammen med de mennesker, der virkelig holder af dig – din familie, dine børn, dine venner, alle dem, der i virkeligheden betyder noget for dit liv og vil dig det bedste.
Så meget grimt
Samtalen gjorde indtryk på Belli. Han erkendte, at man kunne leve med frihed under ansvar, men at man aldrig sætter frihed over ansvar. Han indså, at selvom han aldrig havde mishandlet sine børn, risikerede han at gentage mønstrene fra sin egen barndom.
- Jeg har oplevet så mange grimme ting, så meget negativt, i min egen familie i forhold til svigt og druk. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke tog det hensyn. Men jeg fik en forståelse for June. Det fik jeg. I dag rører jeg ikke alkohol. Set i bakspejlet har alkohol aldrig gjort noget godt for mig, siger Belli i ’Et enestående liv’.
I dag ved han, at han skylder June alt.
- Mange har spurgt, hvordan vi kan leve sammen, som vi gør. Men jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan man kan holde ud ikke at være sammen hele tiden. Jeg kan ikke forestille mig en dag uden June, siger Peter Belli
